Vor fortid er grum og ofte grusom. Mennesker blev undertrykt og pint, og det er derfor, vi bruger historien til at fortælle, hvad der venter os, hvis vi ikke forfølger ædle mål.
Et af de mørkeste kapitler i vor historie er hekse- og troldomsprocesserne, som særligt tog fart under Christian IV. Historierne om uskyldige kvinder, der blev tortureret og derefter brændt på bålet, hører til den mest gysende læsning. Louise Nyholm Kallestrup er lektor ved Syddansk Universitet, og hun bidrager med bogen »Heksejagt« til Aarhus Universitetsforlags serie »100 danmarkshistorier« – 100 bøger om danmarkshistoriske emner på 100 sider til 100 kr. Serien er med dette bind nået til nr. 38. Ideen er at skrive let og sammenfatte den nyeste forskning, så enhver hurtigt kan få et seriøst indblik i det udvalgte emne, og her lefles der ikke.
Louise Nyholm Kallestrup lever fint op til intentionerne. Hendes bog er let at læse og beskriver en række hæslige processer mod kvinder. Hun giver en generel oversigt over heskeprocesser i både Europa og Danmark og forsøger at forklare, hvorfor det gik så galt under Christian IV. I de afsluttende kapitler fører hun læserne op mod nutiden for at beskrive, hvordan vi i vore dage forstår hekseprocesser.
En af de kendte sager fra Christian IVs tid er sagen om Maren Splid. Hun blev født i 1600 i Grimstrup i Jylland. Hun giftede sig med Laurids Splid, som i 1628 blev skræddermester i Ribe. De drev også værtshus ved Torvet i Ribe og tilhørte det velbjærgede borgerskab. Da en anden skrædder blev syg, blev Maren beskyldt for at have forhekset ham. Han påstod, at han selv havde set Maren ride på ham. I 1637 indledtes processen mod hende, og hun blev frikendt. Men en ny sag blev begyndt, og hun blev tortureret og fundet skyldig. I Højesteret i København under forsæde af kong Christian IV blev hun dømt til døden. Under tortur havde hun anklaget seks kvinder for at være i ledtog med hende, og de angav igen andre kvinder. Maren og en anden kvinde blev brændt.
Der åbnede i 2020 et nyt heksemuseum, HEX!, i Ribe, som i øvrigt også var en af de byer, der var hårdest ramt af heksemanien. Museet vidner om fortsat interesse for disse sager, som jo kan ses i lyset af fornyet interesse for kvindehistorie og #metoo-bevægelsen. De sidste hekseprocesser foregik i Christian IVs sidste år, og det var da også ham, der satte en stopper for dem. I 1700-tallet erkendte de fleste, at kvinderne i virkeligheden var uskyldige, og om Maren Splid skrev en forfatter i 1780, at »næppe nogen er uskyldigere brændt for hekseri end denne Maren Splid«. Men Louise Nyholm Kallestrup gør det klart, at troen på hekse eksisterede i Danmark langt oppe i 1800-tallet, og endnu i dag brænder vi dukker på bålet til Sankt Hans. Det mener Louise Nyholm Kallestrup dog kun er en 100 år gammel tradition, der mere har at gøre med at jage onde kræfter væk end at genopføre hekseafbrændingerne.
Statue af Maren Splid?
I Danmark forbandt man overgangen fra katolicismen til protestantismen med en begyndelse på en moderne tidsalder, men det uhyggelige er, at det var under protestantismen, at de værste sager fandt sted. Det var Chistian IV, der således beordrede Maren Splid til København. Louise Nyholm Kallestrup skriver, at mens Christian IV har fået rejst statuer af sig selv – senest den udskældte foran Børsbygningen – er der ingen statue af Maren Splid – kun en mindeplade på hendes hus i Sønderportsgade i Ribe, opsat i 1904.
Louise Nyholm Kallestrup rejser spørgsmålet, om vi skal se anderledes på vor historie og langt mere kritisk på Christian IV, fordi han ikke blot var en kulørt hersker og fin bygmester, men også en grusom konge. Skal vi ligefrem fjerne hans statue ved Børsbygningen og rejse en til minde om Maren Splid og de andre kvinder, der led døden?
Louise Nyholm konkluderer dog: »Christian IV forfulgte ikke hekse, fordi han var en særligt barbarisk regent. Han forfulgte hekse, fordi han, som Europas øvrige fyrster, søgte at skabe en gudsfrygtig stat med en gudsfrygtig monark. Men til det hørte at jage troens fjender – og her var hekse de mest inkarnerede.«
Det forekommer, at Louise Nyholm Kallestrup nedspiller det misogyne element i forløbet og fremhæver den metafysiske forestillingsverden, hvor troen på trolddom og djævlen og håbet om bod spillede en hovedrolle: »I en tid med høj børnedødelighed, og hvor mennesker i en helt anden grad var bevidste om naturens overmagt, var henvisningen til onde menneskers vilje en måde at give tragedier og ulykker en mening på.«
»Skal vi ligefrem fjerne Christian IVs statue ved Børsbygningen og rejse en til minde om Maren Splid og de andre kvinder, der led døden?«
Der er tale om en fin og letlæst bog, der lever op til intentionen i forlagets serie om danmarkhistorier, der giver et seriøst og spændende indblik i væsentlige sider af vor fortid på 100 sider.
Heksejagt
Forfatter: Louise Nyholm Kallestrup Sideantal: 100. Pris: 100 kr. Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Bent Blüdnikow er forfatter til »Jødefejden«, der var det 25. bind i serien »100 danmarkshistorier«.
