Inflationen i USA stiger til højeste niveau i næsten 40 år

Amerikanske forbrugerpriser steg syv procent i december – den højeste inflation siden 1982. Det var fuldstændig som ventet, og derfor tager finansmarkedet tallet i stiv arm. Eksperter er dog ikke tvivl: Renteforhøjelser er på trapperne.

Hurtigt stigende inflation i USA er kommet bag på landets centralbank, der nu har signaleret, at den vil hæve renten flere gange i 2022. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mario Tama/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Syv procent.

Så meget steg forbrugerpriserne i USA i december, og dermed er inflationen i verdens største økonomi nu nået op på sit højeste niveau siden juni 1982. I november lå inflationen på 6,8 procent, og for et år siden på bare 1,4 procent.

Samtidigt er kerneinflationen – forbrugerpriserne uden de volatile energi- og fødevarepriser – også steget til sit højeste i næsten 40 år og ligger nu på 5,5 procent.

Den hurtige stigning kaster ikke bare en skygge over den amerikanske økonomi, men giver også hovedbrud hos Fed, centralbanken i Washington. Indtil efteråret 2021 holdt centralbankchef Jerome Powell ellers stædigt fast i, at den stigende inflation i USA var »midlertidig«, og at der ikke krævedes voldsomme pengepolitiske stramninger. Men efter himmelflugten de seneste måneder har Powell indrømmet, at inflationen er mere vedholdende end ventet, og signaleret at væsentlige pengepolitiske stramninger er på vej.

»Den høje inflation udfordrer i den grad amerikansk økonomi og de amerikanske forbrugere. Det betyder nu, at selvom de amerikanske lønninger stiger hurtigere end normalt, så kan de ikke følge med priserne. Altså er reallønnen i USA lige nu i bakgear – og samtidig er speederen trykket i bund. Reallønnen falder altså relativt kraftigt. Kobler man det med udbredte rekrutteringsproblemer i USA, så har man en cocktail, der stinker langt væk af højere lønninger,« skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

»Det kan i værste fald starte en spiral af løn- og prisstigninger. Det er netop udsigten til det, som i øjeblikket giver nervøse investorer og Fed-direktører. Investorerne er bange for, at Fed pludselig vurderer, at inflationen er kommet ud af kontrol og derfor må stramme hurtigere og hårdere end ventet. Det kan sende renterne til vejrs og skubbe aktiekurserne i kælderen. Lige netop den udvikling har vi allerede set flere gange i den seneste tid på de finansielle markeder,« tilføjer han.

En ordentlig rutsjebanetur

Siden nytår har aktiemarkedet været på en rutsjebanetur, hvor det særligt i sidste uge så rødt. Nedturen kom, efter at referatet fra centralbankens møde i december viste, at banken var klar til at hæve renten hurtigere end ventet og måske allerede begynde at trække penge ud af markedet til forår. Begge dele virker som en opstramning i pengepolitikken, som ofte er gift for aktiemarkedet.

Investorerne tog dog onsdagens inflationstal i stiv arm. Amerikanske aktier åbnede med moderate stigninger, mens det danske eliteindeks steg 0,9 procent. Samtidigt faldt den tiårige amerikanske statsrente til 1,72 procent. Neil Wilson, chefmarkedsanalytiker hos Markets.com i London, forklarer, at finansmarkedet havde frygtet et inflationstal over syv procent og derfor var lettet over rapporten.

»Investorerne hælder til, at det her ikke tvinger Fed til at agere hurtigere eller voldsommere, end hvad der allerede er forventet,« siger han.

»Mange tror, at toppen snart er nået, men jeg køber det bare ikke. Dynamikken har ændret sig, medmindre Fed gør noget vildere, end den i øjeblikket planlægger. En 0,5-procentpoints rentestigning i marts kunne være en start,« tilføjer han.

Ifølge CME Groups renteovervågningsværktøj har finansmarkedet indregnet en 0,25-procentpoints renteforhøjelse til mødet i marts.