Hun har boet i samme kvarter i 20 år og kunne ikke drømme om at flytte: »Måske ligger det i fordommene, at der er noget arrogant over kvarteret«

Efter to årtier på Østerbro ser sangeren Else Torp ingen grund til at forlade bydelen for at prøve noget andet. Særlig en gade fremhæver hun som sin favorit, fordi hun her har alt inden for rækkevidde. I serien »Mit kvarter« fortæller hun om at være fysisk forankret – og om nogle af de fordomme, der florerer om det velstillede kvarter med de højloftede lejligheder.

Ved et tilfælde slog Else Torp sig for 20 år siden ned i en lille andelslejlighed på Østerbro. Siden købte hun og hendes mand en større, og i dag kunne hun ikke forestille sig at bo andre steder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jo, jo, fordomme kan man sagtens have, og nogle af dem holder da stik. Her er for eksempel mange børnefamilier, så der er grænser for, hvor meget gang i den, der er her,« siger Else Torp.

Sangeren, der blandt meget andet har et samarbejde med Nick Cave & The Bad Seeds på sit cv, har taget plads ved det turkisblå, runde bord uden for Kagestuen 43.

Her, på sin stamcafé i Nordre Frihavnsgade, har hun sat mig stævne for at fortælle om sit kvarter. Et kvarter, hun på det nærmeste er groet sammen med, forstår jeg hurtigt, da hun indleder vores samtale med at understrege, at det aldrig er faldet hende ind at flytte fra Østerbro.

»For 20 år siden flyttede jeg ind i en lille andelslejlighed i Ålborggade. Jeg var vildt glad for at bo der. Så fik vi vores første datter, som gik i vuggestue nede ved  Willemoesgade. En dag så jeg, at der var en lejlighed til salg, og vi havde brug for mere plads, så den købte vi, og der bor vi stadig. Det er et fantastisk kvarter, uanset hvilken alder man har,« siger Else Torp, der bor med sin mand og deres to døtre på 14 og 17 år.

»Her er nok også flere grå hår end i andre bydele. Men her er noget for folk i alle aldre. Her er tilmed meget roligt og venligt. Folk hilser på hinanden. Her er utrolig afslappet,« tilføjer hun.

Hvad man skal bruge fra vugge til grav

Her er ganske rigtigt stille og roligt denne formiddag, hvor der hersker en stemning af tilbagelænet sensommer, og hvor jeg er cyklet de knap fem kilometer fra mit eget kvarter, Vesterbro, for at mødes med Else Torp.

Kagestuen 43 er et af de steder, Else Torp holder af at slå sig ned med en kop kaffe og udsigt til Nordre Frihavnsgade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hun har lovet mig at vise nogle af sine yndlingssteder i bydelen med de højloftede lejligheder et stenkast fra Søerne. Eller bydelen er måske så meget sagt.

»Jeg bruger faktisk stort set kun Nordre Frihavnsgade,« konstaterer Else Torp fra cafeen, der er indrettet med genbrugsmøbler, mønstret tapet og et par gamle, indrammede forsider af Hjemmet og Familie Journalen.

»Som musiker rejser jeg under normale omstændigheder rigtig meget. Det betyder, at jeg virkelig har brug for et tilhørssted. Så uanset om jeg er her, i Porto eller et tredje sted, forsøger jeg at skabe min egen lille boble. For mig er det mellem Trianglen og Randersgade.«

Hun peger ned ad den brede gade, hvor de mange butikker, der ligger side om side, ser ud til at leve et godt liv trods hårde tider med corona.

Her er både plads til Lagkagehuset og Reinh van Hauen, og man kan opdrive alt fra delikatesser hentet på danske øer, kontorartikler, støvsugere, piller fra apoteket, tøj, friskfanget fisk og genbrugssager til cykler og dagligvarer. Gaden huser tilmed bedemandsforretningen »Den sidste rejse«.

»Der findes et motto for den her gade. Det hedder 'Alt fra vugge til grav'. Her er vitterligt alt, hvad du skal bruge i løbet af et liv,« siger hun og tilføjer:

»Bedemanden har jeg heldigvis ikke haft brug for endnu.«

Fiskehandleren Mogens

Mens vi bevæger os ned ad gaden i retning mod Trianglen, udpeger Else Torp de butikker, der gennem årene har spillet en rolle i hendes liv – både privat og professionelt.

»I Tarp køber vi alle kontorartikler til vores ensemble Theatre of Voices. Super hyggeligt. Det er et familieforetagende. Der har vi også købt mange bøger til pigerne,« siger hun og mindes også de utallige kostumer, der er blevet købt i legetøjsbutikken.

