TDC-aktien brager i vejret efter opkøbsrygter

TDC-aktien i et voldsomt kurshop med over otte procent fra morgenstunden ovenpå rygter om, at den store kapitalfond Apollo er lun på at købe og afnotere selskabet.

Foto: Torkil Adsersen

Der er voldsomt rift om TDC-aktien fredag morgen.

Ved fondsbørsens åbning bragede aktien vejret med over otte procent. Stigningen kommer ovenpå meget detaljerede rygter i Dagbladet Børsen om, at den internationale kapitalfond Apollo er lun på at købe og afnotere TDC.

Det er kun fem år siden, at TDCs aktier igen blev udbudt på børsen.

TDCs bestyrelsesformand, Vagn Sørensen, ønsker ikke at kommentere oplysningerne ifølge Børsen. Men avisen leverer temmelig detaljerede oplysninger med bl.a. navne på rådgiveren i planerne og den lokale sparringspartner - henholdsvis corporate finance-huset Lazard og FIH Partners.

Dog vil ingen af parterne bekræftes agen.

Det vil i givet fald ikke være første gang, at den amerikanske kapitalfond viser interesse for den danske televirksomhed.

I 2005 var den ifølge Ritzau Finans en del af et konsortium, der afgav et bud på TDC.

Koncernen endte dog med at blive solgt til et andet konsortium bestående af fem kapitalfonde, der købte 88 procent af aktierne til en værdi af omkring 97 milliarder kroner.