Bor du i det rigtige postnummer? I disse københavnske bydele er lejlighedspriserne steget mest

Samtidig med coronakrisen tog prisen på især hovedstadens lejligheder et voldsomt hop. Men når prisudviklingen fordeles på postnumre, har ejere af lejligheder oplevet meget forskellige værdistigninger på op til fire gange så meget i området med de højeste prisstigninger i forhold til området med de laveste prisstigninger. Se udviklingen her.

Lea og Bo Widal, der har sønnen Emmett på knap to år, er blandt de mange børnefamilier, som har valgt at skifte lejligheden ud med hus og have under coronakrisen. Det tog kun tre dage at sælge lejligheden på Teglholmen i Sydhavnen i København, som de nu er i gang med at pakke ned. Nikolai Linares

Samlet set har priserne på ejerlejligheder i hovedstaden taget et voldsomt hop op på godt 10,4 procent i 2020. For hele landet var stigningen næsten lige så stor – og dermed væsentlig mere end de 3,4 procent, som lejlighedspriserne steg med i 2019.

Det fremgår af nye tal fra Boligsiden, som også viser, at netop priserne på ejerlejligheder i 2020 var udsat for kraftig bølgegang, mens coronakrisen bredte sig.