Virusangreb truer Mac-ejere

Den hidtil mest ondartede computervirus forsøger at stjæle kreditkortnumre og personlige oplysninger fra Apple-PCer.

Ejere af Apple Mac-computere skal vænne sig til at passe ekstra på - nu slår hackerne til mod deres computere. Arkivfoto: Justin Sullivan, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Apple er kastet ud i kampen mod, hvad IT-sikkerhedseksperter kalder den mest ondartede slags computervirus, der nogen sinde har ramt Mac-computerne.

Apple har måttet sende en sikkerhedsadvarsel ud til sine kunder om angrebene, som forsøger at ramme Mac-computere med ondsindet software, der ukorrekt fortæller brugerne, at deres computer er blevet ramt af virus. Formålet med virusen er at få adgang til at aflure kreditkortnumre og andre værdifulde, personlige oplysninger.

Større Mac-salg frister hackere

Det er første gang, at Mac-computere i det omfang er hackernes mål. Hidtil har de kastet sig over computere med Microsofts styresystem Windows, for det ligger på anslået ni af ti PCer verden over. Men Apples Mac-salg er steget, og dermed er Mac-PCerne også interessante for hackerne.

Hidtil har Apple og Apple-brugere brystet sig af, at man er fri for virus i den verden.

Den falske virusadvarsel bliver hentet ned på Mac-PCen, når man klikker på et link fra inficerede resultater af populære søgninger, siger IT-sikkerhedsfirmaet McAfee. Ligeledes kan disse links blive tilsendt som e-post eller ligge i beskeder på Twitter og Facebook.

Apple vil nu opdatere sit styresystem, så det automatisk finder og fjerner den falske virus, som går under navnene MacDefender, MacProtestor eller MacSecurity.