Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det var særligt aktuelt for de mindre obligationsserier. Det var formentlig en del af årsagen til, at de involverede benyttede sig af helt særlige og med stor sandsynlighed ulovlige metoder for at fastsætte kurser til kunderne. I det ene tilfælde lavede man en kunstig handel til 50.000 kroner, der fastlagde en kurs, som kunden kunne indfri sin obligation til.
Vildledende signaler
I det andet tilfælde ændrede man valørdatoen for aftalte handler. På den måde undgik man, at handlerne indgik i den officielle kursdannelse – og således var manøvren velegnet til at give vildledende signaler om handlerne og kurserne på værdipapirerne.
Det er værd at være opmærksom på, at det var Danske Banks realkreditselskab, Realkredit Danmark, som lukrerede på den tvivlsomme manøvre.
Det betyder, at det er noget vanskeligt at gennemskue motivet bag handlerne. For blandt de sigtede er der tre ansatte hos Realkredit Danmark, og de har næppe fået en særlig bonus for handlerne. Omvendt er der også tre ansatte hos Danske Markets, som var med til at planlægge de tvivlsomme handler. Selv om de sidstnævnte formentlig er bonuslønnede, er handlen næppe én, de har fået noget ud af privatøkonomisk.
»Der er tilsyneladende ingen direkte personlig vinding. Det er alene Danske Bank og Realkredit Danmark, der har haft økonomiske fordele ved den kursmanipulation, som vi mener, at fire medarbejdere og muligvis to mellemledere har foretaget,« siger vicestatsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Hans Fogtdal.