Interview: Nedlæg byttet og flygt ud af byen

Lektor Michael Svarer studerer parforholdet med de økonomiske og statistiske briller på. Selv har han i store træk gjort det rigtige, når det gælder om at sikre sit ægteskab. Blandt andet skyndte han sig at få kæresten væk fra kollegiet, hvor de mødtes. Der var alt for mange konkurrenter.

Foto: Sigrid Nygaar Fold sammen
Læs mere

Hvad er det, der bestemmer, hvem vi forelsker os i og gifter os med?

De fleste vil nok mene, at det er kærlighed, der afgør den slags. I hvert fald i vores kultur.

Men så enkelt er det ikke, hvis man angriber ægteskab og parforhold fra en helt anden synsvinkel end normalt. Og det er netop, hvad lektor Michael Svarer fra Århus Universitet har specialiseret sig i.

Den 35-årige økonom har i årevis studeret pardannelse, ægteskab og familier ud fra et økonomisk perspektiv. Hans undersøgelser bygger på materiale fra Danmarks Statistik om over 19.000 danskere gennem 20 år, og de giver et yderst nøgternt billede af de faktorer, der kendetegner henholdsvis det holdbare og det opløste ægteskab.

Udgangspunktet for enhver økonom er, at mennesker opfører sig rationelt og handler ud fra begreber som udbud, efterspørgsel, nytteværdi og afkast. I den terminologi bliver parforhold og ægteskab til økonomiske enheder i samfundet, dvs. små»virksomheder«, hvor man producerer og forbruger diverse goder som børn, sex og kærlighed.

»Parforhold og familier giver et afkast, som man ikke opnår, hvis man ikke er i en familie. Altså rent økonomisk set,« siger Michael Svarer, da Fri er mødt op på hans kontor på universitetet for at spørge, om ikke det stadig er kærligheden, der bestemmer og måske overvinder alt?

Men det skal man ikke være så sikker på, viser det sig.

»Altså, valget af partner afhænger af afkastet. Og som økonom vil man sige, at kærlighed er et af de afkast, der er ved at være i et parforhold eller en familie. Vi ved ikke, hvorfor det opstår (kærlighed, red.) mellem netop de to, men vi ved, at hvis man ser på, hvem der danner par med hvem, så er der en høj grad af systematik. Det ser ikke ud til at være tilfældigt, hvem man finder sammen med. Kærlighed er med til at skabe relationen sammen med faktorer som alder, social baggrund, uddannelse mv. men det er svært at sige, hvor meget den betyder,« forklarer Michael Svarer.

Uden at fortrække en mine.

Ifølge ham har amerikanske økonomer dog prøvet at måle netop det, og her er resultaterne ret forstemmende, i hvert fald set fra et ikke-økonomisk synspunkt.

»Nogle mennesker gifter sig jo med hinanden på trods af, at de erfaringsmæssigt er et rigtig dårligt match, og de amerikanske analyser viser faktisk, at kærligheden er midlertidig. Så der er belæg for at sige, at hvis man måler kærlighed versus økonomi, så falder det ud til økonomiens fordel. Men analysen er selvfølgelig også lavet af økonomer,« siger Michael Svarer, der stadig ser ud, som om han taler om virksomhedsøkonomi og ikke nogle af de mest følsomme emner af alle: kærlighed og ægteskab.

Hvad har overrasket dig mest, når du ser på parforholdet som økonom?

»Det er nok, hvor meget virkeligheden stemmer overens med den økonomiske teori. F.eks. vil man som økonom sige, at jo større et informationssæt du har at vælge ud fra altså jo bedre, du kender din partner, før I gifter jer jo mindre risiko er der for, at du vælger forkert og I bliver skilt igen. Og det er faktisk også, hvad mine analyser viser: Par, der har boet sammen før ægteskabet, har større sandsynlighed for ikke at blive skilt,« siger Michael Svarer.

Men faktisk er der noget, der har overrasket ham endnu mere og som ikke stemmer særlig godt overens med den økonomiske tankegang: Effekten af børn.

»Man skulle tro, at når man får børn sammen, så har man virkelig investeret i sit parforhold, i og med at børnenes tilstedeværelse ifølge teorien skulle øge omkostningerne ved at blive skilt. Man kan jo ikke være så meget sammen med sine børn efter en skilsmisse, og det burde ud fra en økonomisk tankegang være med til at stabilisere parforholdet,« siger Michael Svarer og fortsætter:

»Men faktisk viser analyser, at børn alt andet lige destabiliserer et ægteskab. Og så er analyserne endda lavet, så man tager højde for, at det i forvejen er de mest stabile par, der vælger at få børn. Men altså: Børn som isoleret faktor øger risikoen for skilsmisse. Og det kan den økonomiske teori jo ikke rigtig forklare,« siger Michael Svarer, som dog gerne tager de gængse psykologiske forklaringer til hjælp.

