Per Schultz Jørgensen mente, at flere børn var små paver og baroner. Årsagen skulle findes hos forældrene

Læs nogle af Per Schulz Jørgensens skarpe opfordringer til iPad-forældre, politikere, restauratører og til de forældre, der betaler teenagebørnenes telefonregninger.

 
Per Schultz Jørgensen havde (også) i 2017 en opsang til børneforældre. Video: Torben Fog Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Per Schultz Jørgensen, professor emeritus og tidligere formand for Børnerådet, døde mandag, efter at han i længere tid havde været ramt af lungekræft.

Han var i årevis en markant stemme i den offentlige debat, hvor han ofte optrådte som børnenes advokat.

Schultz Jørgensen talte børnenes sag, og måske netop derfor var han tit efter forældrene. Forældre som både i metaforisk og ikkemetaforisk forstand skulle holde op med at bære taskerne for deres børn.

Politiken genfortæller i sin nekrolog over Per Schultz Jørgensen en anekdote, som børneforskeren ofte fortalte. Om en mor, der er ude at købe ind med sit barn, og at både mor og barn er belæsset med indkøb. Barnet klager over, at posen er tung, men fremfor at den voksne følger sin impuls og tager posen fra barnet, siger den voksne:

»Du er træt, det er jeg også, skal vi ikke sætte os og hvile os lidt.« Efter hvilet er både barn og voksen på ny i stand til at bære poserne, samtidig med at barnet føler sig anerkendt og har fået lov til at bidrage.

På den måde får man dannede børn, der ved, at de kan bidrage med noget, og som forstår, at de har et ansvar.

Som det fremgår af de følgende Per Schulz Jørgensen-citater fra arkiverne, er netop anerkendelsen af børn og friheden under ansvar bærende elementer i Per Schulz Jørgensens opsange gennem årene.

Og som det fremgår af første citat, kunne Per Schultz Jørgensen også forstå, at forældre kan trænge til at få anerkendt det, som er sværest.

2021: Da familielivet blev for meget af det gode

Per Schultz Jørgensen fotograferet i august 2022. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

20. januar 2021 gav Per Schultz Jørgensen gode råd til forældre, hvis børn på daværende tidspunkt havde været hjemme, siden de fik juleferie 20. december.

»Før coronakrisen ramte os, var familielivet ofte præget af en travl, hæsblæsende og til tider kaotisk hverdag, hvor man gik og drømte om at få mere tid sammen. Nu, hvor man så må erkende, at man pludselig har fået den tid, man så gerne ville have til at tage sig af hinanden, er det for meget af det gode og føles forkert. Det er lidt af et paradoks,« sagde Per Schultz Jørgensen og satte flere ord på den potentielt skamfulde følelse af at savne at skulle forlade børnene til fordel for arbejdspladsen:

»For pludselig bliver det – om ikke et fængsel, så i hvert fald begrænsende og uinspirerende –  selvom man har sine nærmeste omkring sig.«

2019: »Det er meget betænkeligt, at politikere deler billeder af deres børn«

For tre år siden var Per Schultz Jørgensen ude med riven efter den »store del« af danske folketingsmedlemmer, som på sociale medier delte billeder af deres børn.

For selvom intentionen bag forældres ønske om at dele billederne på sociale medier kan være med varme, mente han, at børn bliver udstillet som et middel i voksnes eget realiseringsprojekt.

»Børnene vil opleve flere år efter, at de stadig hænger der og er kædet sammen med en politiker, der også er deres far eller mor. Det kan da godt være, at det ikke har nogen synlige konsekvenser for dem, men det er alligevel at blive hængt ud og blive medinddraget i et projekt, de ikke nødvendigvis identificerer sig ved. Derfor synes jeg, det er meget betænkeligt, at politikere deler billeder af deres børn,« sagde Per Schultz Jørgensen ved den lejlighed.

2017: »Vi har ikke evnet at ruste dem til at blive gode samfundsborgere, der tager ansvar for sig selv«

I 2017 talte Per Schultz Jørgensen med Berlingske om at have set vor tids største problem.

Han havde set det »udfolde sig i den pacificerende iPad i den toåriges hænder. I forældrene, der ikke beder det fireårige barn om at hænge sin cykelhjelm i entreen eller bære sin tallerken ud i køkkenet efter aftensmaden, parafraserede journalisten, inden hun lod børneforskeren tale:

»Vores generations største problem er, at vi ikke har magtet at stille krav til vores børn om at bidrage. Vi har ikke evnet at ruste dem til at blive gode samfundsborgere, der tager ansvar for sig selv og for det samfund, de lever i,« sagde Per Schultz Jørgensen.

