Forsvarsadvokat i kras kritik af Nordjyllands politi i Mia-sagen: Politiet har medansvar for hetz og trusler
Politiet har tirsdag droppet sigtelsen mod en 36-årig nordjyde i forbindelse med drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Mandens advokat kritiserer nu politiets håndtering – han mener blandt andet, at politiet ikke har været gode nok til at skjule mandens identitet. Politiet mener ikke, at man har kunnet holde visse oplysninger skjult.