Ny bog hylder Københavns værtshuse, som lukker et efter et: »De kæmper med, at folk er blevet emsige byboere«

I 1980erne var der flere end 1.000 værtshuse i København og på Frederiksberg. Det tal er siden faldet til godt 200. Mens boligforeninger vil have fred og ro frem for røg og klirrende flasker, har den unge generation af københavnere til gengæld taget bodegaerne til sig. Det kan man læse om i bogen »Stamsteder«, som udkommer senere i december. Allerede i dag kan man se nogle af bogens fotos på Københavns Museum.

De findes stadig i bybilledet – her Bodega Det lille Øresund på Vesterbro. Men fremtiden ser ikke lys ud for byens værtshuse, der lukker et efter et. Billedet er fra den nye bog »Stamsteder« og fra udstillingen af samme navn på Københavns Museum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Skou
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Værtshuset Pinden serverede sin sidste øl en sommeraften i 2021. Siden 1907 havde det under skiftende navne holdt til i Reventlowsgade, men nu er det blevet solgt til en hotelkæde.

Historien er ikke en enlig svale. Gennem de senere årtier har størstedelen af de brune bodegaer drejet nøglen om i takt med, at huslejerne stiger, og Københavns kvarterer ændrer sig.

»Noget af det, der kendetegner et værtshus, er, at det er så billigt, at alle kan være med. Derfor er der en naturlig grænse for, hvad man kan tage for en øl. Så når huslejen og elpriserne overstiger det, man kan tjene, er der jo ikke rigtig mere at gøre,« siger Johannes Jacobsen.

Han er medforfatter til bogen »Stamsteder«. Den beskriver samtlige af de 220 værtshuse, der er tilbage i København. Fra Café Langebro, hvor gæsterne mødes af hele kongerækken, der hænger på væggen, til Amagerhylden, som ligger inde i Amager Centret.

Læg hertil en klassiker som Bo-Bi Bar, hvor klientellet typisk har bestået af studerende, skribenter og kunstnere, mens Istedgades Mc Kluud i sin tid gik for at være et af rockernes foretrukne.

En af stamgæsterne på Bingo Bar, som ligger på Amager. Fotoet er et af dem, man kan se på Københavns Museum i disse dage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Skou.

Sammen med bogens anden forfatter, Anders Højberg Kamp, har Johannes Jacobsen henslængt timer, dage og uger med at interviewe stamgæster og værtshusejere, mens fotograf Thomas Skou har dokumenteret arbejdet med portrætter af de forskellige beværtninger.

Et uddrag af hans fotos udstilles fra i dag på Københavns Museum, mens bogen udkommer midt i december.

Fra 1.000 til 220

»Nogle vil måske sidde og savne lige præcis deres stamsted i samlingen, og andre vil sikkert mene, at vi har inkluderet steder, der ikke burde være med. Hvad et ægte stamsted er, beror på en subjektivvurdering, men vi har tilladt os at komme med vores bud,« skriver forfatterne i indledningen til bogen, som inkluderer i alt 220 værtshuse.

Det tal skal holdes op imod, at der for godt tre årtier siden eksisterede hele 1.000 værtshuse i København og på Frederiksberg, fortæller Johannes Jacobsen. De er lukket et efter et, og derfor er bogen også et forsøg på at dokumentere dem, der er tilbage.

»Der er en udbredt bekymring i værtshusbranchen. Det skyldes flere ting. Når et værtshus lukker, er der svært at få bevilling til at åbne et nyt, fordi der har været en bevidst strategi om at nedbringe mængden af fembevillinger. Hertil kommer de højere huslejer,« siger Johannes Jacobsen, som dog ser en anden afgørende årsag til, at bodegaen har trange kår.

»Der er rigtig mange, som gerne vil bo inde i København og have det hele, men de gider ikke have et værtshus nede i deres stue, og det gider andelsboligforeningerne heller ikke. Mange steder kæmper man derfor indædte kampe med naboer og overboer, og mange føler sig presset ud af deres værtshuse. De giver simpelthen op,« siger Johannes Jacobsen, som generelt oplever, at tolerancen er faldet.

»Det virker helt mærkværdigt, at folk flytter ind oven på et værtshus, og bagefter klager over at der lugter af røg, og at der er klirrende flasker om natten. Hvad havde de regnet med? Men det gør folk, og det går på tværs af alle bydele. Værtshusene kæmper med, at folk er blevet emsige byboere. Det udgør en stor del af krisen,« siger han.

Noget der kendetegner værtshuset er, at priserne ligger et sted, hvor alle kan være med. Her et af Christianshavns ikoniske værtshuse Eiffelbar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Skou.

​Men der er også lyspunkter at øjne. For mens antallet af værtshuse er faldet drastisk, har en ny gruppe fået øjnene op for de brune beværtninger, der ofte tilbyder både billard, billige øl og en afslappet stemning.

»Der er generelt en tendens til, at unge mennesker søger mod værtshusene. Her er ikke noget præstationsræs. Det er ikke sådan en instagramverden, hvor man skal sidde og se godt ud. Så man kan måske sige, at de udgør en modsætning til meget af det, man ellers er udsat for som ung,« siger forfatteren, som mener, at værtshusene på flere måder fungerer som et fristed.