»Og her har vi så fiskebutikken, Odin fisk. Altid super friske. Den ejer Mogens. Hans familie kommer fra Farum, hvor jeg har været kirkesanger i otte år, så vi får os ofte en snak,« siger Else Torp, der i løbet af ganske få meter har hilst på adskillige mennesker. Flere af dem butiksindehavere.

Else Torp får ofte en snak med Mogens, som ejer Odin Fisk. Kontakten til de forretningsdrivende er en af de ting, hun nyder i Nordre Frihavnsgade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

»Jeg er vokset op i Roskilde, og der hilste man på alle, når man gik i gågaden. Jeg synes, Østerbro har meget af det samme. Måske fordi folk bliver boende her i lang tid. Jeg kan mærke, at mange forretningsdrivende også er lokale. Der er sådan en stille og rolig respekt,« siger hun, inden hun fremhæver Røde Kors' genbrug.

»Her har jeg godt nok fundet mange sko og kjoler, til når jeg skulle optræde. For nylig fandt jeg et par japanske sko, som er flotte, for 60 kroner. Jeg forsøger efterhånden at købe det meste tøj som genbrug.«

Fra diplomater til runners

DMI har lovet regn, men indtil videre holder de sorte skyer sig på afstand, mens augustsolen kaster et blødt lys over gaden, der blev grundlagt i 1892.

Det var dengang, København (også) var midt i et byggeboom. Fra midten af 1800-tallet begyndte nye boliger at skyde op på Vesterbro og Nørrebro, hvor det, der er blevet kaldt dårligt spekulationsbyggeri, fyldte de to brokvarterer med små lejligheder til store arbejderfamilier.

På Østerbro skete det lidt senere og, vil mange mene, noget bedre. Fra 1880erne tog byggeriet fart her i området, hvor der i mange tilfælde blev opført større boliger med højere til loftet – og med plads til tjenestepigen.

Kun en ting mangler Nordre Frihavnsgade, hvis man spørger Else Torp: En skobutik. Ellers er her alt, hvad hjertet begærer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Måske har det herskabelige image været med til at cementere forestillingen om, at Østerbro er lidt for meget til den pæne side. Hvis man altså er en af dem, der gerne vil have liv og glade dage tæt på sin hjemmeadresse.

Men det kan også skyldes noget andet, mener Else Torp.

»Måske ligger det i fordommene, at der er noget arrogant over kvarteret. Østerbro er jo generelt et bedre stillet område. Det er klart, at man skal have råd til at bo her. I dag er det jo nærmest umuligt at finde et håndværkertilbud her i kvarteret, fordi alt er sat i stand. Men det betyder også noget for sammensætningen, at de, der købte for mange år siden, bor billigere end de mere nytilkomne,« siger hun.

»Når jeg ser mig omkring her i gaden, ser jeg rigtig mange forskellige slags mennesker og typer. Her bor for eksempel mange kunstnere. Det giver en afslappet stemning, når man møder alt fra diplomater til runners på legepladsen,« tilføjer Else Torp.

»Det er folk, der har styr på deres shit«

​Der er uden tvivl stor forskel på Indre og Ydre Østerbro, understreger Else Torp, der mest færdes på det indre, når hun ikke er på kontoret i København K eller i sit sommerhus ved Asnæs.

Men ser man på Østerbro som et hele, kan man i hvert fald konkludere, at særligt to politiske partier havde godt fat i bydelen ved seneste folketingsvalg i 2019.

Her hentede Radikale Venstre flest stemmer på Østerbro, 18,3 procent, skarpt efterfulgt af Venstre, der høstede 17,7 procent af bydelens stemmer. Socialdemokratiet og Enhedslisten lå også lunt i svinget.

Graver man en smule dybere i den demografiske analyse, viser det sig, at gennemsnitsalderen ligger på 37,6 år mod Nørrebros 33,8 og Vesterbros 34,5, og at den disponible indkomst ligger et stykke over gennemsnittet for Københavns Kommune kun overgået af Indre By og Christianshavn, viser en »Status over København«, som kommunen udgav i 2020.