»Psykologerne siger jo, at lige efter, at man før børn, så falder den ægteskabelige tilfredshed markant, især for kvinder og især for højtuddannede kvinder. Så vidt jeg forstår, er der flere forklaringer,« siger Michael Svarer og remser op: »Børn er dyre, de reducerer andet forbrug. De er tidkrævende, de indskrænker den tid, man har til at styrke forholdet. Kvinder får ofte en rolle-konflikt i forhold til arbejdsmarkedet. og der kommer seksuelle konflikter pga barnet, og det reagerer mænd kraftigt på.«

»Men hvad så med sex, findes der også en økonomisk tilgang til det?«

»Vi har desværre ikke data på omfanget af sex, men man kan sige det på den måde, at hvis man godt kan lide sex og gerne vil have det ofte, så er fordelen ved et ægteskab, at omkostningerne ved at få sex er lave, fordi der stort set hver aften ligger en halvafklædt person i sengen lige ved siden af en,« forklarer Michael Svarer til den smågrinende journalist.

Selv må han efterhånden også kæmpe lidt for at holde masken, men fortsætter:

»Hvis en enlig (single, red.) derimod vil have sex, så skal han først ud og finde en at have det med, så det kræver en del mere, både tidsmæssigt og økonomisk. Han skal jo gerne både købe mad og drikke til hende først... «

Michael Svarer undertrykker et fnis, før han fortsætter: »Økonomisk set kan man sige, at enlige skal bruge ressourcer på at lokalisere en sexpartner. Og det ved man jo er dyrt, især for mænd.«

Men tilbage til ægteskabets trygge havn, for her kan man faktisk gøre en del for at få det til at holde, viser Michael Svarers undersøgelser.

»Ved at forpligte sig på forskellige måder, f.eks. ved at gifte sig og købe et hus sammen, sørger man for, at ægteskabet bliver så værdifuldt som muligt, det vil sige, at omkostningerne ved at forlade det bliver større end omkostningerne ved at blive i det,« forklarer han.

En af de mest populære og effektive måder er at flytte et sted hen, hvor der en lav tæthed af konkurrenter.

»Økonomisk set ville man sige: Flygt ud af byen med byttet, køb et hus, gift jer. Sørg for, at manden tjener mest, gerne meget. Og sørg for at begge har gået lang tid i skole. Alle de ting er med til at stabilisere et ægteskab,« siger Michael Svarer, som dog understreger, at han stadig taler som økonom, og at man ikke ud fra statistikkerne kan se, hvad der er årsag og virkning.

»Holder ægteskabet f.eks. længere, fordi man kommer væk fra konkurrenterne, eller holder det længere, fordi det i forvejen er de mest stabile par, der vælger at sætte alt på et bræt og flytte ud af byen? Det siger tallene ikke noget om,« siger han.

»Men hvordan har din viden om alle de her sammenhænge smittet af på dine egne valg og dit eget privatliv?«

»Hmm. Jeg tror ikke, det smitter så meget af. Men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke det. Min kone og jeg mødtes på kollegiet, hvor der jo var masser af konkurrenter og det var simpelthen for farligt, så efter et par måneder flyttede vi i en lejlighed. Og siden i hus ude i Risskov,« fortæller Michael Svarer, som dog rent fagøkonomisk set ikke er helt tilfreds med Risskov.

»Konkurrent-tætheden er selvfølgelig lidt lavere derude end her inde i byen, men omvendt så tjener mange af dem altså noget mere end en offentlig ansat lektor som mig og kører rundt i nogle kæmpestore biler. Så det ville faktisk være endnu bedre at flytte helt ud på landet,« siger han.

Heldigvis er både han og hustruen yderst veluddannede (ph.d. og cand.phil), de er jævnaldrende, han tjener mere end hende, og de kendte hinanden et stykke tid, før de giftede sig, så alt i alt skulle de have gode chancer for at klare den.

»Det er også rigtig godt, at jeg arbejder på et sted med 90 procent mænd, mens min kone arbejder et sted med 90 procent kvinder. Det betyder langt færre konkurrenter end på mere blandede arbejdspladser« fastslår Michael Svarer.