Efter skarp kritik: Universitet er parat til ændre regler for krænkende adfærd

Det er nu ikke alene en persons oplevelse af at føle sig krænket, der afgør, om en handling er krænkende på Københavns Universitet. En leder kan godt afvise, at der i sådan et tilfælde er tale om en krænkelse.

Et sæt nye retningslinjer skal sikre de studerende og de ansatte i sager om krænkelser og samtidig værne om ytringsfriheden og den akademiske frihed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Sofie Mathiassen

Sidste år satte en fest for nye studerende med bl.a. mexikanere som udklædningstema Københavns Universitet på den anden ende. Flere deltagere i festen, der foregik på Juridisk Fakultet, følte sig krænket over den stereotype fremstilling af fremmede nationaliteter og etniciteter med bl.a. sombreroer.

Sagen affødte en enorm debat om krænkelseskultur, bl.a. fordi Københavns Universitet satte en stopper for den slags fester og definerede krænkelse som noget subjektivt.

Udgangspunktet i den slags sager var, at hvis en person følte sig krænket, så var der tale om en krænkelse. Sådan hed det i universitets nye retningslinjer, der skulle afværge sager som den om mexikanerhattene.

Kritikere mente, at retningslinjerne ville sætte en stopper for den fri debat på universitet og også true forskningsfriheden. Skal studerende f.eks. have lov til at fravælge undervisning, hvor der indgår materiale, der kan opleves som grænseoverskridende, spurgte nogle.

»De nye retningslinjer skal afbalancere den akademiske frihed med hensynet til et trygt miljø for de studerende og de ansatte,« siger Henrik Wegener, rektor på Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali.

Efter en lang og ophedet debat måtte universitetets ledelse sætte gang i en revidering af retningslinjerne, som nu ligger klar og er sendt til høring blandt de ansatte.

I forslaget til de nye retningslinjer er udgangspunktet i den slags sager ikke længere en subjektiv følelse af krænkelse, men derimod Arbejdstilsynets definition af krænkende handlinger.

»Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse opfattes som nedværdigende. Dette indebærer, at der kan være situationer, hvor en person har følt sig krænket, men hvor ledelsen vil konstatere, at der ikke er tale om en krænkende handling,« hedder det.

De nye retningslinjer slår fast, at krænkende handlinger kan være mobning, f.eks. bagtalelse, uønsket berøring og sjofle bemærkninger. Det kan også være »nedværdigelse på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse«.

I retningslinjerne, der beskriver rammerne for håndtering af krænkende handlinger på universitetet, understreges det allerede i punkt to, at »Københavns Universitet værner om ytringsfrihed og akademisk frihed og giver rum for, at alle medarbejdere og studerende kan udfolde sig kreativt og fagligt under ansvar over for fællesskabet og universitetets målsætninger.«

Rektor: Nu er det skåret ud i pap

Rektor på Københavns Universitet, Henrik Wegener, siger, at det er universitetets personalepolitiske udvalg, der har udarbejdet de nye retningslinjer.

»De nye retningslinjer skal afbalancere på den ene side den akademiske frihed og hensynet til undervisernes frihed til at formidle deres fag på den måde, som de føler er akademisk rigtigt, og på den anden side hensynet til et trygt miljø for de studerende og de ansatte. Den balance forsøger vi at ramme bedre end i de forrige retningslinjer,« siger Henrik Wegener.

Han peger på særlig en stor forandring.

»Vi tager stadig udgangspunkt i den krænkedes oplevelse af at være krænket, men det er jo ikke det samme, som at man er blevet krænket. Sådan har det altid været, men nu er det skåret ud i middelsvær karton,« siger Henrik Wegener.

Lægernes tillidsmand er tilfreds

Professor, dr.med. Flemming Dela, der er tillidsmand for lægerne på det medicinske fakultet, er en af dem, der har kritiseret de nuværende retningslinjer. I et indlæg i Berlingske 30. november skrev han bl.a., at KU med disse retningslinjer gjorde sig selv til grin med »sin politiske korrekthed«, og at retningslinjerne truede forskernes frihed.

»Hvis ikke et universitet skulle være et sted, hvor skæve personager, uregerlige, fritænkende personer skal kunne rummes, så ved jeg ikke hvor. Et universitet dør af konformitet og ensretning. Tværtimod skal det stritte i alle retninger, og vi skal kunne rumme både en professor Tournesol og en kaptajn Haddock,« skrev Flemming Dela, som imidlertid tager godt imod forslaget til nye retningslinjer.

Flemming Dela, professor og tillidsmand for lægerne på Københavns Universitet, synes, at forslaget til nye retninglinjer for håndtering af krænkelsessager er en forbedring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»De er bedre end de gamle. Mere afbalancerede og nuancerede. Formuleringen om, at man tager udgangspunkt i den krænkedes følelse af at være krænket er taget ud. Forslaget er også bedre, når det gælder undervisningsfriheden. Indhold og metode er ikke omfattet af reglerne. Man kan sige næsten, hvad man vil, så længe det er i en relevant kontekst,« siger Flemming Dela med henvisning til denne formulering i retningslinjernes første afsnit:

»Henvendelser fra studerende om indhold og metoder i undervisningen eller om, hvem der varetager den enkelte undervisningsopgave, er ikke omfattet af disse retningslinjer.«

Flemming Dela har ikke ønsker til ændringer af de nye regler.

»Nu står det og falder med, hvordan reglerne bliver håndteret ledelsesmæssigt. Jeg håber, at det kommer til at ske ud fra sund fornuft, som jo er svær at skrive ned. Der er nu angivet relativt detaljerede fremgangsmåder for, hvad studerende og medarbejdere kan gøre i den slags sager. Det er godt, men det hele afhænger af, hvordan reglerne bliver håndteret fra ledelsens side, og jeg må have tillid til, at det vil ske fornuftigt,« siger Flemming Dela.