Det var meningen, at det skulle være markedets store redning. At regnskabssæsonen skulle vise, at virksomheder står bomstærkt og uden slingren snildt kan drive økonomien videre, når nu centralbankerne fjerner sukkerskålen.

Nu har regnskabssæsonen været i gang i godt en uge, og det er ikke helt gået efter planen. I både USA og Europa er markederne væltet ned, og det er gået især hårdt ud over det danske eliteindeks. C25 er nu nede med næsten ti procent siden nytår, hvilket placerer C25 blandt verdens allerdårligste markeder i 2022. Det er kun det russiske RTS-indeks, der har klaret sig dårligere.

Inden regnskabssæsonen gik i gang, så aktiemarkedet således ud: Høj inflation, stigende renter og udsigten til en voldsom stramning i pengepolitikken havde skudt 2022 virkelig dårligt i gang. Snakken på Wall Street og blandt europæiske eksperter gik dog på, at aktiefesten kunne genopstå, så snart vi begyndte at se resultaterne fra virksomhederne.

Håbet var – og er stadig – at den private sektor kan udfylde det hul, som centralbankerne efterlader, og at den private sektor på den måde holde hånden under aktiemarkedet. Groft sagt er der kun to forhold, der driver markedet frem: Støtte fra centralbankerne og virksomhedernes indtjening. Når den ene forsvinder, skal den anden helst stå klar til at gribe.

Så langt så godt i den indeværende regnskabssæson. Virksomhederne har over en bred kam klaret sig bedre end ventet, og 78 procent af regnskaberne i USA har slået analytikernes forventninger. Det er selvfølgelig meget tidligt at konkludere noget endegyldigt, idet størstedelen af virksomhederne i USA og Europa endnu ikke har aflagt regnskab. I Danmark er regnskabssæsonen knap nok begyndt, men indtil videre ser det ud til, at der kommer stærke tal på både top- og bundlinjen.

Jamen, så er katastrofen vel afblæst? Aktier stormer snart tilbage til rekordniveauer? Tjo, det var i hvert fald fortællingen i de mange 2022-prognoser, der kom ud fra de store finanshuse i løbet af december. Problemet er dog, at aktier har været enormt højt prissat, at forventningerne til virksomhederne har været skruet helt i vejret – end ikke verdens allerbedste regnskab ville kunne tilfredsstille de sultne investorer.

Rekordregnskab og kurstæsk

Det så vi for eksempel med storbanken J.P. Morgan, der uofficielt skød den amerikanske regnskabssæson i gang i sidste uge. Omsætning bedre end forventet? Tjek. Profit bedre end forventet? Tjek? Største indtjening nogensinde? Jeps. Jubel i aktiemarkedet? På ingen måde. Aktien dykkede seks procent på regnskabssæsonen.

Rivalen Goldman Sachs blev tilsvarende savet midt over. Selvom banken præsenterede sit største overskud nogensinde, kvitterede investorerne med et dyk på syv procent i aktien.

Og så har vi ikke engang snakket om Netflix og Peloton. Fy for pokker. Netflix-aktien dykkede over 20 procent, efter at streamingtjenesten torsdag aften kom med fjerde kvartalsregnskab. Tallene var egentlig solide, idet både top- og bundlinje slog analytikernes forventninger. Prognosen for første kvartal gjorde dog investorerne rundtossede og fik dem til omgående at trykke på salgsknappen.

Markedet havde indregnet i sine forventninger for første kvartal 2022, at Netflix vil tiltrække over seks millioner nye abonnenter, men virksomheden tror nu selv kun på 2,5 millioner. Det er et mismatch, der vil noget. 45 milliarder dollar i markedsværdi mistede Netflix, da markedet åbnede i New York fredag morgen.

Producenten af motionscykler Peloton led nogenlunde samme skæbne og dykkede 24 procent efter regnskabet. Her er problemet, at der ikke længere er tilstrækkelig efterspørgsel på hjemmefitness, og Peloton suspender derfor produktionen af en række produkter. Det hjælper nok heller ikke, at selskabet blev rodet ind i Mr. Bigs død i »Sex and the City«.

Ikke en gamechanger

Ud fra Netflix, Pelotons og bankernes regnskaber kan vi udlede to iagttagelser.

For det første, at pandemien er ved at være slut, også når det kommer til effekten i aktiemarkedet. Netflix og Peloton var nogle af coronanedlukningers helt store vindere og oplevede et forrygende 2020. Nu vender livet langsomt tilbage til normalen, og så er der ikke mange, der gider at ræse rundt på motionscykler derhjemme eller sidde endnu mere i sofaen. Det tegner ikke særlig godt for lignende virksomheder som Disney, der også har sneget sig ind på streamingmarkedet.

For det andet viser det, at regnskabssæsonen nok ikke bliver den gamechanger, vi havde håbet. Bankerne var vigtige at observere i den henseende – dels fordi de som nogle af de første kom med regnskaber, og dels fordi de burde klare sig strålende i det nuværende miljø. Stigende renter og masser af markedsuro sikrer mere profit på udlån, altså bankernes kerneforretning, og et boost til bundlinjen i form af handelsomkostninger, når kunder køber og sælger værdipapirer. Hvis ikke banker klarer sig godt, hvem gør så?

Selvom regnskaberne var solide, viste de, at bankerne – ligesom mange andre virksomheder – nu bliver ramt af et stigende lønpres som konsekvens af den høje inflation. Det æder en masse af den ekstra omsætning, og det gør investorerne usikre på fremtiden.

De kommende uger får vi regnskaber fra sværvægtere. På tirsdag Microsoft, på torsdag Apple og 1. februar hører vi så fra Google-ejeren, Alphabet. Med et allerede nervøst marked, skal der godt nok leveres stærke tal for at vende den dårlige stemning. Kedelig bliver 2022 i hvert fald ikke.