Renterne stryger i vejret – den store frygt er, at de »fortsætter med at stige i det her tempo«

Ånden er ude af flasken. Chefstrateg mener, at renten i USA godt kan blive hævet to til fire gange i år. Alle øjne vil være rettet mod, hvad chefen for den amerikanske centralbank siger til Kongressen tirsdag.

I sidste uge kom det frem, at den amerikanske centralbank, Fed, lægger op til en hurtigere normalisering eller stramning af pengepolitikken, end man tidligere havde regnet med. Det fremgår af et mødereferat, men mødet fandt sted, dengang der var 200.000 smittetilfælde om dagen i USA. I dag er der tæt på én million. Spørgsmålet er derfor, om Fed holder fast i meldingen, mener cheføkonom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke sikkert, at det er den bedste nyhed for de danske boligejere, men renten er på vej op i hastigt tempo. I USA er renten på de tiårige statsobligationer steget til 1,8 procent, hvilket er det højeste i to år. Og lige syd for grænsen er renten på den tyske tiårige statsobligation tæt på at være positiv. Det har den ikke været siden midten af 2019.

Renterne er sendt i vejret af et referat fra et møde i den amerikanske centralbank, Fed, hvor der bliver lagt op til en stramning af den amerikanske pengepolitik hurtigere end ventet. Referatet blev offentliggjort onsdag i sidste uge, men mødet fandt sted midt i december.

Derfor er alle blikke nu rettet mod chefen for Fed, Jerome Powell, når han skal tale til den amerikanske kongres tirsdag. Mener han virkelig, at pengepolitikken skal strammes så hurtigt, som det fremgår af referatet fra det pågældende møde.

»De stigende renter stammer fra USA, og det skyldes, at den amerikanske centralbank har sagt, at en normalisering af pengepolitikken kunne komme to år tidligere, end man regnede med. Det tyder på, at centralbanken vil holde op med at købe obligationer og holde fast i dem, man har,« siger cheføkonom hos SEB Thomas Thygesen.

»Men referatet er fra et møde, der fandt sted for fire uger siden. Dengang havde de tæt på 200.000 smittetilfælde om dagen i USA. Nu har de tæt på en million. Det store spørgsmål er derfor, om Powell mener det, som står i referatet, eller om han vil vente med at diskutere det, indtil vi står på den anden side af pandemien. På den måde undgår han risikoen for at slå et opsving i stykker,« siger Thomas Thygesen.

Han fremhæver, at Powell er i et meget svært dilemma i øjeblikket. På den ene side står, om han skal sætte renten i vejret, så den passer til inflationen i USA, der er steget ganske pænt. På den anden side står, hvordan en sådan rentestigning vil påvirke den amerikanske og i sidste ende også den globale økonomi.

Ingen hører efter

Da referatet fra mødet i den amerikanske centralbank  kom onsdag i sidste uge, var der kontant afregning på aktiemarkederne. De amerikanske aktier styrtdykkede onsdag, og den dårlige stemning fortsatte torsdag i Europa. Det danske C25-eliteindeks lukkede med et fald på 3,1 procent og havde sin syvendedårligste børsdag nogensinde.

Økonomisk redaktør på Berlingske Ulrik Harald Bie fremhæver, at der ingen tvivl er om, at det var en overraskelse i december, at Federal Reserve allerede nu taler internt om, hvordan man skal håndtere den enorme beholdning af obligationer, der er købt ind de seneste par år.

»Men den kraftige markedsreaktioner hænger nok også lidt sammen med, at ingen rigtig har haft lyst til at høre efter, hvad Jerome Powell og de øvrige medlemmer af Federal Reserve faktisk har sagt. Der er sket et meget markant skift i retorikken, når det gælder inflationen,« siger Ulrik Harald Bie.

Ingen har rigtigt haft lyst til at høre efter, hvad chefen for den amerikanske centralbank Fed, Jerome Powell, siger. Derfor kom der nogle voldsomme reaktioner på de finansielle markeder, da det kom frem, at Fed vil stramme pengepolitikken hurtigere end forventet. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL.

»I december sendte Powell sågar selve ordet »midlertidig« på pension. Alligevel har mange prognoser indtil for få uger siden bygget på centralbankens udmeldinger fra september. Det var dengang, hvor Federal Reserve kun mente, at der ville komme én renteforhøjelse i år,« siger Ulrik Harald Bie.

Det går virkelig stærkt

Helt præcist er der sket det, at man nu tror, at der kommer hele tre renteforhøjelser i år og en hurtig afvikling af det store opkøbsprogram af obligationer. I september troede man, at der var en mulighed for en renteforhøjelse mod slutningen af 2022.

Chefstrateg hos pensionsselskabet Velliv Henrik Henriksen lægger ikke skjul på, hvad hans største bekymring er.

»Det er virkelig gået stærkt med rentestigningerne. Jeg tror, at man kan sige, at ånden er ude af flasken. Et er at stoppe opkøbene af obligationer, men det er meget sandsynligt, at Fed allerede i andet halvår vil begynde at nedbringe beholdningen,« siger Henrik Henriksen.

»Det værste, som kan ske for de finansielle markeder, er, hvis renterne fortsætter med at stige i det her tempo. Det vil være meget hårdt for aktierne. Alle vækstaktierne har fået en mavepuster, mens de traditionelle cykliske aktier har fået en god start på året,« siger Henrik Henriksen.

Han mener, at det bliver et år, hvor aktierne kommer til at hoppe op og ned. De lange renter mener han godt kan sige med 0,5 procentpoint hen over året, og samtidig kan de korte renter godt blive hævet tre til fire gange i løbet af året i USA.

Det er ikke godt for aktiemarkederne, hvis renterne fortsætter med at stige i det her tempo. Vækstaktierne har fået en hård start på året. Det kan blive et år, hvor aktierne hopper op og ned, for vækstaktierne flyder mere og mere i de samlede aktieindeks. Det fremhæver chefstrateg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix.

Mangel på arbejdskraft

Ulrik Harald Bie bemærker, at stigningen i de lange europæiske renter ikke kun direkte skyldes de stigende amerikanske renter.

»Der er også en helt anden slags skvulp, nemlig at Den Europæiske Centralbank i Frankfurt bliver stadig mere isoleret i forhold til resten af verdens centralbanker i synet på, om den forhøjede inflation er midlertidig eller permanent. Det hjælper slet ikke på ECBs fortælling, at inflationen i euroområdet i december nåede fem procent uden tegn på, at pilen vil pege afgørende nedad de kommende måneder,« siger Ulrik Harald Bie.

Han fremhæver, at når vi om få uger igen begynder at afvikle restriktioner, vil der komme et afgørende spring ud af coronamørket i europæisk økonomi, og så vil manglen på arbejdskraft, som både vi selv, Storbritannien og USA allerede har for fuld udblæsning, også blive et bredere fænomen.

Ledigheden i euroområdet er kommet ned på 7,2 procent, hvilket er den laveste nogensinde, når man ser bort fra marts 2020.

Det vil gøre, at ECB nok kommer til at fremskynde sin egen normaliseringsproces i pengepolitikken.