Thomas Larsen: Skipper lufter faner – Løkke søger resultater

Mens Skipper kan nøjes med at pudse parolerne og svinge fanerne, tegner situationen sig anderledes for statsministeren. I de seneste dage har Løkke og ministerholdet været på banen med storpolitiske magtspil.

Læser man Pernille Skippers tale til pinsedagenes årsmøde, er det tydeligt, at Enhedslisten fortsat gerne vil fremstå som velfærdens bedste forsvarer uden dog at være særligt optaget af at påvise realistisk finansiering. (Foto: jens Astrup) Fold sammen
Læs mere

Når Enhedslisten her i weekenden holder årsmøde, kommer de udsendte reportere på overarbejde for at finde nyheder. For kioskbaskere er der ikke mange af.

Den største nyhed – i form af skiftet fra Johanne Schmidt-Nielsen til Pernille Skipper – er blevet offentliggjort og udløste berettiget omtale i ugens løb, for den nu forhenværende frontfigur har været en hovedkraft bag Enhedslistens bemærkelsesværdige fremgang.

Læser man Pernille Skippers tale til årsmødet, er det tydeligt, at Enhedslisten fortsat gerne vil fremstå som velfærdens bedste forsvarer. Men uden at være særligt optaget af at påvise realistisk finansiering.

Den luksus har Lars Løkke Rasmussen (V) ikke. Mens Skipper kan nøjes med at pudse parolerne og svinge fanerne, tegner situationen sig anderledes for statsministeren. I de seneste dage har Løkke og ministerholdet været på banen med storpolitiske meldinger, som tydeligt illustrerer, hvorfor 2016 bliver et ekstraordinært år på Borgen:

• På et pressemøde i Statsministeriet gav Løkke sammen med forsvarsminister Peter Christensen en orientering om regeringens indstilling til indkøb af kampfly. Indkøbet vil udgøre en enorm investering og påvirke forsvarets udvikling mange år frem.

• Regeringens nye forslag om at afskaffe PSO-afgiften involverer også ustyrlige milliardbeløb. I alt skal der findes finansiering for 70 milliarder kroner, hvilket er ret mange penge sidst på måneden, og det udløser selvfølgelig også et opgør om finansiering. Ministre har antydet, at en forhøjelse af indkomstskatten kunne være en farbar vej, men det har udløst protester fra Liberal Alliance og de Konservative. Regeringen har desuden lagt op til at droppe planerne om at opstille alle de kystnære vind­- møller, sådan som det blev aftalt i energiforliget, og det har resulteret i voldsomme protestråb fra vindmølleindustrien.

 

• Også på et andet felt mangler milliarderne. Finansminister Claus Hjort Frederiksen har gjort det klart, at det er nødvendigt at få indtægter og udgifter til at passe i Togfonden, hvor der aktuelt mangler 15,5 milliarder kroner.

Det var oprindeligt planen, at fonden skulle finansieres via beskatning af Nordsø-olien, men regnestykket er faldet fra hinanden på grund af de historisk lave oliepriser. Dermed er den ambitiøse plan for fremtidens togdrift bragt i fare.

Alt sammen bør det ses som en ouverture til et efterår, hvor økonomi i den grad kommer i centrum.

I sensommeren vil regeringen præsentere sin 2025-plan, der skal give et overblik over den økonomiske udvikling, og som især skal vise politikerne, hvad der skal til for at leve op til målet om finanspolitisk holdbarhed.

Regeringen vil ligeledes præsentere sit forslag til finanslov for 2017, og derudover vil der blive fremlagt reformplaner – bl.a. et udspil om lavere skat på arbejde – og fra det punkt vil de komplicerede forhandlinger rulle frem.

Kampen om positioner er gået i gang, og det er åbenbart, at de blå partier befinder sig langt fra hinanden på væsentlige punkter.

DF er yderst forbeholdent over for at stige om bord i store skatteforhandlinger, mens skattelettelser omvendt er mærkesager for LA og K.

Selv om afstanden er stor, vil de blå dog indfinde sig i forhandlingslokalet og deltage i arbejdet med at finde frem til løsninger. Hvis Løkke, som det ser ud til, lader være med at sætte alt på ét bræt og i stedet vælger at gå pragmatisk frem, bliver slutresultatet formentlig mindre, end de mest reformivrige vil efterspørge.

Men ud fra en erkendelse af at politik er det muliges kunst, kan forløbet resultere i væsentlige resultater, selv om drama og brud ikke kan udelukkes.

For Løkke er især Anders Samuelsens krav om lettelser af topskatten den store ubekendte i ligningen.

I forbindelse med Enhedslistens aktuelle årsmøde og Alternativets voksende styrke i målingerne er det imidlertid interessant at dvæle lidt ved situationen i rød blok.

For her tegner der sig i stigende grad et billede af, at konflikterne er af så fundamental karakter, at det er tvivlsomt, om partierne overhovedet vil kunne samles i et forhandlings-lokale. Blot til en begyndelse.

Det perspektiv er S-ledelsen begyndt at tage bestik af, og det er årsagen til, at Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i ugens løb meddelte, at en kommende S-ledet regering slet ikke har tænkt sig at basere væsentlige dele af sin politik på rød blok.

Tværtimod vil man – lød meldingen – orientere sig mod de blå partier. Meldingen er givetvis nødvendig i forhold til at sikre en forventningsafstemning med vælgerne i god tid inden næste valg, men den er også en tilståelsessag i forhold til, hvor splittet rød blok er.

Midt i de mange enorme udfordringer får Løkke med andre ord en chance for at træde i karakter som håndværkeren og lederen, der får ting til at ske i samspil med sine samarbejdspartnere.