Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det rumler hinsidan.
Godt nok kan svenskernes ikke alene prale af at have opfundet succeser som Zlatan, Pippi Langstrømpe og Volvo - de senere år har nabolandet tillige fremdyrket gigantiske erhvervssucceser som Spotify, Skype og spillefirmaet Mojang, men triumftoget kan have kurs mod endestationen.
I et opsigtsvækkende blogpost kommer de to stiftere af Spotify, Daniel Ek og Martin Lorentzon, en alvorlig opsang til de svenske politikere, som de beskylder for at gøre for lidt for at gøre det attraktivt og nemt at være iværksætter Sverige.
»Succes kræver, at man konstant udvikler sig og handler øjeblikkeligt. Dem, der ikke gør det, bliver overhalet. Det er det samme i politik. Det her område kræver øjeblikkelig handling, ellers vil Stockholm og Sverige miste sin position i din globale konkurrence,« skriver Daniel Ek og Martin Lorentzon.
Det kan jo umiddelbart lyde som et pligtskyldigt indlæg til den politiske debat, men de to herrer går skridtet videre og truer med at forlade Sverige og tage potentielt tusindvis af arbejdspladser med sig, såfremt Riksdagen ikke snart adresserer nogen af udfordringer, iværksætterkulturen står over for og sikrer bedre vilkår for de områder, væksten skal komme fra.
»Uanset om vi tror, at den (væksten, red.) skal komme fra nye virksomheder eller de hastigtvoksende teknologivirksomheder, ja så er vi langt bagefter, og værre end det - vi er på vej i den forkerte retning. Vi er derfor tvunget til at konstatere, at hvis der ikke kommer nogle forandringer, så må vi overveje at udvide i andre lande frem for Sverige,« skriver de i blogindlægget.
De to stiftere oplister herefter tre specifikke områder, som de mener kalder på øjeblikkelig politisk handling.
Det første drejer sig om adgangen til billige lejeboliger, der ifølge Daniel Ek og Martin Lorentzon er tæt på ikke-eksisterende, og som er med til at gøre det vanskeligt at rekruttere arbejdskraft fra udlandet, da mange af dem kan være tvunget til at investere i dyre ejerlejligheder.
Derudover peger de to på uddannelsessystemet som et sted, hvor der er alvorligt behov for et brush-up. Helt konkret foreslår de, at programmering og softwareudvikling skal være en fast del af skoleskemaet på landets folkeskoler på lige fod med dansk og matematik. Behovet for programmører og udviklere er enormt, og der er slet og ret behov for at uddanne flere af dem, anføres det i blogindlægget.
Som det tredje slår de på tromme for en mere fleksibel skattelovgivning, der vil gøre det nemmere at gøre medarbejere til delejere til virksomheden. Her står de nuværende skatteregler i vejen for eksempelvis at uddele medarbejderoptioner, der kan være nødvendigt for at tiltrække den bedste arbejdskraft fra udlandet.
Kritikken fra Spotify er hverken ny eller enestående. I flere år har lignende digitale start-ups på europæisk jord klaget over, at den europæiske lovgivning hæmmer technologivirksomhederne fra at tage skridtet fra succesfuld entreprenørvirksomhed til global techgigant, der på sigt kan konkurrere mod de store drenge som Apple, Facebook og Google, der alle nyder godt af den mere liberale erhvervspolitik i USA.
Og netop USA kan meget vel blive destinationen for Spotify, medmindre politikerne handler, advarer de to Spotifystiftere, der slutter indlægget af med en nøgtern og amerikansk konstatering:
»Politiker — your move!«