Børsbarometer: Tid til timeout – fire forhold vi har lært af aktiemarkedets vanvidsuge

En historisk rentestigning i USA, en eksplosion i aktier og store hug til aktiemarkedet. Det har været en aldeles vild uge på aktiemarkedet, og selvom det har været udmattende at følge, er der fire vigtige læringer, vi kan tage med herfra.

Man har skullet følge godt med i denne uge for ikke at gå glip af en af de mange skelsættende begivenheder på aktiemarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan McDermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er skøre uger på finansmarkedet, og så er der fuldstændigt vanvittige, hæsblæsende, skete det virkelig-uger. Uge 24 ender i den sidste kategori.

Over de seneste fem dage har der været aktiefald, rentestigninger, obligationsturbulens og centralbankspanik til at fylde et helt år. Og hvor pokker skal man begynde i den her fortælling?

Ved den eksplosion, der har været i renterne? Ved Mærsks bemærkelsesværdige aktienedtur? Eller ved ECBs hastemøde i onsdags? Måske ved Federal Reserves historisk store rentestigning? Blink og du misser det. Der er så absolut ikke tid til pauser, hvis man vil følge med i det vilde finansmarked.

Hvad vi har lært af denne noget tumultariske uge, vender vi tilbage til, men hæng lige på, mens vi tager et overblik.

Wall Street på overarbejde

Vi skal først et smut tilbage til forrige fredag, da de amerikanske inflationstal for maj viste, at forbrugerpriserne stadig banker i vejret – og det meget mere end forventet. Det satte Wall Street på overarbejde, og lynhurtigt stod de store banker i kø for at opjustere forventningerne til onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank.

Mandag stod det klart, at Fed ville hæve renten med 0,75 procentpoint, hvilket er helt vildt meget for en vestlig centralbank. Senest, Fed gjorde dette, var i 1994, og normalt hører sådanne rentestigninger krisetider til.

Noget nær krise var da også, hvad finansmarkedet allerede mandag begyndte at indregne. Den tiårige amerikanske rente – verdens vigtigste og grundlaget for en lang række finansielle instrumenter – skød i vejret og steg over 20 basispunkter til det højeste niveau siden 2011. Det plejer at tage måneder for sådan en rente at stige så meget. I mandags skete det på en enkelt dag.

Samme dag dykkede aktier, S&P 500-indekset endte i et såkaldt bjørnemarked, hvilket er defineret som et 20 procent stort fald fra den seneste top, ligesom Nordea åbnede for femprocent lånet, og økonomerne stod i kø for at forudsige en recession.

Hastemøde i ECB

Uroen fortsatte ind i onsdag, hvor finansmarkedet stod op om morgenen med en forventning om, at Feds rentemøde var den helt store – hvis ikke den eneste – dagsorden.

Den forventning holdt ikke længe, for midt i morgenkaffen meddelte Den Europæiske Centralbank, at den havde indkaldt til hastemøde – kun en uge efter sit ordinære pengepolitiske møde. Hastemøder er meget sjældne i universet for centralbanker, og det fik finansfolkene op af stolene, de nærmest svævede vel.

Bloomberg Radio – og undertegnede – summede af spænding, for hvad i alverden kunne ECB dog finde på at beslutte?

En akut renteforhøjelse for at tæmme inflationen? Nej, det ville være for voldsomt. En redningsplanke til Sydeuropa, hvor renterne efter mandagens tumult efterhånden var begyndt at bide? Nok mere sandsynligt. Med flere lande – læs: Italien – sadlet med oceaner af gæld, kan hurtigt stigende renteudgifter pludselig få Europas økonomi til at vakle.

ECB-chef Christine Lagarde fik sat gang i mange spekulationer, da hun indkaldte til et hastemøde i onsdags.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix.

I sidste ende blev udmeldingen ikke så vild som ventet, og man kunne næsten høre markedets skuffede suk, da ECB sendte konklusionen ud. Budskabet var nogenlunde dette:

Vi står klar til at hjælpe de sydeuropæiske lande, ikke mindst gældsplagede Italien, hvis rentestigningerne bliver for hård en kost. Hvordan det lige kommer til at ske er ikke helt på plads, men vi har speedet processen op.

