Børsbarometer: Efter turbulent start på 2022: Én ting kan genstarte aktiefesten

Aktiemarkedet har brug for gode nyheder, nu da centralbankerne fjerner lykkepillerne. Heldigvis er regnskabssæsonen netop begyndt, og analytikerne spår fremragende læsning for både amerikanske og europæiske virksomheder. Men med tårnhøje forventninger er der stor risiko for at blive skuffet, og fredag fik vi den første smagsprøve på, hvad der kan være i vente.

Den amerikanske storbank J.P. Morgan slog analytikernes forventninger både på omsætning og indtjening. Alligevel faldt aktien, hvilket viser, hvor meget der skal til for at begejstre investorerne i øjeblikket.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan McDermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

No pressure, men nu er det altså op til jer – virksomhederne – at hive aktiemarkedet ud af den kattepine, det har befundet sig i siden nytår.

Mens centralbanker over det meste af verden er i gang med at fjerne sukkerskålen fra markedet, leder investorerne efter nye vægtløftere, der kan sende aktier tilbage til de velkendte og vellidte rekordniveauer. Og dér peger pilen i én retning – på virksomhederne.

Heldigvis skal vi ikke vente længe på at få udløst spændingen. Regnskabssæsonen er nemlig uofficielt blevet skudt i gang i denne uge, med blandt andre Chr. Hansen i Danmark og en række finansgiganter i USA, herunder storbanken J.P. Morgan og verdens største kapitalforvalter, BlackRock. Dem vender vi tilbage til.

Håbet blandt analytikere og investorer er, at virksomhederne står så stærkt nu, at de kan udfylde det hul, som centralbankerne efterlader, når de begynder at stramme pengepolitikken. Vi har i denne uge hørt fra en række medlemmer af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, at vi nok godt kan regne med, at den første rentestigning kommer allerede til marts. Og så i hvert fald to gange mere i år, hvis ikke tre eller fire.

Samtidig stopper banken sit gigantiske opkøbsprogram og vil måske allerede til sommer begynde at trække penge ud af finansmarkedet. Det er selvfølgelig alt sammen for at tøjle den stigende inflation, der nu har rundet syv procent i USA. Og det var syv (!) procent – det højeste niveau siden 1982.

Dertil kommer, at regeringer rundt omkring heller ikke er lige så rundhåndede med coronahjælpepakker og stimulanscheck, som de var under starten af pandemien. Samlet betyder det, at vi formentlig kigger ind i et forår, hvor to års lykkepiller til aktiemarkedet forsvinder på én gang. Øv.

Det har da også sat sine spor allerede. Dagligt får vi store udsving på de globale børser, og det danske eliteindeks, C25, er faldet syv procent siden nytår og bliver handlet tæt på den laveste kurs siden juni. I USA er det toneangivende S&P 500 nede med over to procent, mens det paneuropæiske Stoxx Europe 600 har mistet en procent i værdi.

Tårnhøje forventninger

Så det er noget af en opgave, virksomhederne er blevet sat på. Kan de gøre det? Kan de redde aktiemarkedet fra mere turbulens og overtage ansvaret fra Powell, Lagarde, Biden, og hvad de ellers hedder alle sammen ovre i den offentlige sektor.

Ja, lyder det forsigtigt fra analytikerne. På trods af nedlukninger og den generelle usikkerhed fra covid-19 er virksomhederne over en bred kam i strålende form. Det skyldes delvist, at forbrugerne under pandemien ikke kunne bruge nogle penge på tant og fjas og derfor nu har oparbejdet sig anseelige opsparinger.

Samtidig har mange oplevet, at deres formuer er svulmet på grund af voldsomme stigninger i boligpriser og aktiekurser, og samlet giver det masser af penge til forbrug. Det vækker i den grad glæde hos virksomhederne. De kan nu sælge PlayStations, digitale abonnementer og alt til hus og have som aldrig før.

Derudover har pandemien også tvunget storkapitalen til at tænke nyt. Det udmønter sig blandt andet i mere automatisering, mere hjemmearbejde og øget fokus på digitalisering. Bundlinjen er, at virksomhederne nu sidder på bunker af kontanter og fortsætter med at skovle penge ind fra de sultne forbrugere.

Derfor er forventningerne til regnskabssæsonen også relativt høje. Ifølge dataudbyderen Refinitiv, forventes virksomhederne i S&P 500 og Stoxx Europe 600 i gennemsnit at fremvise en indtjeningsvækst på henholdsvis 22 procent og 49 procent for fjerde kvartal. Det er langt over, hvad vi så i kvartalerne op til den første coronabølge i vinteren 2020, og ingen tror rigtigt på, at den fremgang kan fortsætte.

Et comeback til bankerne

Den første lakmusprøve er regnskaberne fra de store banker – både i udlandet og herhjemme. Der er nemlig ikke nogen sektor, der har det bedre i det nuværende miljø med stigende renter og masser af markedsuro.

Førstnævnte sikrer, at bankernes kerneforretning – at låne penge ud – bliver mere profitabel, og sidstnævnte giver et boost til bundlinjen i form af handelsomkostninger, når kunder køber og sælger værdipapirer. Med andre ord – den perfekte positive storm. Det er også derfor, at vi har set bankaktier komme så godt fra land i 2022.

Kommer bankerne med skuffende regnskaber for fjerde kvartal eller dystre prognoser for 2022, har vi derfor et problem. Kan de ikke begejstre investorerne under de allermest gunstige vilkår, er det svært at tro, at mere udfordrede industrier laver home run i regnskabssæsonen. Bankerne skal klare det godt. Desværre er forventninger til deres indtjeningsevne allerede skruet helt i vejret, så intet mindre end nogle fantastiske bankregnskaber kan sende aktiemarkedet på fornyet slingrekurs.

(FILES) This file photo taken on September 12, 2016 shows Jamie Dimon, chairman and CEO of JPMorgan Chase, participates in an interview with David M. Rubenstein, President of the Economic Club of Washington in Washington, DC. JPMorgan Chase said on January 23, 2018 the recent US tax reform and lower regulatory costs allowed it to announce $20 billion in domestic investments over five years, add 4, 000 jobs and raise wages. The biggest US bank by assets, JPMorgan will increase hourly wages by 10 percent on average to between $15 and $18 an hour, depending on market. The change is expected to benefit 22, 000 workers. / AFP PHOTO / MOLLY RILEY Fold sammen
Læs mere
Foto: MOLLY RILEY.

Det fik vi allerede en forsmag på fredag, da J.P. Morgan som en af de første banker kom med regnskab. Både top- og bundlinjen slog analytikernes forventninger, og alligevel reagerede aktien prompte med et fald på tre procent. Det satte også spor i det bredere amerikanske aktiemarked, der vendte snuden nedad efter regnskabet.

I næste uge venter storbankerne Goldman Sachs, Bank of America og Morgan Stanley. Herhjemme får vi det første bankregnskab 3. februar, når Danske Bank rapporterer. Siden nytår har Nykredit, Jyske Bank, Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank alle været ude og opjustere deres forventninger og dermed lagt op til en stærk regnskabssæson for den danske finansielle sektor. Endelig fristes man til at sige.

Der er dog temmelig stor risiko for at blive skuffet, som J.P. Morgan har vist. Og det er nok det sidste, et ultranervøst aktiemarked har brug for lige nu.