Tegn på bivirkninger ved Victoza

Endnu en rapport peger på, at en række populære diabetesmidler kan være forbundet med alvorlige bivirkninger. Og denne gang er Novo Nordisks Victoza også med på listen.

ISMP konkluderer at der er tegn på, at de fem hyppigt brugte diabetesmidler Byetta, Victoza, Januvia, Onglyza og Tradjenta i forskellig grad er forbundet med alvorlige bivirkninger, hvis man sammenligner med andre diabetesmidler, der ikke virker på samme måde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amerikanske læger kontakter tilsyneladende oftere de amerikanske lægemyndigher i FDA for at indrapportere alvorlige bivirkninger – herunder kræft i bugspytkirtlen og i skjoldbruskkirtlen – ved en række populære diabetesmidler, end de gør, når det gælder andre lægemidler.

Det viser en ny rapport, som den amerikanske non-profit organisation Institute for Safe Medication Practice, ISMP, offentliggjorde onsdag i denne uge. Rapporten ser især på fem populære lægemidler i den såkaldte inkretinklasse.

Rapporten konkluderer, efter analyser af FDAs bivirkningsdatabase, FAERS, at der er tegn på, at de fem hyppigt brugte diabetesmidler Byetta, Victoza, Januvia, Onglyza og Tradjenta i forskellig grad er forbundet med alvorlige bivirkninger, hvis man sammenligner med andre diabetesmidler, der ikke virker på samme måde.

Det drejer sig først og fremmest om tegn på øget forekomst af betændelse i bugspytkirtlen, men også antydninger af højere indrapportering for kræft i bugspytkirtlen og i skjoldbruskkirtlen for Byetta og Victozas vedkommende. Når det gælder især kræftrisikoen, var usikkerhedsmarginen dog temmelig stor i rapporten.

Fokus på kræftrisikoen

Risikoen for betændelse i bugspytkirtlen har været fremme i en årrække efter, at de amerikanske myndigheder i 2008 modtog rapporter om, at nogle få patienter var døde af sygdommen efter at være behandlet med Byetta.

Senest viste et studie fra Johns Hopkins University i Baltimore baseret på forsikringsdatabaser, at patienter, der blev behandlet med Januvia eller Byetta, har to gange så stor risiko for at havne på hospitalet med akut betændelse i bugspytkirtlen, som patienter, der bliver behandlet med andre typer diabetesmedicin.

Risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen kom i fokus i 2009 i forbindelse med godkendelse af Novo Nordisk-midlet Victoza, hvor det kom frem, at rotter og mus havde udviklet sygdommen. Novo Nordisk og myndighederne vurderede dog, at der ikke var en tilsvarende risiko for mennesker.

Risikoen for kræft i bugspytkirtlen har der derimod ikke været meget fremme om, men det er blevet aktualiseret af et studie af en forskergruppe ved University of Californias Los Angeles-afdeling, som blev offentliggjort i tidsskriftet Diabetes for en måned siden. Her viste analyser af bugspytkirtler fra døde mennesker, der var behandlet med Januvia og i et enkelt tilfælde Byetta, tilsyneladende, at bugspytkirtlens masse voksede, lige som flere af patienterne havde forstadier til bugspytkirtelkræft, og en enkelt havde en svulst.

Studiet er siden blevet kritiseret for sin metode, blandt andet, at de patienter, der har fået Januvia og Byetta, var næste 20 år ældre, end dem, der var i kontrolgruppen. Men trods svaghederne har det fået både FDA og Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA til at indlede undersøgelser af bivirkningerne ved de nye diabetesmidler, herunder Victoza.

Flere undersøgelser på vej

Fælles for alle de nævnte studier er, at Novo Nordisks Victoza ikke har været involveret. Den nye rapport fra ISMP er således den første, hvor Victoza er med, og skal man tro rapporten, ligger Victoza og Byetta nogenlunde på niveau, når det gælder indberetninger af de alvorlige bivirkninger.

Novo Nordisk har ingen kommentarer til rapporten.»Den er primært baseret på data fra FAERS-databasen med de svagheder, det giver, og som rapportens forfattere også påpeger. Desuden refererer den til de studier, som Berlingske skrev om for et par måneder siden, og som vi allerede har kommenteret på. En af de ting, vi sagde dengang, var, at Novo Nordisk selv har et system til at fange eventuelle bivirkninger i tilfælde af, at der opstår et »signal« i FDAs AERS-database, og det er vigtigt at understrege, at der ikke er fundet noget, der giver anledning til bekymring mht. Victoza,« skriver pressechef Katrine Rud von Sperling i en email til Berlingske Business.

Aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank, der også har fulgt debatten løbende, mener heller ikke, at det nyeste studie har den store betydning, og mener, at man skal passe på med ikke at konkludere for meget ud fra den, da databasestudier af indrapportering af bivirkninger er forbundet med forskellige former for bias.

»Det bliver mere interessant, hvad der kommer ud af den undersøgelse, som FDA har indledt på baggrund af studiet fra UCLA. Det studie er mere interessant end analyser af patientdatabaser,« siger han.