Finansieringsselskaber er truet på livet

Den økonomiske krise kradser nu også hos de særlige finansieringsselskaber, der tilbyder hurtige forbrugslån. Manglende kapital og kunder, der ikke kan betale tilbage, truer selskabernes overlevelse.

Den økonomiske nedtur har lammet forbrugernes appetit på højtforrentede hurtiglån, og det rammer finansieringsselskaberne hårdt. Flere har skærpet kravene for udlån, men det er især selskabernes kapital, der bløder.

»Sandheden er, at deres kilde til finansiering er stoppet, og det er livstruende for dem. Mange af selskaberne er ejet af bankerne, og eftersom de er hårdt ramt af krisen, kan de her finansieringsselskaber ikke længere gå ud i markedet og finde kapital. Og derfor kan man ikke udelukke, at nogle må erkende, at der de må lukke,« siger direktør og partner i Finanshuset Fredensborg Kim Valentin.

Inden den økonomiske optur vendte til nedtur, var der gang i branchens maskinrum. Et hav af aktører, der udbød hurtige lån eller de såkaldte blankolån, som de er kaldt i bankverdenen, skovlede penge ind gennem en rente på op til 30 procent. Forbrugerne lod sig lokke af de »nemme« lån, blandt andre hos Lån Let, Citibank og Ekspreslån, hvor man fra den ene time til den anden kunne få fingre i 50.000 kroner til fladskærm, computer og generelt forbrug.
 

Skærpede krav

I dag låner selskaberne stadig penge ud men manglende kapital og frygt for, at kunderne ikke er i stand til at betale deres lån tilbage på grund af krisen, har fået flere af selskaberne til at skærpe kravene for at låne penge.

»Vi har set et større tab, end vi har budgetteret med. Derfor har vi strammet vores krav over for kunderne. Vi har nedsat vores maksimale lånebeløb fra 300.000 til 200.000 kroner og sat alderen op. Derfor siger vi nej til flere i dag end tidligere. Vi forsøger i stigende grad at tjekke, om folk er i stand til at betale pengene tilbage,« siger marketingsdirektør hos GE-Money Bank, Henrik Stork.

Hos Citibank er man gået skridtet videre ved at stoppe alle former for udlån. Citibanks chef i Danmark, Mark Luscombe, siger til Berlingske Business, at man har valgt at stoppe for udlån i en uvis periode, fordi man endnu ikke kender længden af den økonomiske krise. Men det er ikke det eneste problem for Citibank.
»Vi er i en situation, hvor kapital er en begrænset ting, og derfor foregår der pt. overvejelser om, hvor vi skal satse vores kapital.«
 

Udlån trods krise

Tal viser, at finansieringsselskaberne med forbrugslån har haft en generel vækst i udlån siden årtusindeskiftet. Helt frem til udgangen af 2008 styrede selskabernes udlånsforretning udenom krisen med en pæn stigning i antallet af udlån. Flere analytikere peger på, at selskaberne stadig låner penge ud, fordi kunderne kan låne penge uden at skulle stille nogen former for sikkerhed.

»Grunden til, at de stadig låner penge ud, kan være, at kunderne er blevet afvist af deres egen bank, og så går over til de her selskaber, som ikke kræver nogen sikkerhed. Markedssituationen har tvunget folk til at tage meget dyre lån, herunder forbrugslån,« siger Kim Valentin.
Hos Citibank kan man også godt forestille sig, at folk søger mod de hurtige forbrugslån, når deres egne banker smækker kassen i.
I 2008 lånte finansieringsselskaberne med blankolån tæt på en million mere ud i forhold til 2007, hvor tallet lå på fem mia. kr. lige ud. Ikke en voldsom stigning, men eftersom den økonomiske krise ramte selskaberne det sidste halvår af 2008, er det ganske pænt. Først i januar og februar 2009 mærkede de krisen med et fald i antal udlån på omkring 4.000 for hver måned.

»Nu er de kommet i ret heftig modvind, så de vil blive endnu mere pressede, og vi vil se færre aktører på markedet,« siger Kim Valentin.
Christian Brandt, direktør i brancheorganisationen Finans & Leasing, siger, at selskaberne ikke går fri af krisen, så længe bankerne er ramt. Branchens håb om bedre tider er, at jo lavere Nationalbanken sænker renten, jo nemmere får de ved at hente kapital.