Schweizisk medicinalselskab ramt af stærk franc

Det store schweiziske medicinalselskab Roche blev ramt af styrkelsen af den schweiziske franc i løbet af første halvår.

Foto: STEFFEN SCHMIDT.
Læs mere
Fold sammen

Roches omsætningstal steg 3 pct. i halvårsregnskabet til 23,59 mia. schweizerfranc, men organisk var der tale om en stigning på 6 pct., oplyser selskabet.

Alligevel overgik selskabet prognosen i markedet, da der kun var ventet 23,3 mia. franc ifølge Bloombergs estimat.

Alligevel kunne overskuddet på 7,22 franc per aktie ikke leve op til markedets forventning om 7,38 franc ifølge Bloomberg. Også her var der en væsentlig valutaeffekt, da overskuddet faldt målt i faste valutakurser, men faldt 7 pct. målt i franc, oplyser Roche.

Topchef Severin Schwan udtrykker sig tilfreds med et "stærkt" resultat i første halvår og fastholder prognosen for hele 2015, som da også er opgjort før valutaeffekter. Den lyder på salgsvækst med et "lavt til mellem" encifret procenttal, mens indtjeningen per aktie skal øges endnu hurtigere, og udbyttet skal vokse.