Uffe Buchard stortrives i Københavns 'hipsterheaven': »Vi mæsker os i naturvin, vores Audi står lige om hjørnet, og så har man det her bagtæppe af elendighed«

Mit kvarter: For syv år siden købte modeeksperten Uffe Buchard en lejlighed på Halmtorvet, hvor han dagligt oplever en svimlende kontrast mellem det gode liv og social elendighed. Han har ingen planer om at forlade Vesterbro, som han kalder en iscenesat bydel med højt til loftet. Men han frygter, at der på sigt går »champagnegalop« og Louis Vuitton i området.

Som helt ung boede Uffe Buchard på Vesterbro, og for syv år siden slog han sig igen ned i bydelen. »Jeg startede her, og jeg tror i virkeligheden ikke, jeg har noget imod at slutte her. Man ved jo aldrig, hvornår det er slut, jeg føler mig så utrolig godt tilpas,« siger han her fra Istedgade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke tilfældigt, at Uffe Buchard har taget mig med på en tur til gaden, alle kender. Gaden, Peter Belli har sunget om, og gaden, der gik fra at være berygtet for sine pornobutikker og skumle værtshuse til at udgøre kvarterets mekka for kaffe, god vin og leben for folk i alle aldre.

»Jeg var godt 20 år og havde boet i Melbourne og London, men i 1989 kom jeg ind på Niels Brock her i København. Jeg havde ingen penge, og det eneste sted, man kunne få en lejlighed, hvis man var sådan en som mig, der ikke er født med en guldske nogen steder, det var i Istedgade.«

Han peger på døren i nummer 73. Den er orange- og hvidstribet som et bolsje og ligger ved siden af en grønthandler med en vandpibe på disken – en af de få butikker, der har overlevet i mere end 30 år.

»Her boede jeg på 40 kvadratmeter i en ganske elendig lejlighed på 3. sal sammen med min søster, som også var fattig. En dag var hun på vej hjem med kage – nu skulle vi rigtig hygge os. Da hun var på vej op ad trappen, var de ved at bære vores underbo ud. Han var død af en overdosis. Vi spiste aldrig den kage.«

»Jeg ved faktisk ikke, hvad den hedder, men den har ligget her i al den tid, jeg har boet på Vesterbro. Ejeren er tilmed den samme,« siger Uffe Buchard om sin gamle nabo, grønthandleren i Istedgade. Her handler han stadig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Ikke desto mindre faldt Uffe Buchard for sit nye hjem, og her indledtes hans kærlighedshistorie med Vesterbro, selv om han efter syv år rykkede til Indre By. Men godt 20 år senere vendte han tilbage.

»Jeg følte lidt, at jeg boede midt i en turistattraktion i Indre By. Derfor flyttede jeg igen til Vesterbro, som jeg virkelig havde savnet,« siger Uffe Buchard på vores tur rundt i »hipsterville«, som han med en god portion ironi ynder at kalde sin bydel.

En baldrende kontrast

Da han i 2014 købte en lejlighed, blev det dog ikke i Istedgade, men derimod et stenkast fra Halmtorvet og Kødbyen, som lokker med god gastronomi og masser af turister. Det er også her, fixerummet H17 ligger og minder om, at social armod ikke er fordrevet helt fra kvarteret, hvor friværdier og lejlighedspriser er strøget i vejret.

Netop den kontrast har slået Uffe Buchard, der ofte spiser på restauranten H15 med direkte udsyn til stofbrugerne.

»Det er så vildt på flere måder. Vi mæsker os i naturvin, vores Audi holder lige om hjørnet, og så har man det her bagtæppe af elendighed. Man kan måske endda kalde det kontrolleret elendighed. Her er boliger til svimlende millionbeløb, og ved siden af har man narkomaner og hjemløse. Det er jo en baldrende kontrast,« siger han og uddyber:

»Det er så meget en kontrast, at det indimellem kan blive smagløst og lidt svært at kapere. Men det er også en af årsagerne til, at jeg elsker at bo her.«

Når modeekspert Uffe Buchard har bosat sig på Halmtorvet ved Kødbyen, handler det også om, at han har brug for en kontrast til sin arbejde, der kredser om skønhed. Her er både gourmetmad og fixerum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Uffe Buchard er indehaver af det kreative bureau Darling Creative Studio, hvor han blandt andet arbejder med indretningsopgaver og imagekampagner. Han er også redaktør for det internationale modemagasin DANSK Magazine. Derudover driver han minihotellet The Darling, der ligger i København K, og som er indrettet med dansk design og dansk samtidskunst.