Selvom det ikke var helt så konkret som ventet, tog investorerne det som et klart signal om, at ECB vil undgå endnu en europæisk gældskrise. For efter pandemi, en krig i baghaven, forsyningsproblemer, høj inflation og galopperende energipriser er det sidste, vi mangler, en eksistentiel angst over euroens fremtid.

Vi har været der før – tilbage i 2012, hvor panik over Grækenland og statsrenter over syv procent i Italien gav anledning til flere nekrologudkast over euroområdets bortgang. Nu er renten i Italien under fire procent – hjulpet godt på vej af ECB i denne uge – men brændt barn skyr ilden, og bare ved antydningen af et underdrejet Italien bliver finansmarkedet ekstremt nervøst.

Alle øjne på Fed

Med ECB parkeret var det igen Federal Reserve, der stjal rampelyset. Som ventet leverede centralbankchef Jerome Powell varen. Renten røg op med 0,75 procentpoint, det største rentehop i 28 år, og han åbnede døren for yderligere rentestigninger i den størrelsesorden hen over sommeren. Alt sammen fordi inflationen er for høj og har overrasket selv verdens mægtigste centralbank.

Centralbankchef Jerome Powell og resten af Federal Reserve leverede onsdag den største rentestigning siden 1994. Det vendte finansmarkedet på den anden ende.  Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Man kunne have forventet, at aktiemarkedet ville gå i sort over en sådan udmelding. Men i finansmarkedets parallelverden førte det til store kursstigninger, mens renterne fik høvlet en ordentlig luns af sig.

Hvorfor? Der florerer rigtig mange forklaringer derude, men en af de mere håndgribelige er, at markedet allerede havde indregnet det værste af det værste og fandt tryghed i, at banken nu gør alt, hvad den kan for at tøjle inflationen.

Samtidig gjorde Powell det klart, at renteforhøjelser på 75 basispunkter altså ikke bliver hverdagskost, og at vi om nogen tid vender tilbage til mere spiselige 25 basispunkter. Der er tilsyneladende lagt en plan, og investorer kan godt lide at have en rettesnor.

Kurslussing til Mærsk

Den gode stemning holdt dog ikke længe. Torsdag var der igen seriøse kurstæsk på menuen – især i Danmark, hvor eliteindekset, C25, fik barberet 3,5 procent af og var nede og runde det laveste niveau siden november 2020.

Det betyder, at alle, der har investeret i danske aktier det seneste halvandet år har tabt penge eller allernådigst har tjent et rundt nul. Mærsk bærer en del af skylden, efter den tidligere højtflyvende aktie er faldet knap 20 procent siden 3. juni, hjulpet på vej af en syv procent stor lussing torsdag.

Smid også lige en uventet rentestigning fra den schweiziske centralbank ind i ligningen, og vi er vist ved at have nået grænsen for, hvor meget vi kan absorbere på fem dage.

Hvad har vi lært

Nu sidder vi så her i slutningen af en kaotisk uge og prøver at fordøje alle disse hændelser. Der er fire forhold, der står klart, efter sådan en omgang:

1. Inflationen er altafgørende, og centralbankerne helmer ikke, før den er kommet under kontrol – heller ikke selvom det fører til en recession, højere arbejdsløshed og et aktiemarked i knæ.

2. Recessionsrisikoen er steget, og det forsøger markedet at prise ind. Ifølge Bloomberg vurderer flere finanshuse, at en recession er uundgåelig efter onsdagens 0,75 procentpoint rentehop. Netop derfor dykker en aktie som Mærsk, fordi en økonomisk krise formentlig vil føre til færre varer, der skal transporteres.

3. Centralbankerne redder os ikke denne gang. Ikke flere lykkepiller i form af vidtrækkende opkøbsprogrammer eller rekordlave renter. For første gang siden finanskrisen står aktiemarkedet på egne ben, og det gør nas. Powell slog det fast med syvtommersøm ved onsdagens rentemøde.

4. Tumulten på finansmarkedet er slet ikke slut. Foran os venter en sommer med en rentestigning i USA – måske på 0,75 procentpoint, en rentestigning i Europa – den første siden 2011, en regnskabssæson – formentlig med flere nedjusteringer, flere inflationstal – måske skræmmende høje, og ikke mindst en uforudsigelig krig i Ukraine.

Det er altså ikke så underligt, at glasset er halvt tomt på aktiemarkedet lige nu.