Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der udkommer stadig store mængder af bøger og film om Anden Verdenskrig og specielt om holocaust – mordet på seks millioner jøder under nazitiden.
Man kan spørge hvorfor, og svaret er ligetil: De fantastiske og utrolige menneskeskæbner er stadig bevægende og rejser til stadighed spørgsmål om, hvordan vi ville handle, hvis vi levede med fortidens totalitarisme. Ville du være parat til for eksempel at risikere livet ved at hjælpe jøder i oktober 1943 eller ved at skjule frihedskæmpere?
Jack Fairweather har skrevet bogen »Den frivillige – den sande historie om modstandshelten, som infiltrerede Auschwitz«. Bogen fortæller historien om den polske antinazist, antikommunist og nationalist Witold Pilecki, der i sommeren 1940 frivilligt lod sig fange af nazisterne for at finde ud af, hvad der egentlig foregik i Auschwitz.
Nazisterne skød drengen
På den måde havnede den 39-årige Witold Pilecki, som var gift og havde to børn, i Auschwitz sammen med en række andre polske fanger.
Tyskernes brutalitet åbenbarede sig for Pilecki med det samme, for tyskerne tog ti mand fra hans gruppe og skød dem.
Pilecki havde erfaring som officer, og han havde kæmpet mod tyskerne under erobringen af Polen. Han var kristen og nationalsindet med forbindelser til højreradikale grupper. Jødernes skæbne var ham fremmed, for han var styret af kristen-nationalistiske motiver, og jøderne, som der boede tre millioner af i Polen, var inderligt forhadte af mange kristne og nationalsindede polakker.
Endnu i sommeren 1940 var Auschwitz ikke en udryddelseslejr for jøder, men det blev den i løbet af 1942. Efterhånden begyndte tog fra vest at ankomme med jøder til dødslejren, og det gik op for Pilecki, at de ankomne blev myrdet i gaskamre eller arbejdet og sultet til døde.
Pilecki selv var heldig at overleve, selv om han både fik lungebetændelse og tyfus, som ellers var den sikre vej til døden i lejrene. Han undslap også de vilkårlige henrettelser. Således blev 151 fanger 11. november 1941 skudt ned for at markere Polens uafhængighed, men Pilecki blev ikke udvalgt. Han var sammen med andre polske fanger og var derfor kun iagttager af jødernes skæbne.
En hændelse brændte sig ind i hans sind. En aften så han en gruppe jødiske mænd, kvinder og børn stå uden for krematoriet. Deres ansigter var lige så grå som vejbelægningen, og Pilecki gættede på, at de skulle slås ihjel:
»Witold forsøgte at undgå at møde deres blikke. Men han kunne ikke undgå at lægge mærke til en lille dreng i tiårsalderen – samme alder som hans egen søn, Andre – der stod og kiggede sig forventningsfuldt omkring. Så gik porten til krematoriet op, og drengen forsvandt indenfor sammen med de andre. Kort efter lød en række dæmpede skud.«
Rapport til London
Pilecki brugte tiden i Auschwitz til at indsamle oplysninger af enhver art om lejren og fangernes situation. Han smuglede disse oplysninger ud til den polske modstandsbevægelse, hvorfra de fandt vej til London.
Men den brutale virkelighed var, at hverken amerikanerne eller briterne ønskede at bruge ressourcer på at hjælpe jøderne. Man kunne have bombet jernbanelinjer til Auschwitz, hvad Pilecki havde foreslået i sin rapport, men det ville de vestlige regeringer ikke bruge fly til.
Historikere mener, at en bombning af Auschwitz ville have haft en effekt og reddet hundredetusindvis af jøder. I 1942 foreslog Churchill atter en sådan bombning, men blev afvist af luftvåbenets chef, og det amerikanske forsvarsministerium var ligeledes afvisende.
Men selv for Pilecki var nazisternes plan om at myrde samtlige jøder på kloden uden for fantasiens rækkevidde. Da tyskerne i løbet af 1942 påbegyndte massedeportationer mod øst fra besatte lande, mente Pilecki, at det drejede sig om at udplyndre jøderne, men ikke at myrde dem allesammen.
Pilecki var kommet til Auschwitz i den tidlige fase og havde svært ved at forstå, at lejren i mellemtiden var blevet omdannet fra en kz-lejr for blandt andet polakker til en udryddelseslejr for jøder. Pileckis rapporter vakte ikke den store opsigt og fik ikke De Allierede til at ændre deres politik.
Først i april 1944, da to jødiske fanger fra Slovakiet undslap fra Auschwitz og berettede om dødslejren, blev Vesten klar over virkeligheden. Men muligvis lå Pileckis rapport til grund for, at de nye oplysninger virkede sandsynlige.
I april 1943 undslap Pilecki fra Auschwitz som en af de meget få fanger, for hvem det lykkedes. Han havde fået en nattevagt på et bageri uden for lejren, hvorfra han kunne flygte og nå Warszawa, hvor han deltog i den desperate opstand, som tyskerne nedkæmpede, mens sovjetiske tropper lå passive uden for byen.
Tiden efter krigen viste sig blot at åbne for en ny tragedie. Sovjetunionen satte sig hurtigt på magten, og i maj 1947 blev Pilecki arresteret anklaget for forræderi og antikommunistisk virksomhed. Han blev forhørt, tortureret og skudt 25. maj 1948.
Hvad drev Pilecki?
Jack Fairweathers skildring bygger på en erindringsbog, som Pilecki skrev i 1945 og på dokumenter fra arkiver i Auschwitz-Birkenau Museet.
Jack Fairweather fandt under sit ophold i Polen familemedlemmer og Pileckis kammerater fra modstandsbevægelsen, der kunne fortælle om hans indsats, og ikke mindst Pileckis søn og nevø gjorde det muligt at føje nye oplysninger til.
I bogens epilog forsøger Jack Fairweather at indkredse, hvad der drev Pilecki, og han understreger, at det ikke var nogen speciel omsorg for jøder, og at det først og fremmest var polsk patriotisme, der drev ham.
Der er fra polsk side fremsat den kritik, at Jack Fairweather underspiller Pileckis religiøsitet, og at hans motivation først og fremmest var en dybfølt kristen moral, hvilket synes at være en rimelig kritik.
Witold Pilecki er en kendt helt i Polen, dels for sin kamp mod nazismen og dels for sin skæbne under kommunismen, men i Vesten er den modige mands fantastiske skæbne nu afdækket.
»Man kunne have bombet jernbanelinjer til Auschwitz, hvad Pilecki havde foreslået i sin rapport, men det ville de vestlige regeringer ikke bruge fly til.«
Jack Fairweathers bog er skrevet som en spændingsroman og har af gode grunde ligget i toppen af bestsellerlister i USA. Bogen er grundigt researchet, selv om om visse passager synes at bygge mere på forfatterens rekonstruktion end egentlige primære kilder. Men det er forrygende læsning, som stiller også yngre læsere det moralske spørgsmål, om de havde været parate til at melde sig frivilligt til Auschwitz.
Forfatter: Jack Fairweather Titel: Den frivillige – den sande historie om modstandshelten, som infiltrerede Auschwitz. Sider: 566 Pris: 350 kr. Forlag: People'sPress