Søren Frank: Her er de bedste asiatiske restauranter, når det klør i spisepindene

AOK
Gastronomi
Guide

Særligt en restaurant i Nordhavn er værd at besøge.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal det være det være blidt japansk, blødt balinesisk eller spicy cambodiansk, når det klør i spisepindene? Berlingskes mad- og vinredaktør Søren Frank har udvalgt fem restauranter, som kommer vidt omkring i den store verden af eksotiske asiatiske køkkener.

1

I kløerne på Tigermom

Tigermom åbnede i hjørnelokaler i Ryesgade med et eklektisk miks af retter, der trækker i alle hjørner af det østasiatiske og afspejler både Lisa Lovs kinesisk-cambodjanske baggrund, tiden på en thailandsk restaurant, hendes ophold i både Japan og Singapore og så selvfølgelig det meget høje (økologiske) råvareniveau fra tiden på Relæ.

Den newzealandske kok fik under sin tid som kok på Relæ tilnavnet Tigermom, fordi hun var meget striks og beskyttende i sin omgang med kokkeeleverne. På den baggrund er det måske ikke så overraskende, at Tigermom under coronanedlukningen fik ry i medierne for at være byens mest coronastringente takeawaysted, hvor maden blev lavet af to kokke iført handsker og ansigtsmasker og betalt og leveret kontaktløst gennem små luger i facaden.

Nu er lokalerne på Ryesgade atter åbne for siddende gæster, og det er en udsøgt fornøjelse af komme i kløerne på Tigermom, skrev madanmelder Svend Rasmussen, da han besøgte restauranten og kvitterede med fem stjerner.

Uddrag af anmeldelsen:

»Vi var kun lige kommet et sip ind i Tigermoms velkomst-»drink« – en herligt varm skål hønsekødssuppe på såkaldt master stock (i Kina kan en sådan grundfond på ben og aftrimmet kød genoplives igen og igen og blive over 100 år gammel) – før vi med den dybe og intense smag på tungen var klar over, at hos Tigermom har hypen for en sjælden gangs skyld noget at have det i.«

Læs hele anmeldelsen her.

 

 

2

Seksstjernet turbotur til Japan

Restaurant Anaba leverer en detaljerigdom og så perfekte ris, at Berlingskes madanmelder nærmest gik i kundalini-ekstase. På den kulinariske turbotur til Japan gjorde Anada sig fortjent til titlen som kejser af København og med denne titel fulgte seks Berlingske-stjerner.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Når Sushi Anaba, placeret på en forblæst kaj i Nordhavn, med det samme og for første gang nogensinde herhjemme fik mig til at føle, at jeg sad på et af de ypperste steder i Tokyo, skyldtes det risen! Risen er det første, en japaner bider mærke i, når han tester en sushibar. Den skal være af absolut bedste kvalitet, nænsomt skyllet og kogt og siden så præcist coated i riseddike, at risbollen kun netop holder sammen, når den føres ind i munden, og så – ved første kontakt med fugten i mundhulen – kollapser.«

Læs hele anmeldelsen her.

3

Panasiatisk skarphed og autenticitet

Umiddelbart ligner Keyser Social en af »the usual suspects«. Ikke bare på grund af restaurantens navnelighed med Keyser Söze, en af filmhistoriens mest underspillede skurke. Men især Keyser Social-bagmændenes erklærede mål om at servere retter »med afsæt i Fjernøsten og referencer til det nordiske køkken« fik alle alarmklokker til at ringe hos Berlingskes madanmelder.

Keyser Social slipper af sted med det på papiret nærmest umulige og selvmodsigende projekt med at blande retter fra både Thailand, Korea, Japan og Malaysia.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Keyser Social viste sig altså alligevel at være andet og mere end en turistfælde med et lidt for smart navn! Det er altid dejligt, når ens fordomme bliver gjort til skamme – og det blev vores her – ikke mindst på grund af veltillavede retter, lavet med stor skarphed og autenticitet, og sammen med en uhøjtidelig, men vidende betjening, ender vi med at give Keyser Social, hvad kejserens er og sammen med et fornuftigt prisniveau at snige os op på fire stjerner.«

Læs hele anmeldelsen her.

 

4

Sushi med trøffel og bladguld

Trods sushirestauranten Kinomes noget intetsigende indretning, er der ikke ligefrem tale om et discountkoncept. Kinome bekræfter det gamle visdomsord om, at man ikke skal skue hunden på hårene. Restauranten er et godt bekendtskab og leverer fusioneret japansk madtradition med stor præcision. Også drikkekortet skiller sig ud – ikke for sit store vinudvalg, men for sine mange (ofte) egenimporterede sake-risvine. Berlingskes anmelder kvitterede sit besøg med fire stjerner.

Uddrag af anmeldelsen:

»Det var tydeligt, at Kinomes ambitionsniveau var alene højere, end hvad man ellers får på kinesisk drevne sushirestauranter, der ofte tyr til nemmeste genvej eller helt har misforstået japansk madtradition. Jo, bevares, der blev »fusioneret« og leget indflydelser fra andre landes køkkener, men der var en mening med galskaben og (for det meste) præcision i udførelsen. Som i skiver af rå, håndfanget norsk kammusling, serveret i egen skal sammen med ingefær, forårsløg og spiselige gule, lilla og hvide blomster samt tynde silkepudler. Kammuslingerne var strøget med yuzu og soja og blev kort før servering lynhurtigt overhældt med varm sesamolie, så de efter kinesisk zheng yu-tradition fik en dampet konsistens (og en nøddesmagende sauce).«

Læs hele anmeldelsen her.

5

Velsmagende indonesiske favoritter

Restaurant Kini Kini serverer indonesisk mad og er den seneste knopskydning af det ellers overvejende thailandske Kiin Kiin-imperie, som Henrik Yde står bag.

Her ledte restaurantens værtinde Berlingskes anmelder rundt i menukortet blandt egne javanesiske såvel som balinesiske, sumatriske og sulawesiske favoritter – heriblandt sulawesisk inspireret tuntatar og sticks med den balinesiske dipsauce sambal matah. På Kini Kini får man Zind-riesling til under 300 kr. flasken, og maden er lavet af ordentlige råvarer, præcis i tilberedning og krydring og virkeligtvelsmagende.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Netop brugen af friske chilier er en af det indonesiske køkkens absolutte særkender, men her var der skruet godt ned for styrken til fordel for en meget afbalanceret krydring. Sikkert meget mod kokkens instinkter, for han kommer fra Bandung syd for hovedstaden Jakarta, der er kendt for at kunne give den gas med chilipedalen, men her blev der altså holdt godt igen, hvilket måske er klogt, når krydringen skal tilpasses den blege danske vinter.«

Læs hele anmeldelsen her.