Guldregn over boliger: Sådan har boligpriserne udviklet sig over ti år

Over ti år er boligpriserne især i hovedstaden steget og steget. Og coronakrisen medførte en overraskende slutspurt på årtiet, hvor huse i København steg med 1.701 kroner om dagen i 2020. Set over hele perioden er huspriserne dog kun vokset med 639 kroner om dagen.

Huse i København steg med 1.701 kroner om dagen i 2020. Over ti år er huspriserne dog kun vokset med 639 kroner om dagen. Tobias Kobborg

Danskernes kærlighedsaffære med deres boliger bliver hedere og hedere. Og det sætter sig i de priser, som vi er villige til at betale for dem.

Forelskelsen har over de seneste ti år fået priserne på huse, lejligheder og sommerhuse til at vokse med op til omkring 70 procent i dele af hovedstadsområdet.