»På værtshuset ligger man ikke under for tidens tendenser eller moral. De regler, der er, er defineret på stedet og ikke af nogen uden for. Man kan sætte sig ind og ryge og tale om stort og småt i timevis. På cafeen eller vinbaren sidder folk som regel alene eller et par stykker sammen. Det gælder ikke på værtshuset. Selvfølgelig er det i orden at indikere, at man lige sidder henne i hjørnet og gerne vil tale privat, men de fleste er indforstået med, at man kan komme i snak med alle.«

»Jeg mangler 500 kroner til mad«

​​Johannes Jacobsen kalder dem »fyraften- og festsegmentet«.

»Det er dem, der er under 40, og som rykker ind om eftermiddagen og aftenen. Det er blevet meget populært de seneste ti-15 år. Over en bred kam går det ældre segment hjem om eftermiddagen, når de unge kommer ind, men mange steder kan de også godt lide at sidde lidt og have lidt med de unge at gøre, og de unge kan også godt lide at have med de ældre at gøre. Så kan man få nogle røverhistorier fra dem, der boede på eksempelvis Vesterbro i 70erne,« siger han.

Vinstue 90 - også kaldet 90'eren - er et af Frederiksbergs populære værtshuse, som ligger på Gammel Kongevej. Det blev indviet i 1916 og har altså passeret sin 100 års fødselsdag.    Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Skou.

Når bogens forfatterne, der også tæller en række gæsteskribenter som direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev og præst Mikkel Wold, begræder, at Københavns værtshuse forsvinder, handler det ikke kun om frygten for, at byen bliver for kedelig og friseret. Værtshusene har en vigtig funktion for de faste, ældre gæster.

»Det har været en kæmpe oplevelse at observere den sociale funktion, værtshusene har for rigtig mange mennesker. Jeg har adskillige gange set en gæst gå op til en bartender og sige: »Jeg mangler 500 kroner til mad«, og uden at tøve et sekund har bartenderen taget penge op af kassen eller lommen og sagt: »Dem får jeg lige igen om to uger«. Andre gange kommer de ned med deres breve fra kommunen, hvis de ikke kan læse. NemID bliver uden tøven givet til ejeren eller bartenderen for at få hjælp til ting,« siger Johannes Jacobsen.

Bo-Bi Bar i Klareboderne, København K. Stedet er traditionelt kendt for at tiltrække studerende, journalister og kunstnere. I dag er den også på en del tilrejsendes liste over steder, de skal opleve. Foto fra bogen 'Stamsteder'. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Skou.

»Så det er meget mere end bare et sted, man sidder. For mange er det en livline og et trygt sted, der hjælper dem med at klare tilværelsen. Det afhænger også af, hvilket område de ligger i. En af de helt ikoniske, Bo-Bi Bar, ligger jo midt i København K, og det afspejler klientellet også. Den adskiller sig selvfølgelig fra en bodega i Sydhavn. Men det gælder for alle værtshuse, at der er en anden jargon, etik og moral end i det øvrige middelklasse-København. Sådan er det stadigvæk,« siger han.

Et stamsted har uskrevne regler

Mens bogen blev til, lukkede flere værtshuse – herunder Pinden, som dog lige nåede at få sit eget kapitel.

Og sådan vil det fortsætte. Det forudser flere af de ekspertkilder, der også kommer til orde i »Stamsteder«.  De nævner også risikoen for, at de værtshusene, som overlever, vil ende som museale udgaver af sig selv. Steder man kommer for at kigge på.

Østerbro er andet og mere end cafeer og vinbarer. Her Bassinet med den blå facade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Skou.

»Det betyder igen, at det kan være svært at opretholde den stemning, som er hele udgangspunktet for, at det er interessant at gå ind på et værtshus,« siger Johannes Jacobsen, som frygter, at byens kendte værtshuse ændrer karakter, når de ryger på »to see«-listen hos turister og tilrejsende.

»Bo-Bi Bar er for eksempel blevet omtalt i Euroman, New York Times, rejsemagasiner og den slags. De skriver: »Du skal tage på Bo-Bi Bar for at mærke stemningen«. Det er jo fint nok, og ikke et ondt ord om jyder eller andre, der besøger København, men der sker noget, når der kommer ti mellemledere fra Jylland, som er på tur i København, og som dumper ind uden at forstå, hvad reglerne er på stedet.«

»Eller når der kommer fem newyorkere, som ikke har respekt for, at bartenderen kommer ned og siger, at de ikke må tale i telefon indenfor, eller at de ikke skal råbe højt. Et stamsted er jo netop defineret af de uskrevne regler, som har udviklet sig over tid. Hvis gæsterne er ligeglade, går det hurtigt fløjten,« tilføjer han.

Holdet bag Stamsteder består af Anders Højberg Kamp (th) og Johannes Jacobsen (forfatterne), Thomas Skou (fotograf) i midten, mens Peter Buch Hansen og Kasper Bjerre (tv) er ophavsmænd til ideen og redaktører på bogen. Her på Skindbuksen i Indre By under et maleri af mere eller mindre prominente stamgæster gennem tiden - blandt andre forfatteren Jens August Schade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Skou.

Med indtil videre er der stadig basis for at droppe forbi et – eller flere – af de 220, som er beskrevet i bogen.

»Man får sjældent det samme forhold til de nye kaffe-, vin- og ølbarer. Det kan da godt være, at den, der står bag baren, kender dig og siger: »Hey – du skal da have det sædvanlige glas barolo, ikke?«. Men som udgangspunkt er det jo ikke sådan, at man sidder og taler om kærestesorger og karrieredrømme med bartenderen på en vin- eller en ølbar. Der kan værtshuset noget helt særligt.«