Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Byers butiksudvalg ændrer sig. Af danske butikker, der allerede er blevet presset af nethandel og global konkurrence, tæller bl.a. Fona-kæden og taskebutikken Neye, som har måtte se butiksdøden i øjnene. For detailhandlen har stadig ikke sluppet finanskrisens greb. Forbrugerne holder fortsat på pengene. Og det at være indlagt til at skulle købe produkter i en fysisk butik er af ældre dato. Det stiller krav til butikkerne, der skal oppe sig, hvis de vil forblive i live.
»Du har din egen personlige butik i din lomme - din smartphone,« forklarer Matthew Brown detailkonsulent hos Echochamber – en britisk virksomhed der rådgiver detailbranchen i hele verden og er obs på nye trends.
Matthew Brown var på besøg hos Dansk Erhvervs konference i tirsdags. Og Berlingske Business møder ham efter, at han har holdt sit oplæg, til en lille tur på Strøget for at snakke om de butikker, der springer ham i øjnene på Københavns store hovedgade.
»Fysiske butikker skal arbejde hårdere. De skal hjælpe kunderne med at finde løsninger, lære dem om produkterne, som de gør i Apple-butikker. Her kan du nemt overskue det fulde sortiment og prøve det af. Butikker skal også gøre det sjovt f.eks. ved at lave en pop-up butik i ny og næ,« forklarer Matthew Brown, imens vi slentrer ned af Østergade, der er overraskende trafikerede på en tirsdag kl. 13.
Et svært marked for alle
»Små butikker lukker ikke pga. af de store. Butikker lukker, fordi de er dårlige,« fastslår Matthew Brown.
Macy’s, Sears og Wallmart er alle kæder, der enten planlægger at lukke eller har lukket flere butikker. Et bevis på, at det ikke er en fordel at være stor. Og særligt ikke hvis man rumler i midten. Hvis det går godt i det eksklusive og godt i discount – så lider det imellem.
»Markedet er svært for alle. Vi plejede at have en verden kun med fysiske butikker. Nu har vi også online-butikker. Dobbelt så mange butikker, men antallet af kunder er det samme,« uddyber han.
Derfor skal butikkerne give kunderne lyst til at komme forbi, og kunderne skal have lyst til at hænge ud i de fysiske butikker for at konkurrere med den øgede nethandel. Det er dog ikke alle butikker på Strøget, der løfter den opgave.