Senere samme år fulgte han op med en kronik, efter at SFI-forskerne Mai Heide Ottosen og Karen Margrethe Dahl havde hævdet, at den såkaldte curlingopdragelse ikke var noget større problem.

Han understregede ved den lejlighed på ny, at børn ifølge ham har behov »for selv at bidrage, selv at yde en indsats og udvikle de vigtige livserfaringer, der giver jeg-styrke og tro på, at de klarer det. Og giver mulighed for at høste anerkendelse.«

2015: »Der er flere børn i dag, som oplever, at de er små paver og baroner«

I 2015 talte Per Schultz Jørgensen også om de børn, som ifølge ham trængte til at få styrket deres karakter.

Det skete, efter at der var konstateret en stigning i børn uden diagnoser, som forstyrrede undervisningen i folkeskoleklasserne.

»Der er flere børn i dag, som oplever, at de er små paver og baroner. De skal være i centrum eller have ordet hele tiden. De slår sig selv på brystet og siger »se mig, se mig«. Det er børn, der ikke er opdraget til eller ikke har lært at indgå i sociale sammenhænge. De er måske blevet dyrket lidt rigelig og er derfor meget krævende. De er svære at tilpasse og indpasse, og det hænger sammen med, at mange forældre ikke har påtaget sig opdragelsesopgaven,« forklarede Per Schultz Jørgensen dengang.

2009: »De må sætte hælene i og lære deres børn, at man ikke bare udskriver checks«

I 2009 viste en undersøgelse, at næsten tre ud af fire teenagere fik betalt mobiltelefonregningen af mor og far. 64 procent af de adspurgte svarede derudover, at der ikke var en fast grænse for, hvor meget de måtte ringe – hvilket nok var mere bemærkelsesværdigt, dengang sms'er og opkald var noget dyrere end nu.

De tal var Per Schultz Jørgensen bestemt ikke imponeret over.

»Det lyder fuldstændig urimeligt, at forældrene betaler for teenagebørns telefonforbrug. De må sætte hælene i og lære deres børn, at man ikke bare udskriver checks, hver gang der kommer en telefonregning,« sagde Per Schultz Jørgensen til metroXpress 28. oktober 2009.

Han mente, at det skyldtes, at forældre ved at betale børnenes telefonregning hele tiden kunne holde styr på, hvor børnene befandt sig. Noget, der harmonerede dårligt med hans generelle tanker om frihed under ansvar.

1999: Ingen, heller ikke børn, har ret til at gøre, som de har lyst til

Per Schultz Jørgensen fotograferet i 2000, da han var formand for Børnerådet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kaspar Wenstrup/Ritzau Scanpix.

I 1999 rasede debatten om, hvorvidt det er i orden, at visse restauranter har regler om, at børn ikke er velkomne. Debatten er åbenbart ikke nået i mål, for den dukker fortsat op med jævne mellemrum.

Per Schultz Jørgensen, der på daværende tidspunkt var formand for Børnerådet, skrev 20. juli 1999 i Jyllands-Posten, at når restauranter opsætter regler for, at der ingen børn må komme overhovedet, så er man på vej mod et mindre tolerant samfund.

Endnu engang handlede det for professoren om, at man godt må have forventninger til børn, som man så til gengæld skal tage alvorligt. Restauratørerne burde hellere opsætte regler for opførslen og så udelukke børn og forældre, der ikke overholdt disse regler, lød det.

»Måske tænker fortalerne for udelukkelse af hele børnefamiliegruppen, at »det er jo bare børn«. Men der tager de helt og aldeles fejl: børn har rettigheder. Ikke til at gøre, som de har lyst til, for det er der ingen, der har. Men ret til at blive taget alvorligt og ret til ikke at blive udsat for diskriminering.«

Farvel

Berlingske talte med Per Schultz Jørgensen i august, da han udgav sin sidste bog, »Vendepunkter«. Dengang vidste han, at hans tid var ved at være slut.

»Jeg nyder dagene herude i haven. Sommerdagene. Jeg læser. Jeg er sammen med mine børn og børnebørn. Jeg har ikke en kunstig oppustet positiv forestilling om fremtiden. Jeg ved godt, det er slut,« sagde han.

Han troede på en bedre verden, tilføjede han senere, og han troede på, at vi, der er tilbage, ville finde på en løsning på klimakrisens truende katastrofe.

»Det kan kun gå den anden vej. Det kan kun føre til en ny erkendelse af nødvendighed. Vi kan ikke bare blive ved. Ellers er vi fortabte,« sagde han med samme forventning til vores kunnen, som moderen på indkøbstur med sit barn og de tunge poser.

Per Schultz Jørgensen efterlader sig sin hustru, to sønner og en datter.