Rane Willerslev har kæmpet for det i fire år – i dag tog regeringen det første skridt

Direktøren for Nationalmuseet fortæller om, hvad en mulig ombygning af Nationalmuseet skal føre til.

Ifølge Rane Willerslev er det eneste lokale i Nationalmuseet, der duer til moderne udstillinger, den såkaldte Egmonthal, hvor der lige nu er vikingeudstilling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen har i sit nye boligudspil afsat 11,8 millioner kroner til forundersøgelsen til en kommende ombygning af Nationalmuseet.

Ombygningen skal få Nationalmuseets mange genstande »ud af montrerne og op af kælderen«, siger kulturminister Ane Halsboe Jørgensen til Berlingske. Med det mener hun, at det skal undersøges, om Nationalmuseets gamle lokaler kan blive moderniserede, så det i højere grad kan blive et oplevelsesmuseum.

Direktøren i Nationalmuseet Rane Willerslev er begejstret over udspillet.

»I de fire år, hvor jeg har været her, har jeg arbejdet for, at det kom på den politiske dagsorden, at lokalerne skal ændres. Der er seks kilometer udstillingsplads, men problemet er, at hovedparten af rummene er små, lavloftede gange – som i øvrigt ikke er klimasikrede – derfor er det hamrende dyrt at ændre på udstillingerne, og derfor har mange af udstillingerne 30 år på bagen. Det er ikke, fordi folk er dovne, det er, fordi det er sindssygt dyrt. Selv hvis man laver udstillinger om, er det ikke, fordi man får særlig meget ud af det.«

»Historien vil dig noget«

Ifølge Rane Willerslev er det eneste lokale i Nationalmuseet, der duer til moderne udstillinger, den såkaldte Egmonthal, hvor der lige nu er vikingeudstilling.

Hvad skal en moderne museumsudstilling da kunne?

»En moderne museumsudstilling skal, efter min og Nationalmuseets mening, som nok er anderledes end andre museer, kunne skrive historien i nutid – den skal kunne vise folk, hvorfor historien er relevant for dig i dag. Vise, at historien vil dig noget.«

Hvordan det? Hvad kan for eksempel Struensee-tiden (1737-1772, Christian 7.s livlæge og i en periode skyggeregent, red.) fortælle om nutiden?

»Struensee viser jo, hvad der sker, når nogen forsøger at ændre noget radikalt. Han repræsenterer en brydningstid, Oplysningstiden og en ny æra i Europa, og ikke desto mindre ender han med at få hovedet hugget af. Det viser jo, at i mange brydningstider er de tilbageskuende kræfter ofte næsten lige så stærke, som dem der vil fremad. Selvom Oplysningstiden står som noget godt og givent, var det også en af de mest voldelige perioder i vores historier. Det minder jo om i dag, hvor globaliseringen taler for en udvikling og nogle andre taler imod.«

Agil ledelse stammer fra stenalderen

»Stenalderen er også et godt eksempel. Stenalderen vil folk ofte gå forbi på museet, fordi de tænker, »der er nogle flintøkser, de havde det hårdt, og det var det«. Men i virkeligheden er moderne buzzwords som »agil ledelse« og deleøkonomi jo i virkeligheden organisationsformer, der blev til i stenalderen og som dominerede i stenalderen. Vi skal også helt tilbage til stenalderen for at finde animismen – altså hvor naturen var en samarbejdspartner og ikke en fjende, i modsætning til i landbrugssamfundet, hvor naturen er en modstander, fordi de vilde dyr kommer og æder vores marker, efter man har stået og hakket i den i årevis. Nu er der bevægelser, der ønsker at vende mere tilbage til tanken om naturen som samarbejdspartner. En moderne stenalder med andre ord, gamle ideer er blevet reaktiveret. Hvis man laver associationer mellem stenalderen og moderne tider, så bliver stenalderen pludselig superrelevant.«

»Hvis man vil lave engagerende udstillinger, skal man have en fleksibel bygning, der kan tilpasses til ny historisk viden.«

Grunden til, jeg nævnte Struensee før, var, at jeg netop har set øksen, som formentlig blev brugt til at halshugge ham, på Nationalmuseet. Det var i sig selv en kæmpe oplevelse, selvom den »bare« stod i en montre. Kan udstillingerne ikke blive for moderne? For agile?

»Museet har en nationalhistorisk rygrad, som er meget stabil, og som ikke vil forandre sig. Men det er perspektiverne ud fra den rygrad, som vil ændre sig med en ombygning. Nationalmuseet er jo et genstandsmuseum, og det vil altid være genstandene, der skal være i centrum. Der er jo utroligt mange fantastiske genstande – som nu den Struensee-økse, som mange sikkert bare går forbi, som den står lidt gemt i et hjørne. Den drukner blandt alle mulige andre mindre interessante genstande.«

Kulturministeren nævnte en anden del af udviklingen af Nationalmuseet – at man ville få flere genstande ud af København?

»Nationalmuseet har jo en hovedmuseumsrolle, og man kan sige, at indtil videre har man ikke varetaget den rolle særlig kreativt – tanken er, at museet skal samarbejde med lokalmuseerne i højere grad. Foreløbig har vi lavet et mediehus, »Vores Tid«, med blandt andet podcasts, som er ret populære. Det er vi allerede gået sammen med lokalmuseerne om, og der skal også andre kulturhistoriske museer med.«

»Vi skal have endnu mere viden om, hvad publikum mener om vores udstillinger – blandt andet ved hjælp af et familiepanel. Og vi ønsker også, at flere genstande skal ud i landet. Ikke solvognen eller Struensee-øksen, men nogle af de genstande, som der måske er svære at finde plads til i København. Men det kunne være ting, vi har flere af, eller Kallerupfundet, der blev fundet oppe ved Thy, som fint kunne udstilles på Museum Thy, så Nationalmuseet ikke kun er et københavnerfænomen.«

Forundersøgelsen skal ifølge Rane Willerslev tage maksimalt 18 måneder. Hvis den iser, at man godt kan bygge om, skal finansieringen af ombygningen ske fra private fonde og med »et substantielt beløb« fra staten, siger han.