Historisk rentestigning i USA: »Vi står i en meget speciel situation«

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kom onsdag med sin største rentestigning siden 1994. Det viser ifølge økonom, at banken gør alt, hvad den kan for at bekæmpe inflationen og langt fra er færdig med sin mission endnu.

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, er i øjeblikket en af de vigtigste personer for finansmarkedet. Investorerne frygter, at han sender økonomien ned i en recession i kampen mod den høje inflation.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrick Semansky/AP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Inflationen skal ned i USA, og det kan kun gå for langsomt.

Det er budskabet efter onsdagens rentemøde i Washington, hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, leverede sin største rentestigning siden 1994. Banken satte renten op med 0,75 procentpoint, så den nu ligger i et spænd på 1,5 til 1,75 procent, og signalerede samtidig at flere markante stramninger venter over sommeren og efteråret.

»Verdens største centralbank fortsætter med at stramme pengepolitikken i et svimlende tempo. Her til aften har Fed endda sat farten op ved nu at løfte renten med hele 0,75 procentpoint. Det er hvad, der svarer til tre normale renteforhøjelser, og faktisk noget vi i tidligere perioder med opstramninger har set over et helt år,« skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

»Nu sker det altså hen over natten. Det viser tydeligt, at vi står i en meget speciel situation. Inflationen er simpelthen alt for høj,« tilføjer han.

Hvad der var nok så vigtigt, var det såkaldte prik-diagramdot plot – der kortlægger centralbankmedlemmers forventninger til renten de kommende år. Det viste, at Fed-medlemmerne i gennemsnit forventer, at de hæver renten med yderligere knap to procentpoint over 2022 og 2023.

Samtidig nedjusterede banken sin prognose for økonomisk vækst, så den nu forventer BNP-vækst på 1,7 procent i 2022 mod 2,8 procent tidligere. Inflationsforventningen blev justeret op med næsten et procentpoint for 2022. Begge dele var forventet.

»Ruslands invasion af Ukraine forårsager enorme menneskelige og økonomiske trængsler. Invasionen og relaterede hændelser skaber yderligere opadgående pres på inflationen og tynger den globale økonomiske aktivitet. Derudover vil covid-relaterede nedlukninger i Kina sandsynligvis forværre forstyrrelser i forsyningskæden. Komiteen er meget opmærksom på inflationsrisici,« skriver centralbanken i sin rentemeddelelse.

Ventet med spænding

Rentemødet i USA har været ventet med spænding de seneste dage. Indtil i fredags var forventningen, at Fed ville sætte renten op med 50 basispunkter, men efter nogle overraskende høje inflationstal stod det klart, at centralbanken måtte gå hidsigere til værks. Forbrugerpriserne steg 8,6 procent i maj, hvilket ikke bare var langt højere end forventet, men også signalerede, at inflationen ikke har toppet endnu.

Det har i denne uge medført store udsving på de finansielle markeder. Det toneangivende amerikanske aktieindeks, S&P 500, endte i mandags i et såkaldt bjørnemarked, defineret som et fald på mere end 20 procent fra den nærmeste top, mens det it-tunge Nasdaq-indeks er slået 30 procent tilbage i år. Herhjemme har det danske C25-indeks været igennem en opsigtsvækkende nedtur på ni procent på bare en uge og været nede og vende i den laveste kurs i over et år.

Samtidig er renterne skudt i vejret. Den tiårige amerikanske rente – verdens vigtigste – ramte tirsdag 3,5 procent, det højeste niveau siden 2011, efter en 0,4 procentpoint stigning på bare tre dage. Normalt tager det flere måneder for den rente at bevæge sig så meget. I Danmark, har vi også oplevet turbulensen, og blandt andet ligger 30-årige lån nu flere steder med en fast rente på fem procent.

Efter rentemeldingen onsdag aften, hoppede amerikanske aktier mellem plusser og minusser, mens renterne også dansede op og ned.

Frygten for en recession

Federal Reserve har allerede hævet renten to gange i år i et forsøg på at tøjle den galopperende inflation, som nu har ramt det højeste niveau siden 1981. Ved bankens pengepolitiske møde i maj satte den renten op med 50 basispunkter, som allerede på det tidspunkt blev betragtet som en aggressiv stramning. Traditionelt bliver renten rykket op eller ned med 25 basispunkter ad gangen.

»Ved næste møde kan valget godt stå mellem 50 og 75 basispunkter,« sagde centralbankchef Jerome Powell til pressemødet efter renteforhøjelsen.

»Vi kommer til at reagere på data, på en passende måde, men jeg vil ikke sætte et tal på. Men det er helt sikkert, at renten skal mere op,« sagde han og tilføjede:

»Vi skal se inflationen falde flere måneder i træk. Vi kommer ikke til at erklære sejr, før vi ser overbevisende beviser på, at inflationen er på vej ned.«

Efter mødet i maj begyndte der ellers at være håb om, at inflationen havde toppet, så Federal Reserve kunne slappe af med sine rentestigninger. Men efter onsdagens usædvanlig store rentestigning er det håb blevet skiftet ud med en frygt for, at centralbanken i sin ufravigelige kamp mod inflationen kommer til at sende verdensøkonomien ud i en recession. Flere prominente økonomer har allerede advaret om, at det kan ske i slutningen af året eller i starten af 2023 og potentielt føre til en langvarig økonomisk krise.

Det ville under normale omstændigheder føre til hjælp fra centralbankerne, for eksempel i form af lavere renter eller opkøbsprogrammer, som vi blandt andet så under den første coronabølge og finanskrisen. Men så længe inflationen svæver langt over Feds målsætning på to procent, vurderer eksperter, at der ikke er meget, centralbanken kan gøre. Derfor er en af de store markedsbekymringer lige nu, at vi ender med stagflation – lav vækst, høje renter og høj inflation – som vi sidst oplevede i 70erne og 80erne.

Intet nemt fiks

Eksperterne hæfter sig særligt ved at lige meget, hvor højt Fed sætter renten op, kan den ikke fikse de underliggende årsager til den tårnhøje inflation – nemlig at mængden af varer er for lille til efterspørgslen.

»Den nuværende situation er helt banalt en konsekvens af et stort mismatch mellem udbud og efterspørgsel. Udbuddet er påvirket af nedlukninger i Kina og krigen i Ukraine, mens efterspørgslen fortsat er pumpet op af efterveerne af corona hjælpepakkerne. Her må Fed erkende, at de ikke kan åbne kinesisk økonomi eller smide Putin ud af Ukraine,« siger Søren Kristensen.

»Det eneste de kan gøre at sende en strid rentemodvind i hovedet på forbrugere, boligejere og virksomheder for på den måde at tøjle efterspørgslen. Og det er lige netop det, de nu fortsætter med. Den høje inflation og et meget stramt arbejdsmarked gør dog, at den mission næppe er overstået lige foreløbig,« tilføjer han.

Og der er begyndt at være tegn på, at rentemodvinden virker. Dugfriske tal for amerikansk detailsalg i maj viste mod forventning onsdag et fald på 0,3 procent og dermed det første tegn på, at den høje inflation gør ondt på forbrugeren.