Hans professionelle liv er en af årsagerne til, at han faldt for netop den del af Vesterbro, fortæller han.

»I mit job lever jeg i sådan en boble af skønhed. Det handler om interiør, iscenesættelse, mode og smukke modeller. Kunst fylder også meget i mit hverv lige nu. Alt sammen smukke ting. Jeg kunne sagtens flytte til Hellerup og blive i den smukke boble, når jeg er færdig med dagens arbejde, men det fungerer simpelthen ikke for mig. Jeg har ikke lyst til at vende det blinde øje til real life. For mig er det også et realitytjek at komme hjem til Vesterbro.«

Hipsterville

​Vi træder ind i Kødbyen, der, som Uffe Buchard selv udtrykker det, er hans baghave. Fra sin stue kan han holde øje med flere af sine stamsteder i Københavns gamle slagteribygninger.

»Kødbyens Fiskebar er min kantine. Fra mit vindue kan jeg følge med i, hvornår der er ledige liggestole udenfor i sommerhalvåret. Så ringer jeg lige ned og beder dem holde stolene til mig og en ven. Det er jo ret praktisk,« konstaterer Uffe Buchard.

Det sted, han frekventerer oftest, er dog Prolog Coffee Bar, som han deler baggård med, og hvor vi får os en americano og en flat white på turen rundt i kvarteret.

»Baristaerne rangerer jo meget højt i den her bydel, men dybest set handler det om, hvorvidt man kan lide dem, som står bag disken, og om den croissant, der følger med, er god. Jeg er vild med hele atmosfæren og med de her virkelig, virkelig grimme borde og stole.«

Uffe Buchard deler baggård med Prolog Coffee Bar, som er et af hans stamsteder i Kødbyen. Udover kaffen er han vild med den tilfældige sammensætning af møbler uden for. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Han peger på det udendørs møblement, hvor hvide plasticstole er parret med det klassiske, runde cafébord med kobberkant og imiteret marmorplade.

»I alt det her hipsterville – i det her kaos af rigtighed og coolness er det fedt, når noget bare får lov til at være grimt og tilfældigt. Altså, ja, her er det nok en tilrettelagt tilfældighed, men det kan jeg også bruge til noget. Det er jo det, Vesterbro kan,« siger han og uddyber sin pointe:

»Jamen, Vesterbro er et utrolig iscenesat kvarter, men ingredienserne kommer mange forskellige steder fra. Det er et sammensurium af mange verdener, der støder sammen her. Det er rig og fattig, ung og gammel, uddannet og uuddannet, studerende og professorer. Det hele er mikset sammen til en relativt stor, krydret gryderet, som man enten elsker eller hader,« siger han.

Men er der nu også plads til mangfoldighed på Vesterbro, eller er vi i virkeligheden forbavsende ens allesammen?

»Når jeg går i vildt modetøj, er der ingen, som løfter et øjenbryn – jeg er helt sikker på, at det er anderledes i andre bydele. Der er virkelig højere til loftet her. Det er jo også den stemning, tilflyttere køber ind i. Men jeg kan da godt frygte lidt for fremtiden, når man ser på boligpriserne,« siger Uffe Buchard, der kan mærke, at der er sket et skred i, hvem der vælger at slå sig ned her.

»Det er ikke negativt ment, men jeg kan mærke, at det er meget pengestærke mennesker. Det er for så vidt ikke dårligt, for med det følger ressourcestærke mennesker. Men der skal være en balance, så Vesterbro stadig er Vesterbro. Ellers kan man ligeså godt flytte til Østerbro. Som jeg plejer at sige: Hver gang, der flytter nogen ind, som er lidt for Louis Vuitton, må vi andre blive lidt mere boheme.«

Der er kommet mange pengestærke københavnere til Vesterbro, men her er stadig højt til loftet, mener Uffe Buchard.»Hver gang, der flytter nogen ind, som er lidt for Louis Vuitton, må vi andre blive mere boheme,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Uffe Buchard sender desuden en bredside mod Københavns Kommune, som han mener kræver for høje huslejer i Kødbyen og dermed er med til at præge udviklingen negativt.

