Unge med autisme opdyrkes som nyt IT-guld

Der begynder at være rift om at få uddannet de mange unge danskere med autisme til at gøre dem klar til – næsten – almindelige job i danske virksomheder. For de kan noget, som ikke så mange andre kan, hvis blot de bliver hjulpet godt på plads.

Hos AspIT – her på Banegårdspladsen i Aarhus – uddannes unge med Asperger i at kunne bruge deres særlige evner ude på en almindelig arbejdsplads inden for IT-verdenen. Derfor er uddannelseslokalerne indrettet som små arbejdspladser, hvor de unge kan arbejde koncentreret og samtidig træne den sociale kontakt, som de har svært ved, når den bliver for tæt. Uddannelseschef Ole Bay Jensen (stående) gør klar til at åbne sin tiende afdeling, som ligger i Høje Taastrup. ?Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere

Danske virksomheder, især inden for IT-branchen, er ved at få øjnene op for, at de i den omkring ene procent af danskerne, som menes at have en eller anden form for autisme, kan få nogle ganske anderledes og særligt dedikerede medarbejdere, som ofte har en nulfejlsindstilling, hvis de bare selv er indstillet på at indrette sig en anelse anderledes.

»Det er meget oppe i tiden med inklusion og ved at blive mainstream, at der skal tages særlige hensyn for at få de bedste muligheder. Autisme er blevet et af de store fokusområder, både i Danmark og i USA. Det er positivt, så længe folk ikke bliver trætte af at høre om og forholde sig til det. Men problemet går jo heller ikke væk, hvis vi ikke gør noget. Det bliver bare dyrere og dyrere. Så den store udfordring er at gøre virksomhederne mere komfortable med selv at ville ansætte personer med autisme, som er lidt anderledes men kan bidrage med interessante ting og kompetencer,« siger Steen Thygesen, administrerende direktør for den 11 år gamle erhvervsdrivende fond, Specialisterne, som står bag en treårig ungdomsuddannelse for 16-25-årige med autisme, som klædes på til at lære at gå på arbejde.

Specialisterne med hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn sælger konsulent-ydelser til erhvervslivet inden for bl.a. test af forretningskritiske IT-systemer, programmering, datakonvertering, journalisering, datalogistik og dataregistrering, og det er folk med autisme, der herved kommer i arbejde.

»I hele EU er der underskud af folk, der ved noget om IT. Selv om danske virksomheder udliciterer, er der stadig mangel på folk, der kan visse ting, som virksomhederne har brug for. Derfor startede vi i 2013 projektet »1.000 job i Danmark«, så virksomhederne kan gøres mere interesseret i selv at ansætte folk med autisme. Jeg føler, at vi er i gang med et maraton,« siger Steen Thygesen.

Helst nul fejl

AspIT er en erhvervsrettet, treårig IT-uddannelse for unge, udsprunget af et udviklingsprojekt i 2005 under Vejle Erhvervsudvalg. I dag har AspIT omkring 300 elever med en gennemsnitsalder på 22 år – og altovervejende af hankøn – på skolebænken og åbner til maj sit 10. uddannelsessted i Høje Taastrup, midtvejs mellem Roskilde og København, hvor den første klasse begynder i august og den næste til januar 2015. Det sker, efter at samarbejdet med Ballerup Tekniske Gymnasium (TEC) er opsagt.

»Det handler om at skaffe job, og 80 procent af vore elever kommer faktisk i arbejde, inden de er færdige. IT og autisme går hånd i hånd, blandt andet fordi personer med autisme er rigtigt gode til at fokusere, de har ikke ubehag ved rutinearbejde, og de kan med stor iver og præcision tage fat ud fra velbeskrevne opgaver, og så har de en nulfejls-indstilling,« forklarer uddannelseschef Ole Bay Jensen fra AspIT.

AspIT modtog i begyndelsen af april Dansk-Tysk Innovationspris 2014 på 100.000 kroner, som blev overrakt i Flensborg af Danfoss’ bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen. 100 danske og tyske virksomheder deltog i konkurrencen.

»AspIT og Specialisterne supplerer hinanden. Vi samler typisk op, hvad folkeskolen ikke formåede at give eleverne. Mange har ikke fået deres endelige eksamen, men i samarbejde med »voksenuddannelsesinstitutionerne« klæder vi dem på og giver dem sociale færdigheder og livsforståelse, så de som uafhængige personer kan styre deres egen økonomi og eget liv og – lidt populært – lærer at gå på arbejde. Det kræver en ekstra indsats for at sikre, at de ikke senere går på grund,« forklarer Steen Thygesen fra Specialisterne, hvis lærekoncept er blevet eksporteret til Storbritannien, Island, Schweiz, Norge og Polen.

Brug for de særlige evner

I den danske IT-brancheorganisation, IT-Branchen, som organiserer omkring 300 danske virksomheder, har man ikke overblik over, hvor mange der har set mulighederne i at ansætte medarbejdere med autisme.

»Der er uden tvivl et marked og dermed også aftagere for medarbejdere med særlige evner og kvalifikationer, f.eks. med autisme. I forhold til testning giver det helt konkrete muligheder for den enkelte virksomhed for at få testet forskellige programmer m.m., og med det fokus, som den danske IT-industri har på software, evner nogen at lave en ganske glimrende forretningsmodel ud af det. Det er nok stadig en mere utraditionel tilgang, men jeg tror på, at den er stigende,« siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør for IT-Branchen.

Særlig opmærksomhed

Også i den traditionelle uddannelsesverden har Asperger-eleverne fået særlig opmærksomhed.

Efter at have været forsøgsordninger vil der nemlig fra skoleårets start her til sommer være faste Asperger-klasser på seks gymnasier i Danmark, nemlig i Høje-Taastrup, Aalborg, Herning, Randers, Aabenraa og Ringe. Det sker, efter at Folketinget har sat dem på finansloven, så de bliver permanente ordninger.

Allerede i 2007 oprettede Høje-Taastrup Gymnasium som det første en særlig linje for unge med Asperger for at sikre, at de kunne gøre en uddannelse færdig, og har nu en samfundsvidenskabelig og en naturfaglig linje med ti elever i hver klasse.

»Verdens længste jobsamtale«

Både hos Specialisterne og AspIT har man – fordi Asperger-eleverne typisk ikke føler sig godt tilpas med mange mennesker omkring sig – specialindrettede klasselokaler, hvor der dels ikke er ret mange elever i hver klasse, dels har hver elev sin egen arbejdsplads, hvor der også tages hensyn til f.eks. lysforholdene.

AspITs uddannelseschef, Ole Bay Jensen, kalder det praktikforløb, som er en del af uddannelsen, for »verdens længste jobsamtale«, hvor eleverne »skal vise, at de er værdiskabende« for den virksomhed, som de arbejder hos.

Derfor bruger praktikkonsulenterne også mange ressourcer på at finde de rigtige arbejdspladser og tale spørgsmålene om f.eks. mødetider og indretnings af arbejdspladsen igennem.

»Vi driver ligesom vort eget jobcenter, for det kræver noget særligt i forhold til de normale jobcentre. Men omkring halvdelen i IT-branchen er selvlærte, og derfor er branchen som helhed meget åben over for, at folk kan have særheder,« siger Ole Bay Jensen.