Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bekymringsrynken er muligvis blevet lidt mindre hos landets bankdirektører. I hvert fald har flere af dem den seneste uges tid set grund til at opjustere forventningerne.
Senest kunne topchefen i realkreditkæmpen Nykredit, Michael Rasmussen, torsdag meddele, at banken forventer et bedre resultat for sidste år end først antaget.
»Det står nu klart, at resultatet for 2021 ikke alene bliver bedre end forventet, men Nykredits bedste nogensinde.«
Michael Rasmussen er ikke den eneste direktør i det danske banklandskab, der lige nu kan glæde sig over, at tallene i årsregnskabet kommer til at se lidt pænere ud, end de forventede ved indgangen til 2021. Blandt andre Jyske Bank, Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank har foretaget opjusteringer inden for den seneste uge, ligesom de har sat tal på forventningerne til 2022.
»Det ser ud til, at bankerne får bundet en fin sløjfe på året 2021,« konstaterer senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen.
Og der er grund til fortsat optimisme, hvis man står i spidsen for en bank. Årsagerne vender vi tilbage til lidt senere, først lige en uddybning af, hvorfor bankerne har opjusteret.
Aktive erhvervskunder
En af grundene går nemlig igen over en bred kam. Kunderne låner flere penge.
»Det er både nye erhvervskunder, der efterspørger lån, og det er vores nuværende kunder, der i højere grad trækker på deres kreditter,« lød det for eksempel fra Jyske Banks finansdirektør, Birger Nielsen, til Børsen i forbindelse med opjusteringen tidligere på ugen.
En udvikling, som bankerne forudser, fortsætter ind i 2022. Den seneste udlånsundersøgelse fra Nationalbanken viste, at flere banker havde øget forventninger til udlånsefterspørgslen fra erhvervskunderne i årets første kvartal. Den optimisme afspejler sig i de seneste udmeldinger fra bankerne om forventningerne til indtjeningen i 2022.
Også i Danmarks største bank, Danske Bank, der senest opjusterede resultatforventningerne i juli sidste år, låner virksomhederne flere penge. Ifølge chefen for de danske erhvervskunder, Niels Bang-Hansen, begynder de små og mellemstore virksomheder igen at trække på kassekreditten i banken, efter de i en længere periode har skiftet den ud med en gratis en af slagsen hos Skat i form af udskudt A-skat og moms. Det er positivt, mener han.
Langt den største aktivitet skal dog findes i de store virksomheder, der i modsætning til de små og mellemstore spiller »offensivt«, forklarer han. Generelt har de største virksomheder stort fokus på at blive mere digitaliseret, ligesom de også gør deres for at vende den negative udvikling for jordens klima.
»De har virkelig godt gang i rigtigt mange ting,« siger erhvervschefen og henviser til, at flere virksomheder for eksempelvis udsteder gæld og foretager opkøb.
»Det driver efterspørgslen på lån, men også på alle mulige andre bankydelser,« fortsætter Niels Bang-Hansen.
Skyer på blå himmel
Men mens de største virksomheder investerer benhårdt i særligt digitalisering og klimaomstilling, er de mindre virksomheder mere afventende. Det skyldes, hvad Niels Bang-Hansen kalder »store skyer på himlen«, der ellers er blå, fordi erhvervslivet overordnet trives.
Af skyer nævner han blandt andet høj inflation i både USA og Europa, der kan risikere at føre til stigende renter. Onsdag landede tallet for den amerikanske inflation i december, hvor forbrugerpriserne er steget med syv procent, hvilket er den højeste stigning i 40 år.
Samtidig er der i Danmark relativt stor mangel på arbejdskraft.
»Det kan være med til at holde nogle virksomheder tilbage fra at foretage store investeringer, hvis de ikke kan finde arbejdskraften til at følge op på investeringen,« forklarer Niels Bang-Hansen.
Her vender vi blikket tilbage mod bankerne. For hvad der måske kan karakteriseres som grå skyer for andre dele af erhvervslivet, er for bankerne en vejrudsigt med lutter runde sole.
Bankerne tjener i høj grad deres penge på de renter, kunderne betaler for at låne penge, så (lidt forsimplet) når renterne stiger, stiger indtjeningen også i banksektoren.
»Bankerne nyder godt af udsigt til stigende renter,« siger Mikkel Emil Jensen fra Sydbank, der påpeger, at en stigning i udlånet hos bankerne har en »dobbelteffekt« på indtjeningen, når renterne så også stiger.
Udviklingen står i stærk kontrast til for to år siden, da bankerne havde set indtjeningen dale i 2019, og de så ind i at kunne tjene endnu færre penge i 2020. Coronakrisen har betydet faldende udlån, ligesom negative renter de seneste år har forårsaget, at bankerne har tjent mindre på det udlån, de trods alt har haft.
»Det rentemiljø, vi lever i, har vi aldrig prøvet før. Vi er i en situation, hvor udsigterne for bankerne er alvorlige,« lød det eksempelvis fra Jesper Berg, der er direktør i bankernes vagthund Finanstilsynet, til Berlingske i slutningen af 2019.
Eksempelvis har Nationalbankens toneangivende rente været negativ siden 2014.
Glade bankaktionærer
Selvom der fortsat er negative renter i Nationalbanken, forventer de, der ved noget om økonomi, at renterne vil komme til at stige – og stige yderligere de steder, der allerede er på vej op. I USA er renten på de tiårige statsobligationer steget til 1,75 procent, hvilket er det højeste i to år, og i Tyskland er den tiårige statsobligation ved at bevæge sig væk fra minus. Den har ikke været positiv siden foråret 2019.
Udsigten til højere renter og større optimisme blandt bankerne selv afspejler sig da også i, hvad investorerne vil betale for de danske bankaktier.
»Vi skal langt tilbage i historien, før vi finder samme optimisme fra bankerne. Særligt til erhvervskunderne er udsigterne til væksten positiv, og det er den optimisme, investorerne i høj grad kvitterer for,« siger Mikkel Emil Jensen, der understreger, at bankernes forventninger til indeværende år også er »stærke«.
Bankaktierne begyndte allerede at stige sidste år, og alene i 2022s korte levetid har aktionærerne eksempelvis villet betale næsten 15 procent mere for en aktie i Danske Bank end ved årets begyndelse, mens det er over 22 procent mere for en i Jyske Bank eller Spar Nord.
Mens det danske eliteindeks, C25, torsdag faldt 0,3 procent, var Danske Bank-aktien oppe med 2,7 procent, Jyske Bank-aktien 3,5 procent, mens Spar Nord steg 6,2 procent.
Alle tre banker offentliggør deres årsregnskab for 2021 inden for de næste knap to måneder.