Nu starter Løkkes seje træk

Analyse: Topmødet vil markere indgangen til et storpolitisk forløb, der vil afgøre, om Løkke får forløst sin glødende ambition om at være med til at fremtidssikre Danmark.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er lagt op til et ekstraordinært økonomisk topmøde onsdag og torsdag, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) samler en række stærke økonomer, erhvervsledere og digitale frontløbere på Marienborg.

Her skal kredsen af eksperter og praktikere hjælpe regeringstoppen med at kaste lys over fremtidens udfordringer for dansk økonomi og erhvervsliv.

Målet er at få kortlagt og debatteret de udfordringer, som groft sagt vil afgøre, om Danmark kan fortsætte som et rigt samfund og fastholde positionen som vindernation i en verden, hvor kappestriden om velstand i stigende grad vil blive afgjort af, hvem der er dygtigst til at udnytte nye teknologiske kvantespring og koble sig på digitaliseringens indtog.

Topmødet vil samtidig markere indgangen til et storpolitisk forløb, der vil afgøre, om Løkke får forløst sin glødende ambition om at være med til at fremtidssikre Danmark.

Vil han komme i mål? Svaret får vi, når efterårets forhandlinger om bl.a. 2025-plan, reformer, skattelettelser og finanslov for 2017 er blevet afsluttet. På forhånd er der tale om udfordringer af frygtindgydende dimensioner, men ser vi på den nyere historie, har det vist at være en fejl at undervurdere Løkkes evner som reformator og forhandler.

I løbet af en turbulent karriere i toppolitik har der været masser af udfald, fodfejl og dramatiske tilbageslag, men det er et faktum, at ingen af kollegerne på Borgen matcher Løkkes CV, når det handler om at have leveret reformer:

I rollen som indenrigs- og sundhedsminister tegnede han i nullerne et nyt politisk og administrativt Danmarkskort. Med sin stort anlagte strukturreform fik han skåret antallet af kommuner fra mere end 270 til 98 for at sikre, at de enkelte kommuner bedre kunne løse deres opgaver.

Samtidig blev de 13 amter omdannet til fem regioner. Undervejs fik han lagt fundamentet for en ny sygehusstruktur, som i dag er ved at blive bygget op om en række nye supersygehuse.

I sin første periode som statsminister fra 2009-2011 tvang finanskrisen ham til at gennemføre nye svære reformer. Først med genopretningspakken – med halveringen af dagpengeperioden i 2010 – og dernæst med tilbagetrækningsreformen fra 2011.

Man kan være enig eller uenig i dispositionerne, men politisk var det en bedrift, at han fik gennemført sine projekter under ekstremt vanskelige vilkår og i hård kampe med sine modstandere, før han nåede i mål.

At der venter en særlig udfordring til efteråret, ved Løkke godt. På Dansk Erhvervs årsmøde i sidste uge trak han selv ambitionsniveauet op med disse ord:

»Det er min ambition, at Danmark overlever som et rigt samfund. Og ikke bare overlever, men bliver stærkere. Et friere samfund. Et rigere samfund. Et samfund med stadigt bedre muligheder.«

Han gjorde det klart, at opgaven bliver svær. Krisebevidst­heden i kølvandet på finanskrisen, som gjorde det klart for mange vælgere, at det var nødvendigt at gennemføre reformer, er aftaget. Og det gør det paradoksalt nok sværere for politikerne at finde støtte til reformer, selv om det er klogest og mest skånsomt at fremtidssikre økonomien i gode tider.

I dag er udfordringen – som Løkke selv nævnte – at ledigheden falder, at beskæftigelsen stiger, og at danskerne generelt har flere penge til forbrug. Det får mange til at konkludere, at så går det jo meget godt.

Men i sin tale understregede Løkke, at vi langt fra er i mål: Vi er f.eks. ikke gode nok til at fostre nye virksomheder, der vokser sig store. For mere end 300.000 danskere er der kun en svag tilskyndelse til at få et job. Og den offentlige økonomi udfordres af bl.a. lavere indtægter fra olie og højere udgifter til flygtninge.

Flere af udfordringerne har det fællestræk, at de ikke er så synlige – endnu – men det bliver de. Derfor gælder det om at komme i gang nu:

»Vi må ikke sætte kikkerten for det blinde øje. Tværtimod, vi skal se problemerne i øjnene,« lød det fra Løkke på årsmødet.

Når kredsen af økonomer, erhvervsledere og eksperter møder op på Marienborg er målet med mødet derfor dobbelt: Dels er Løkke ægte interesseret i at få ideer og input til regeringens udspil til efteråret. Dels har han brug for, at befolkningen får et billede af udfordringerne for dansk økonomi, som gør, at de vil være mere parate til at acceptere regeringens udspil. Uden folkelig accept vil det blive næsten umuligt for Løkke at kunne lægge det nødvendige tryk på de øvrige partier og få dem med i forlig.

På konferencen vil der være fokus på de store nationaløkonomiske udfordringer, hvis der fremover skal være balance i dansk økonomi. Men der vil også blive stillet skarpt på de teknologiske og digitale nybrud, som vil vende op og ned den måde, som virksomheder producerer på, og som mange mennesker arbejder på.

En af talerne bliver Jim Hagemann Snabe, som bl.a. har været topchef i den tyske teknologi-virksomhed SAP, og som i dag er med i toppen af World Economic Forum.

Han er en de ledere, der har skarpt blik for truslerne i horisonten, men som først og sidst mener, at digitalisering skaber muligheder, og at Danmark som et lille land bør kunne handle hurtigt og udnytte åbningerne i den digitale fremtid – hvis vi vel at mærke formår at uddanne os og skabe de rigtige afsæt.

Samme budskab lød fra Jens Klarskov fra Dansk Erhverv på organisationens årsmøde. Her opfordrede han Løkke & Co. til at gøre digitale skaberkompetencer til obligatorisk fag i skolen og styrke voksen- og efteruddannelsessystemet. For uden de rigtige kompetencer bliver vi sat bagud. Og det kan gå hurtigt.

Kort sagt, det er en af tidens afgørende dagsordener, som Løkke vil løbe i gang på Marienborg.

Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.