Storbank chikanerer ansatte til opsigelser

Investeringsbanken Goldman Sachs forsøger at presse sine japanske ansatte til at sige op - nu danner de en fagforening.

Goldman Sachs adm. direktør Lloyd C. Blankfein kan risikere at få fagforeninger af investeringsfolk på nakken fremover. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARRY DOWNING
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den globale økonomiske krise betyder opstramning i den finansielle sektor, der i det seneste år har sparet omkring 200.000 jobs væk. Men nu sætter de ansatte hos Goldman Sachs i Japan hælene i. De danner nu den første fagforening i investeringsbankens historie. Landet er ekstra hårdt ramt på grund af sidste års jordskælv, tsunami og atomkatastrofe, og det betyder at storbanker som Morgan Stanley, Citigroup, HSBC og Mizuho Financial Group har skåret kraftigt i medarbejderantallet. Det samme gælder Goldman Sachs. Men de strikse japanske regler for afskedigelser betyder, at det er ekstremt dyrt og besværligt at fyre de ansatte, derfor har Goldman Sachs forsøgt at presse medarbejderne til selv at sige op, skriver The Japan Times. Reglerne siger blandt andet, at man ikke kan fyre ansatte, før man har gjort store anstrengelser for at spare. Og i 2011 udbetalte Goldman Sachs bonusser for 55 milliarder kroner, så investeringsbanken har svært ved at argumentere for, at det er tilfældet. Investeringsbanken har omkring 1.300 ansatte i Japan, men det er uvist, hvor mange af dem, der er forsøgt presset ud. Blandt dem er dog primært de ansatte, der tillod sig at afholde ferie eller bede om fri uden løn efter jordskælvet i marts sidste år, fortæller en repræsentant for fagforeningen til The Japan Times. Goldman Sachs nægtede dengang at lade de ansatte arbejde hjemmefra, men tillod dem, der ville have tid med familien oven på katastrofen at tage ferie eller fri uden løn.Og dem, der gjorde det, er tilsyneladende blevet blacklistet af banken. Banken forsøger at presse de ansatte ud ved at tilbyde dem en fratrædelsesordning, mod at de ikke vil sige noget om indholdet i tilbuddet til nogen - en praksis der skal sikre Goldman Sachs mod sagsanlæg og de ansatte mod ydmygelsen af en fyring. Men i flere tilfælde sidste år nægtede de ansatte at underskrive aftalen og krævede bedre aftrædelsesvilkår. Det blev afvist af banken, der i stedet ændrede forklaring og sagde, at de ansatte skulle gå på grund af dårlige resultater og ikke besparelser. Og det har nu ledt til en kold krig mellem ledelsen og de ansatte, skriver The Japan Times. Goldman Sachs begyndte derefter at true de ansatte med bankens advokater fra det anerkendte firma Freshfields Bruckhaus Deringer. Der ud over vil banken ikke længere vil garantere de ansattes løn over for andre. Det betyder, at flere ansatte har måttet flytte fra deres lejligheder, fordi de ikke længere havde en bankgaranti. Goldman Sachs har også annulleret de ansattes sygeforsikringer i forsøg på at presse dem til at acceptere en fratrædelsesordning. Banken har ifølge fagforeningen også nægtet at udlevere ansættelsesbeviser, der er et krav for at udlændinge kan have fast opholdstilladelse i Japan. Efter to måneders kold krig, har de ansatte nu taget næste skridt og dannet Goldman Sachs Japan Employee Union. Spørgsmålet er, om den praksis også vil sprede sig til andre investeringsbanker i Japan eller eventuelt til Goldman Sachs-afdelinger i andre lande.