Aktier: Carlsberg stormer frem

Carlsberg stormer i dag op ad listen efter positive nyheder fra konkurrenten Heineken. Ellers er der en smule negativ stemning i C20-indekset som er faldet 0,02 pct. til 509,39.

Foto: Brian Bergmann
Carlsbergs store konkurrent, Heineken, fremlagde i dag et særdeles positivt halvårsregnskab.

Selskabet hævede samtidig forventningerne til resten af året, således at de nu forventer en organisk vækst på mellem 20 og 25 pct. mod tidligere 10-13 pct. Fremgangen og de hævede forventningerne skyldes især et godt salg i Europa, hvorfor også Carlsbergs aktier stormede frem kort efter. Carlsberg aktien er steget 3,47 pct. til kurs 716,00.

Nordea-aktien er også blevet trukket ind i rampelyset i dag, da Sampo Bank har opkøbt yderligere. Sampo ejer nu 3,9 pct. af Nordea-koncernen og er tredje største aktionær. Den største er den svenske stat, som ejer 19,9 pct. af Nordea-aktierne. Den svenske stat har sat sine aktier til salg og der spekuleres derfor i overtagelsesmuligheder omkring Nordea. Aktien er steget 1,11 pct. til kurs 91,25.

En anden bank som har tiltrukket sig stor opmærksomhed, er den svenske Handelsbanken, som fremlagde regnskab i dag. Første halvårs resultat er steget med hele 16 pct., hvilket primært skyldes højere provisioner og renteindtægter. Handelsbanken opererer også i Danmark. Danske Bank aktien er falde 0,42 pct., til 336,50.

Genmab, DSV og Danisco er i dag C20-indeksets tabere. Genmab må tage den største nedtur på hele 2,16 pct. til kurs 340,00, men DSV og Danisco falder henholdsvis 1,43 pct. og 1,07 pct.