Else Torp lever en stor del af sit liv i Nordre Frihavnsgade, som har alt, hvad hun behøver. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Det ville næppe overraske livsstilsekspert Flemming Møldrup, som for nylig gav sin karakteristik af »Østerbro-typen« i mediet »Mit Østerbro« Den lød sådan her:

»Det er folk, der har styr på deres shit. Det er den øvre kreative klasse modsat Vesterbro, der mere læner sig mod den hands-on-kreative klasse. Nørrebro er up and coming-klassen, og hvor Nordvest er Neuköln-agtigt, er Østerbro det danske svar på Berlins Prenzlauer Berg.«

Pres på huslejerne

Vi passerer SuperBrugsen, der har sat to cykelstativer op forbeholdt ladcykler. Her kan alternativet til bilen låses sikkert fast.

»Man har gjort rigtig meget for cyklerne og tvunget trafikken ned på et mindre område. Men her er stadig SÅ mange biler og cykler, så vi har nogle trafikale udfordringer. Læg hertil parkeringsproblemer. Jeg bruger slet ikke min bil herinde. Jeg cykler til alt,« siger Else Torp, der har fulgt udviklingen tæt på i to årtier – fra dengang bilerne fyldte markant mere på gaden, men hvor der til gengæld var færre, der havde en bil.

Hvis hun sammenligner med andre kvarterer, har Nordre Frihavnsgade dog ikke været igennem en helt så stor transformation som hovedgader i andre brokvarterer, fortæller hun.

»Der er en del butikker, som er skiftet ud – for eksempel de små lampeforretninger og en lille byttebutik. Der kan man godt mærke, at der efterhånden er pres på huslejepriserne, så der er sket en opgradering med specialvarebutikker. Men transformationen har ikke været så voldsom her. Nordre Frihavnsgade har jo altid været en meget berømt indkøbsgade.«

Da vi går forbi skiltet med Organic Hairdresser, smiler hun og tilføjer:

»Her har vi så et af de mere speltagtige indslag,« siger hun med reference til famøse udtryk »speltmødre«, der havde sit udspring her i kvarteret for snart mange år siden.

Kebab og high end-pasta

Else Torp laver dog stort set altid selv mad, fortæller hun, da vi går forbi endnu et sted, der sælger sushi. Her er også thai og kebab, som kan tages med hjem på en travl dag.

Til gengæld går hun gerne ud og spiser, og det er der rig mulighed for i nærheden.

»Forleden spiste jeg på den virkelig gode Restaurant Le Saint Jacques på Sankt Jakobs Plads,« siger hun og peger på en anden kending i kvarteret, den italienske restaurant Hos Fischer, drevet af David Fischer, der for øvrigt selv bor i kvarteret.

»Et enormt hyggeligt og virkelig godt sted at spise italiensk,« konstaterer hun.

Spændvidden i alder er noget af det, Else Torp godt kan lide ved Østerbro, hvor der er mange børn – men også »en del gråt hår«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Restanten ligger på Victor Borges plads, hvor den afdøde pianist og entertainer har fået sin egen statue.

Han døde i år 2000, mens pladsen blev indviet to år senere. I 2009, 100 år efter Borges fødsel, blev der rejst en statue udført af billedhuggeren Hanne Varming.

»Jeg har faktisk mødt Victor Borge. Da jeg arbejde inde på musikteatret Den Anden Opera, som ikke eksisterer længere, kom han og overrakte den såkaldte humørpris. Han synes, det var så innovativt, så jeg hilste på ham dengang. Det var ret fantastisk. Og nu bliver jeg mindet om mødet lige her,« siger Else Torp.

Den evige klassiker

På vej mod vores sidste stop, Trianglen, myldrer det ud med børn fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Da den blev grundlagt i 1894, var det en pigeskole, siden blev den udbygget og fik en gymnasieafdeling. I 1908 indførte Ingrid Jespersen kvindesløjd på skolen, hvilket var ganske progressivt på den tid. Siden 60erne har den været for begge køn.

Ved et tilfælde slog Else Torp sig for 20 år siden ned i en lille andelslejlighed på Østerbro. Siden købte hun og hendes mand en større, og i dag kunne hun ikke forestille sig at bo andre steder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Da vi går forbi, har alle børnene en hvid rose i den ene hånd – og flere af de små en forælder i den anden. Et nyt skoleår er begyndt.

Vi er ved vejs ende. I hvert fald enden på den gade, der udgør en stor del af Else Torps liv.

»Den bliver man jo heller aldrig træt af, Trianglen,« siger hun.

Spurgt til, om der er noget som helst, hun mangler her på Nodre Frihavnsgade, skal hun tænke et øjeblik:

»En skobutik – især med børnesko. Der er to skomagere, cykelbutikker og alt muligt. Men ikke en skobutik, sådan en har vi ikke. Det har altid undret mig.«