Jimmy Jørgensen: »Jeg synes tit min første antagelse er rigtig«

I dette efterår er han en af stemmerne i teaterkoncerten »Imagine«, hvor han synger John Lennons største sange. Jimmy Jørgensen fortæller her om gerne at ville møde Lennon, om sin skilsmisse og om at skabe kunst i pauserne – ligesom Henry Heerup.

Foto: Nils Meilvang. Jimmy Jørgensen er en af frontfigurerne i teaterkoncerten "Imagine", der spiller på Aveny-T frem til 12. december.
Læs mere
Fold sammen

Hvad betyder det for dig være med i »Imagine«?

»Det betyder arbejde. (Griner). Nej. Det mest fantastiske er at rode i John Lennons arbejde og synge hans sange. Det er en ære at få lov. Lennon har en speciel energi og tilgang til verden. Inden vi gik i gang, lyttede jeg næsten al hans musik igennem og så dokumentarer og interviews. Allerede når man ser de tidlige klip, synes jeg helt klart, at han var den sjoveste i The Beatles. Han havde en flabethed og turde godt skeje lidt ud, hvor de andre sad og tækkedes svigermor.«

Hvad fik du ud af at kigge ind i hans person, inden du skulle stå på scenen?

»Jeg følte ikke, at jeg spildte tiden. Og jeg står helt klart tilbage med en følelse af, at han var en mand, jeg godt kunne tænke mig at have mødt. Der var noget interessant og godt indeni ham. Og perioden, hvor han og Yoko Ono var fra hinanden, referede han til som sin »Lost Weekend«, og han var meget oprørsk. Det har sikkert ikke været så sjovt for den anden kvinde, han var sammen med (May Pang, red.) Men den var sikkert sjov for nogle andre, og der kunne jeg sådan set godt have tænkt mig at være med ham i byen nogle gange.«

Hvilken John Lennon-sang kan du bedst lide at synge i koncerten?

»Jeg synger sangen »Woman« fra pladen »Double Fantasy«, som er den sidste, han lavede, inden han blev skudt. Jeg kan huske, at jeg hørte den i jukeboksen i 1980erne, når vi drenge fra »Hotel Hunger« spiste burgere til aftensmad i Søparken i Rødovre. Så der ryger jeg tilbage i en tid, som også var hyggelig.«

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

»Jeg er gladest for min intuition. Jeg synes tit, at min første antagelse af en situation eller et menneske er rigtig.«

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad ville det så være?

»At jeg ikke altid lytter til min intuition. Ofte har jeg luret eller tænkt nogle ting, som jeg så ikke rykker på. Det kan godt irritere mig ret meget, når jeg nu selv synes, at min intuition er god.«

Hvad har været dit livs længste minutter?

»Det er altid lige før en forestilling eller en koncert. De sidste tre-fire minutter, inden man skal på. Den tid er ulidelig. Der er en adrenalin, og man vil bare gerne i gang og ud over stepperne. Men jeg synes ikke, det er en tilstand, der er rar at være i. Selvfølgelig vænner man sig til, at det er sådan, det er. Men det gør ikke minutterne rarere.«

Hvem er din største helt?

»Jeg har ikke rigtig nogen helt. Men lige i øjeblikket er Angela Merkel et af mine forbilleder. Jeg synes, hun har nogle rimelig svære opgaver i forhold til den situation, Europa står i. Og hun god til at træde i karakter i forhold til så mange andre.«

Hvad ser du som din største succes?

»Mine største succeser er jo klart mine børn. Min store pige og min lille pige. Med alt, jeg har lavet i livet, er det dem, jeg kan se mest mening i.«

Hvad er din største fiasko?

»Da jeg blev skilt fra min ældste datters mor, gentog jeg et mønster, jeg selv havde oplevet, og som mange andre har oplevet. At man ikke kan finde ud af at være sammen, selvom man har lavet et barn. Det, synes jeg, er en kæmpe falliterklæring, uanset hvad grundene er til det. Det er 21 år siden, og det er min største fiasko nogensinde.«

Hvis du ikke var skuespiller og musiker, hvad ville du så være?

»Så ville jeg være blikkenslager. Det er det, jeg er udlært som, og jeg kan ikke rigtig se, hvad jeg ellers skulle have lavet.«

Hvad er den mest utiltalende tendens i tiden?

»Der går for lang tid, før folk tager ansvar. Her tænker jeg igen særligt på flygtningesituationen. I stedet for at gå ind og tage et ansvar, sidder man hele tiden og vejer situationen politisk. Ser hvordan tingene går og handler bagefter. Det er ucharmerende og uheldigt.«

Har du et motto?

»Nej.«

Hvad er det bedste en person har sagt til dig?

»Henry Heerup har engang sagt, at kunsten bliver skabt i pauserne. Det betyder vel noget med, at når man ikke har gang i hjulene hele tiden, så tænker man sig lidt mere om i stedet for bare at køre derudaf uden at gå så meget i dybden med noget. Det er i hvert fald det, det betyder for mig. Og det var ikke noget, han sagde til mig, for dengang var jeg ikke så gammel. Måske 7-8 år. Men der hang en masse litografier af Henry Heerup på Vanløse Skole, og så boede han på gaden ved siden af min. Når vi spillede fodbold, kom han tit forbi med sin cykel med en masse poser på. Og på en eller anden måde gjorde han bare indtryk på mig.«