Krise får danskerne til at spare op

Det er ikke længe siden, at økonomerne var nervøse, fordi danskerne brugte for mange penge og stiftede for meget gæld. Men nu er de bekymrede over, at det private forbrug tordner ned, og opsparingen skyder i vejret med rask fart.  

Forbrugskvoten tordner ned - vi bruger markant færre penge, end vi tjener. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Danskerne bruger igen mindre, end de tjener. Der bliver ikke længere levet over evne, sådan som tilfældet var i de gyldne år, hvor friværdier og aktiekurser løb om kap, mens virksomhederne hylede efter mere arbejdskraft.

I en del år brugte danskerne hele 104 kroner, hver gang de fik 100 kroner udbetalt. Det kunne lade sig gøre ved at optage store lån hos bank eller realkredit. Men nu er den udvikling drejet nærmest 180 grader rundt, så vi i år formentlig kun vil bruge måske 96 eller 97 kroner, hver gang vi får en 100-kroneseddel udbetalt.

Det viser beregninger fra flere storbanker, og sekretariatschef Lars Haagen Pederen fra Det Økonomiske Råd siger, at opsparingen ganske rigtigt vokser, mens investeringerne falder.

»Derfor venter vi, at den samfundsmæssige opsparing i år vil være større end investeringerne, sådan at vi samlet set bruger mindre, end vi tjener,« siger Lars Haagen Pedersen.

De sidste nye tal viser da også, at det private forbrug ligger underdrejet og nok falder i år. Det sker, selv om skatten er sænket lidt ved årets start, selv om renten er faldet betydeligt, selv om energipriserne er lave, selv om tre millioner danskere snart kan hæve over 40 milliarder kroner fra tvangsopsparingen SP, og selv om lønnen stiger pænt mere end inflationen. Men også selv om der kommer endnu flere sænkninger i skatten til næste år, og der snart åbnes for tilskud til renovering af private boliger.

Når danskerne pludselig puger penge sammen, og nærmest samler forråd som et flittigt egern lige før en hård isvinter sætter ind, skyldes det frygt for arbejdsløshed. Men store tab på boliger og aktier spiller også ind.

Tæring efter næring

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, anser det for helt sikkert, at danskerne bruger en mindre del af deres indkomst end før.

»Folk er begyndt at sætte tæring efter næring. Det er godt for dansk økonomi, for i en årrække har gældsætningen været for stor. Derfor er det også godt, at den nye skattereform øger lysten til at spare endnu mere op. Renter vil således fremover blive beskattet mere lempeligt, og værdien af rentefradraget sænkes,« siger Helge J. Pedersen.

Økonom i Danske Bank, Las Olsen, mener også, at danskernes forbrugskvote, der viser hvor stor en del af de samlede disponible indkomster som forbruges, »tordner nedad,« som han udtrykker det.

»Men det er ganske svært at afgøre, om danskerne rent faktisk fortsat forbruger mere, end de tjener. Køber en familie eksempelvis et nyt hus, er det så forbrug eller en investering,« spørger han.

»På samme vis har en del givet den opfattelse, at de bruger for meget og stifter for meget gæld. Men her kan let være tale om familier, der sparer så meget op på deres pensioner, at de rent faktisk, hvis det hele lægges sammen, sparer mere end de bruger,« siger han.
Så alt efter hvordan det regnes ud eller gøres op, er det fortsat muligt at påstå, danskerne bruger for meget, vurderer Las Olsen. Det gælder især, hvis der ses helt væk fra pensionsopsparing.

Mange nedbringer gæld

Seniorøkonom i BRFkredit, Mikkel Høegh, venter at de disponible indkomster stiger med tre til fire procent i år, men forbruget står til at falde med to til tre procent.
»Så danskerne vil i år bruge pænt mindre, end de tjener,« siger han.

At danskerne er begyndt at spare mere op end før peger Handelsbanken også på i en ny analyse af dansk økonomi, der ligefrem hedder »fra forbrug til opsparing.«
Cheføkonom Jes Asmussen mener tilmed, at denne ændring i adfærden er ganske markant vis, og at den stigende interesse for at spinke og spare kun er ved sin begyndelse.
»Konsekvensen er, at privatforbruget vil udvikle sig svagt lang tid endnu. Derfor tvivler vi også på, hvor kraftigt lavere skatter og frigivelse af SP-penge vil påvirke den økonomiske aktivitet,« skriver Jes Asmussen i analysen.

Han peger dog også på, at den stigende opsparing har den positive effekt, at mange nu nedbringer gæld og bliver mindre sårbare. Dermed ryddes der hurtigere op i den alt for store gældsætning, der opstod under forbrugsfesten, og som gjorde danske husholdninger til nogle af de mest forgældede i verden.

Læs også: Nu kan du selv følge SP-saldoen