Børsbarometer: Styrkeprøven er i gang – kan de rekordhøje aktier bestå?

Med rekordhøje aktier kommer også enorme forventninger til virksomhedernes indtjening. Regnskabssæsonen blev i denne uge skudt i gang, og det afgørende spørgsmål er, om de er gode nok til holde aktiefesten i live.

Budskabet fra de amerikanske bankregnskaber i denne uge er klar: Økonomien er kommet stærkere ud af pandemien end forventet, og færre virksomheder og forbrugere er gået konkurs.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Stan Honda/AFP/Ritzau Scanpix

Vi står over for sandhedens time på aktiemarkedet.

Siden nytår er både amerikanske og europæiske aktier steget omkring ti procent, og bortset fra lidt renteballade i begyndelsen af marts er markedet bare steget, steget, steget. Kursrekorder er blevet dagligdag. Aktiefesten er i den grad i live.

Men med den fest kommer også nogle enormt store forventninger til virksomhedernes indtjening. De tårnhøje aktiekurser afspejler nemlig, at investorerne regner med et fænomenalt postcorona-comeback til virksomhederne, når de kan begynde at sælge deres varer og ydelser igen. Og på sin vis har investorerne ret. Mange af os er klar til at gå shopamok og spise ude, til vi revner, så snart restriktionerne er løftet, og vi kan bruge alle pengene, der brænder i lommen.

Se bare på tallene fra denne uge. Vi danskere brugte næsten 50 procent flere penge på frisører den første uge efter påske sammenlignet med samme uge sidste år. Og i USA viste detailsalget fra marts, at amerikanernes privatforbrug steg næsten ti procent. Det var langt højere end forventet og hjulpet godt på vej af genåbninger og stimulanschecken på 1.400 dollar fra præsident Joe Biden.

Lige så dyre som 90erne

Selvom det alt sammen tegner godt for for 2021, er prisfastsættelsen på aktier alligevel begyndt at se lige lovlig høj ud. Tag det ofte brugte price-earnings ratio for eksempel. Det måler aktiekursen i forhold til forventet indtjening og er et populært redskab blandt analytikere, når de vurderer, hvor attraktiv en aktie er. En høj P/E-værdi signalerer, at investorerne satser på stærk indtjening i fremtiden.

Målt på denne P/E-værdi er det amerikanske S&P 500-indeks nu det dyreste, det har været siden slutningen af 1990erne – lige inden dotcom-boblen brast. Det signalerer altså, at investorerne satser hårdt på høj indtjening for at retfærdiggøre de rekordhøje aktiekurser.

Om virksomhederne kan opnå så stærk indtjening, som investorerne håber på, får vi at se over de kommende uger. Vi står nemlig over for regnskabssæsonen for første kvartal, og det kan mere end nogensinde før ses som en styrkeprøve for aktiemarkedet. Er regnskaberne gode nok til, at vi kan fortsætte kursfesten? Eller skuffer de og sender markedet ud i en korrektion? Og – nok så vigtigt – hvad siger de om resten af 2021, hvor vi vender tilbage til »normalen« (hvad det så end er, efterhånden)?

Bankerne viser vejen

Vi fik allerede en smagsprøve i denne uge, da de store amerikanske banker kom med deres kvartalstal. Bankerne er væsentlige, fordi de kan bruges som en strømpil for, hvordan det går for den brede økonomi, forbrugerne og virksomhederne. Hvis forbrugerne og virksomhederne er pressede, misligholder de deres lån, og bankerne taber penge. Hvis der er lav økonomisk aktivitet, bliver der ofte lånt færre penge ud, og bankerne mister en kerneindtægskilde.

Og indtil videre er det da heldigvis opmuntrende læsning. Der er særligt én ting at hæfte sig ved: hensættelserne. Da de amerikanske bankmastodonter i foråret 2020 kom med regnskaber for første kvartal, var det tydeligt, at de forberedte sig på en tsunami af konkurser, tårnhøj arbejdsløshed og en dyb, dyb recession i forbindelse med coronaudbruddet. Tilsammen afsatte de fire største banker i USA – J.P. Morgan, Citigroup, Wells Fargo og Bank of America – knap 25 milliarder dollar til dårlige lån, hvilket var fem gange så meget som i de foregående kvartaler. Det var et signal om, at de forventede at tabe penge – helt ekstremt mange penge.

Men nu, et år efter, viser det sig, at det var en alt for dyster prognose. USAs største bank, J.P. Morgan, meddelte i sit første kvartalsregnskab i onsdags, at den nu har tilbageført over fem milliarder dollar, som den ellers havde sat til side til at dække dårlige lån. Citigroup har tilbageført knap fire milliarder i hensættelser, Wells Fargo 1,6 milliarder dollar og Bank of America 2,7 milliarder. Når en bank tilbagefører hensættelser, betyder det, at den alligevel ikke fik brug for pengene til at dække dårlige lån – det er et godt tegn.

God start på regnskaberne

Det er selvfølgelig strålende nyheder for bankerne og deres aktionærer – det betyder formentligt, at de kan begynde at betale udbytter igen. Men de tilbageførte hensættelser fortæller os langt mere end om helbredet i banksektoren. Det fortæller os, at økonomien er kommet stærkere ud af pandemien end forventet, og at færre virksomheder og forbrugere er gået konkurs.

Det tegner, ifølge Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit, godt for resten af regnskabssæsonen. Han forventer, at alle selskaberne i det amerikanske S&P 500-indeks tilsammen vil levere indtjeningsvækst på cirka 25 procent i første kvartal mod kun fire procent i fjerde kvartal. Det skal selvfølgelig ses op imod, at første kvartal sidste år var den rene elendighed, men for hele 2021 er han også optimistisk. Der regner han med en vækst på 25-30 procent.

Og aktiemarkedet har da også taget godt imod den første bølge af regnskaber fra USA. Torsdag og fredag blev der igen igen slået kursrekorder, da Dow Jones Industrial Average, S&P 500 og det brede, paneuropæiske Stoxx Europe 600-indeks alle nåede de højeste niveauer nogensinde.