Ny analyse: Med Københavns Universitets retningslinjer kan alle råbe »krænkelse«

Paneldebat om grænselandet mellem diskrimination og ytringsfrihed gav ingen klare svar, men bragte diskussionen tilbage til det universitet, den var opstået på, efter at tænketanken Justita tirsdag havde offentliggjort analyse af universitetets retningslinjer for krænkende adfærd.

Studenterforeningen for Menneskerettigheder havde inviteret til paneldebat. De ønskede at trække debatten om udklædningsfester tilbage på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Til at belyse de forskellige aspekter i sagen havde de inviteret Jacob Mchangama, advokat og direktør i tænketanken Justitia. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

En tung branddør smækker, stilheden følger. Omgående. Mikrofonerne er endnu ikke tændt, men stilheden er alligevel altoverdøvende.

Den summende snak virker til at være svundet ind i maven på publikum. Man forestiller sig en lignende reaktion, da diskussionen blussede op for første gang i september. Følelsesladet og betændt. Berøringsangst stilhed.

Tålmodigt lytter de, som arrangementet går i gang. Enkelte markerer til ordstyreren med spørgsmål, andre nikker mere eller mindre engageret ved stærke pointer fra panelets fløje.

Debatten om udklædningsfester på Københavns Universitet er erobret tilbage på matriklen.

Retningslinjerne på KU er for vage

Tirsdag har den juridiske tænketankk Justitia med advokat Jacob Mchangama i spidsen offentliggjort en analyse af Københavns Universitets nye retningslinjer for håndtering af mobning og krænkende adfærd  - både i form af handlinger og udtalelser. Det var de retningslinjer, der var med til at skabe uro til studiestarten i år.

Justitia konkluderer meget enkelt, at de upræcise og vage formuleringer i retningslinjerne giver anledning til forskellige konklusioner. Konklusioner som i eksemplet med mexicanerfesterne på KU, der har pustet ild til debatten om, hvorvidt udklædningstemaer er krænkende eller ej. Det springende punkt er, om den krænkende adfærd er »interpersonel.« Man er nødt til at vurdere, om den krænkende adfærd krænker en konkret person eller gruppe. Hvis ikke man tager hensyn til, om krænkelserne er interpersonelle, vil alle kunne påberåbe sig krænkelse, hvis de føler sig stødt på andres vegne.

»Hvis man diskuterer historie i undervisningen, er man nødt til at kunne sige »neger« i undervisningen, uden at folk bliver stødt over det,« forklarer Jacob Mchangama ved begyndelsen af paneldebatten.

Tara Skadegaard Thorsen til Politiken

»Og de (studerende red.) bør også have ret til at diktere, om undervisningen overhovedet skal finde sted«


»Men det ville selvfølgelig ikke være i orden, hvis en underviser tiltaler en mørk studerende som neger,« siger han.

Derfor retter Justitia heller ikke kritik af, at Københavns Universitet har vedtaget nogle retningslinjer for adfærd. Det kommer naturligt i forlængelse af, at man i disse år har et øget fokus på at komme chikane til livs, og bølgen med #MeToo sidste år ramte også universiteterne.

I tænketankens analyse gennemgår de formuleringerne i KUs retningslinjer og sammenligner med blandt andet ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, universitetsloven og de europæiske menneskerettigheder. Ved at sammenligne med tidligere domme argumenterer Justitia for, at universitetets retningslinjer kan skabe grobund for den glidebane, der tidligere har været argumenteret for. At krænkelseskulturen bliver så fintfølende, at den ender med at gå ud over den akademiske frihed.

De andre paneldeltagere omtaler efterfølgende »n-ordet« som en overreaktion, der ikke kommer til at finde sted, blot fordi man er opmærksom på de krænkelser, der menes at foregå i universitetsregi.

»Alle har ret til et chikanefrit arbejdsmiljø. Tre klager er ikke ensbetydende med, at der kun er tre, der føler sig krænkende,« siger Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet, og opfordrer til, at alle krænkelsesofre på fakultetet skal komme til hende og fortælle deres historie.

Det gentager hun hver gang, hun har ordet.

Kirsten Ketscher, professor i socialret, ønsker ikke at forholde sig til de konkrete eksempler med udklædninger som mexicanere, men holder stålfast på, at der er en krænkelseskultur, universitetet skal til livs. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Studerende skal have ret til at diktere undervisningen

Et spørgsmål fra salen runger en genklang, der synes svær at ignorere.

Det kommer fra professor Thomas Brudholm. Han er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Han henviser til Tara Skadegaard Thorsens citat fra Politiken for nylig:

»Diskussionen har endnu ikke for alvor vundet indpas herhjemme, men når vi dertil, ser Front, en identitetspolitisk studenterforening på Københavns Universitet, gerne, at de studerende får muligheden for at fravælge undervisning, hvor der indgår materiale, der kan opleves som grænseoverskridende. Og de bør også have ret til at diktere, om undervisningen overhovedet skal finde sted,« mener Tara Skadegaard Thorsen.

Og det er netop den frygt, Jacob Mchangama og i dette tilfælde også Thomas Brudholm deler. At studerende kan diktere hvilken undervisning, der kan foretages på universitetet. Thomas Brudholm underviser nemlig blandt andet i hate crimes gennem tiden, og hans makabre undervisningsmateriale kan godt være grænseoverskridende.

Spørgsmålet fra Thomas Brudholm synes dog ikke at blive besvaret.

»Jeg har håbet, at nogen reagerede på den kommentar,« siger Tara Skadegaard Thorsen om sin udtalelse til Politiken og smiler.

Tilbage i salen sidder man ikke med svar på, om der er juridiske udfordringer ved henstillingen fra ledelsen, eller om det var retfærdigt at skride ind over for udklædningsfesterne. Debatten er endt, som den gjorde, på internettet og i medierne. Publikum spørger efter proportioner og respekt i diskussionen, da der bliver åbnet op for salen.