Svimlende gevinst i norsk oliefond: Nok til at dække hele Norges coronaregning

Norge har ingen grund til at bekymre sig om, hvordan der skal betales for coronakrisen. Landets oliefond er netop kommet med regnskab for første kvartal, og afkastet lyder på 382 milliarder norske kroner – mere end nok til at dække landets anslåede coronaregning.

Der er fuld fart på Norges oliefond. Den tjente nok penge i første kvartal alene til at dække hele landets coronaregning fra 2020-2023. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Hold godt fast, for det er nogle svimlende beløb vi skal have på bordet nu.

Den norske oliefond er netop kommet med regnskab for første kvartal, og formuen er svulmet intet mindre end 382 milliarder norske kroner, svarende til 283 milliarder danske kroner. Med godt 5,3 millioner nordmænd svarer det til cirka 72.000 norske kroner pr. snude.

Dermed er oliefonden på bare et enkelt kvartal vokset nok til at dække hele regningen for den norske coronanedlukning, påpeger Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank. Norges Koronakommisjonen anslog nemlig for nylig, at coronakrisen vil koste Norge 330 milliarder norske kroner mellem 2020 og 2023.

»Med afkastet på 382 milliarder norske kroner sættes der dermed en tyk streg under, at den norske økonomi er blandt de økonomier, der vil komme bedst ud af coronakrisen. I øjeblikket er den norske økonomi fortsat omfattet af restriktioner, og økonomien er skrumpet i de første måneder af første kvartal af 2021. Vi forventer dog, at den norske økonomi vil komme stærkt igen i løbet af 2021,« siger Kim Blindbæk.

Han forklarer, at under normale omstændigheder må politikerne kun tage tre procent af opsparingen fra oliefonden og bruge i det årlige budget. Det er for at undgå en overophedning af den norske økonomi og for at sikre, at de mange oliemilliarder kommer fremtidige generationer til gode. I krisetider – som nu – er reglerne imidlertid anderledes. Der må politikerne bruge mere end tre procent af opsparingen, hvilket også skete i 2020, da den første bølge af corona lammede landet.

»Det norske statsbudget kører med underskud, indtil oliepengene bliver hentet ind i budgettet. Det betyder, at de norske politikere i øjeblikket kan køre med at »overforbrug« på godt 300 milliarder norske kroner. Det svarer rundt regnet til 231 milliarder danske kroner. Eller hvad der svarer til cirka ti procent af det danske bnp. Hvert år!« skriver Sydbank-økonomen i en kommentar.

Den største pengetank nogen sinde

Den norske oliefond er verdens største statsfond og overgår dermed både Kinas, Abu Dhabis, Kuwaits og Saudi-Arabiens.

Oliefondens pengetank var efter første kvartal nu oppe på 11.034 milliarder norske kroner – den største formue for fonden nogensinde. I skrivende stund er det steget yderligere til 11.100 milliarder norske kroner. Fortjenesten på de 382 milliarder norske kroner svarer til et samlet afkast på fire procent. Norges Bank Investment Management, forvalteren af oliefonden, specificerer i regnskabet, at aktieinvesteringer gav det største afkast med 6,6 procent, ejendomme gav 1,4 procent, mens fondens investeringer i obligationer faldt 3,2 procent.

Fonden opgør ikke på kvartalsbasis, hvilke aktier den er investeret i. Men ved slutningen af 2020 var dens største beholdninger i Apple, Microsoft, Amazon, Alphabet og Nestle. Den største danske investering var i Novo Nordisk. Du kan se hele listen over de 9.123 aktier, fonden ejer, her.