»Kommunen udlejer lokalerne så dyrt, at man er ved at kløjes i det. De har simpelthen misforstået, hvad vi skal med området. Jeg kan godt blive bange for, hvad der sker med Kødbyen, hvis ikke man holder fast i undergrundsscenen. Så jeg har helt klart en bekymring i forhold til, om det går hen og bliver ren Roskilde Festival, fordi folk kommer ind og vil have fancy cocktails til 130 kroner. Vi skal passe på, at der ikke går champagnegalop i den,« siger Uffe Buchard.

På vej ud kaster vi et blik på restauranten Mother, der serverer økologisk surdejspizza, vin og cocktails.

»De har et vidunderligt koncept. Pissedyre pizzaer, men det har stadig en form for ægthed. Den hører ligesom til her. Jeg spiser generelt på steder, som er uprætentiøse. Så kan det godt være, at de er hipster, men der er en afslappethed, som er en god kontrast til mit arbejde,« siger han.

Her er møgbeskidt

​På vej ned ad Sønder Boulevard passerer vi kiosken og butikken, som kun få kan stave til: Kihoskh.

»Det her har udviklet sig til at være indbegrebet af Vesterbro life,« konstaterer Uffe Buchard, der selv er stamkunde her.

»Det er også hipsterheaven på godt og ondt. Det er et show off sted. Jeg bruger det aktivt – jeg handler her. De har et virkelig godt udvalg af aviser og printmagasiner. Små planter, gode is, gode kager, slik og det, du lige skal bruge. Og så har de det fede udvalg af – og det er jo næsten det allervigtigste – alkohol. De har god vin, vodka og gin fra små mikrodestillerier. Så det er også en specialforretning,« siger han og giver plads til en kvinde med klapvogn.

»Her er jo kommet mange børnefamilier til. Det, synes jeg, er ret vidunderligt. Det betyder også, at der ikke ligger sprøjter og flyder i samme omfang som før. Til gengæld er her stadig møgbeskidt, og det er negativt. Københavns Kommune har ikke forstået, hvor stort et pres der er på den her bydel. Der er langt mellem skraldespandene. Det er en af de ting, der er belastende ved at bo her,« siger Uffe Buchard, som også tror, det hænger sammen med, at kvarterets popularitet er steget.

»Da jeg flyttede hertil, var det mere lokalt funderet. Folk var bedre til at rydde op efter sig. Nu er der lidt mere en tendens til, at folk kommer udefra. Ikke et ondt ord om dem, men det er et segment, der kommer ind og råber lidt højere og smider lidt mere affald, og så tager de ud til deres fredelige forstæder og lader os om lortet,« siger han, mens vi nærmer os Enghave Plads, hvor metroen har forbundet kvarteret med resten af København på en helt ny måde.

Istedgade er blevet lidt af et livsstilsmekka med god mad, kaffe og designbutikker, men der findes stadig flere af de gamle kendinge – som grønthandleren og kiosken her. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

»Jeg synes, den her del af Vesterbro er forbundet med det gode liv. Ikke det gode liv filtreret gennem skønhed og hække rundt om villaen. Det gode liv i det her miks, som kun ganske få andre områder har. Så er spørgsmålet, om vi kan opretholde den stemning af frihed, der er på Vesterbro. Man får det i hvert fald svært, hvis man går imod den.«

Startede her – og slutter her

​Uffe Buchard kaster igen et blik ned ad Istedgade, hvor det hele begyndte for godt 30 år siden.

»Dengang var der ikke andet end grillbarer, brune værtshuse og halvdårlige ting. Nu er det jo ejendomsmæglere og smarte steder. Men det fungerer. I dag er gaden utrolig hyggelig og rar. Den fungerer og giver en ro på bydelen. Der er også små vinhandlere og bagerbutikker, som ikke har store investorer i ryggen, og som ikke er store kæder. Sådan noget er der. Og så er der værtshuse som Mc Kluud, der overhovedet ikke har ændret sig. Det samme gælder hæle- og nøglebaren. Det er også meget rart,« siger han.

Uden at vide, hvad fremtiden bringer, har Uffe Buchard ingen planer om at søge mod et andet kvarter i fremtiden, fortæller han, inden vi skilles få minutter senere.

»Man kan sige, at jeg startede her, og jeg tror i virkeligheden ikke, jeg har noget imod at slutte her. Man ved jo aldrig, hvornår det er slut, men jeg føler mig så utrolig godt tilpas.«