Børsbarometer: Nu må aktier klare sig selv – slut med pengeregn efter kold skulder

Efter mere end ti år med rekordlave renter og gigantiske støtteprogrammer fra den amerikanske centralbank er det nu slut. Lykkepillerne forsvinder, og aktiemarkedet skal stå på egne ben. Men kan det? Aktier er styrtdykket igen i denne uge, og blandt andet Nasdaq har kurs mod værste måned siden 2008.

Det har regnet med dollar over aktiemarkedet de seneste år. Men nu er det slut. Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, vil ikke længere være redningsplanke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marcelo del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi vidste jo godt, at det ville ske. På et tidspunkt.

At centralbankerne før eller siden ville lukke for lykkepillerne og i stedet begynde at føre en mere normal pengepolitik. At tiden med rekordlave renter og gratis penge i form af gigantiske opkøbsprogrammer ville slutte og dermed overlade aktiemarkedet – gys – helt til sig selv.

Men hvor havde markedet dog bare håbet, at det ikke var lige nu. Eller aldrig. Efter mere end ti år med ultralempelig pengepolitik er aktiemarkedet nemlig blevet så vant til centralbankernes støtte, at det nok inderst inde forventede, at det kunne fortsætte på ubestemt tid. Og på sin vis er det fair nok. De seneste mange gange, aktier har været i stormvejr, har centralbankerne ageret redningsplanke og sørget for, at investorerne er kommet tørskoet i land. Med nye sko og nystrøget tøj endda.

Vi så det i de mørkeste timer af finanskrisen i 2009. Milliarder og atter milliarder af dollar pumpede Federal Reserve ud i markedet for at stoppe blodbadet. Man må sige, at det virkede. På tre måneder steg S&P 500 40 procent, og et år efter var det oppe 70 procent.

Vi så det også i januar 2019. Efter at amerikanske aktier havde lidt deres værste december siden 1931, dukkede Powell op i starten af det følgende år og leverede præcis det budskab, investorerne drømte om – at centralbanken ikke havde travlt med at sætte renten op alligevel og ville lytte til markedets budskab. Markedet vendte med det samme rundt og steg over ti procent på en måned.

Og vi så det i den grad under den værste coronapanik i marts 2020. Alt væltede ned. Aktier. Obligationer. Guld. Der var intet sted at gemme sig – investorerne skulle ud, og det skulle gå stærkt. Indtil Fed en forårssøndag lovede at købe obligationer i uendelighed, og aktier med et trylleslag glemte alt om nedlukninger, recessioner og pandemier. Det antændte en historisk stærk aktiefest, der hjalp til at fordoble både det amerikanske og danske aktiemarked på under halvandet år.

Overladt til sig selv

Men nu er det slut. Der er ikke flere lykkepiller til at holde euforien i live. Ikke i USA i hvert fald, og det er immervæk verdens største og vigtigste aktiemarked. Onsdag gjorde centralbankchef Jerome Powell det lysende klart, at hans førsteprioritet er at få styr på den amerikanske inflation, som har vist sig ikke at være så midlertidig, som han først håbede. I december steg inflationen til syv procent, og der er intet, der tyder på, at det er gået mildere for sig i januar.

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell. I modsætning til under tidligere aktienedture har han netop meddelt, at han ikke kommer markedet til undsætning denne gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: U.S. Federal Reserve/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hans indirekte budskab til investorerne var derfor tydeligt: Nu må I klare jer selv. Jeg redder jer ikke ud af denne kattepine. Jeg ved godt at, at aktier har opført sig helt fjollet i januar, men der er intet, jeg kan gøre. Inflationen er simpelthen for høj. Sorry.

Det betyder i korthed, at renten kommer til at stige. Snart. Første renteforhøjelse bliver formentligt i marts, og så er forventningen, at der kommer mindst tre – og nok fire – flere i 2022. Derudover vil centralbanken ikke bare afslutte sit opkøbsprogram, men også begynde at trække penge ud af markedet ved at nedbringe sin astronomisk store balance. Begge dele er en modvind til aktiemarkedet, der stortrives med masser af likviditet og lave renter.

35 års rentefald er slut

Nu skal markedet så til at finde sine fødder i denne nye virkelighed. 35 år med næsten uafbrudt rentefald er slut, og der er en hel generation af investorer, som aldrig har levet med hverken mærkbar inflation eller stigende renter. Kan de overhovedet forstå, at aktiemarkedet ikke kun kan gå op, op, op?

Selve reaktionen til rentemødet var ikke så voldsom, som man kunne have frygtet under et paradigmeskift. Amerikanske aktier fik godt nok barberet deres plusser af, og de europæiske havde en hård torsdag morgen, men det var så absolut inden for skiven af den turbulens, vi har set på det seneste.

Det skyldes i høj grad, at investorerne allerede inden onsdagens møde havde taget forskud på rentefrygten og forberedt sig på Powells kolde skulder. Hele januar har været én lang lidelsesberetning, og flere store indeks – herunder det danske – er endt i en korrektion. Udsving på fem procent er blevet hverdagskost, og C25 har haft nogle af sine dårligste dage nogensinde. Samtidig er det amerikanske Nasdaq-indeks på vej mod sin værste måned siden oktober 2008, da finanskrisen var i gang med at rulle sig ud. Inden fredagens handel var indekset nede næsten 15 procent siden nytår. I oktober 2008 faldt det knap 18 procent.

En »superboble« der brister?

De store fald og strammere pengepolitik har efterladt analytikerne forvirret. Er det en genial opkøbsmulighed? Eller starten på noget meget værre end det, vi indtil videre har set i 2022? Nogle strateger – herunder storbankerne Goldman Sachs og Citi – regner ikke med store yderligere kursfald og siger, at man skal sidde klar ved købstasterne. Det samme mener Nordea, der ser markedet i øjeblikket mere som en købsmulighed end en salgsmulighed.

I den anden ende af spektret ligger så for eksempel den britiske aktieguru Jeremy Grantham. Han mener, at vi er inde i en »superboble«, der er ved at briste, og når først det sker, er vi alle sammen prisgivet. Den »potentielt største velstandsnedgang i amerikansk historie« spår han vil komme, når først pessimismen for alvor sætter ind i markedet.

Lad os ikke håbe, at han får ret. Og hvis han gør, at Powell måske så alligevel forbarmer sig og stiller sukkerskålen frem igen.