Sådan bliver de nye afgifter på biler

Aftalen om registreringsafgift bliver væsentlig mindre, end regeringen har lagt op til.

Frem mod år 2020 finansieres de lavere bilafgifter med pengene fra den såkaldte »Jobreform 1«, som bl.a. lagde loft over kontanthjælpen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Regeringen og Dansk Folkeparti har efter flere ugers forhandlinger landet en aftale om bilafgifter her til aften.

Den lave afgiftssats vil blive på 85 procent, hvor den i dag er 105 procent, imens den høje afgift bevares på 150 procent. Dog hæves grænsen for, hvornår den træder ind, fra i dag at være 106.600 kroner til at blive på cirka 185.000 kroner.

Frem mod år 2020 finansieres de lavere bilafgifter med pengene fra den såkaldte »Jobreform 1«, som bl.a. lagde loft over kontanthjælpen.
Efter 2020 finansieres aftalen af nye vejafgifter på de danske motorveje, som bl.a. udlændinge vil skulle betale. Denne model ventes at indbringe så mange penge, at det går i plus i år 2025.

Samtidig udvides den fynske motorvej, ligesom taksterne på Storebælt nedsættes.

Der indføres desuden bl.a. nye sikkerhedstiltag, som betyder, at de helt billige mikrobiler vil blive en smule dyrere.

Regeringen har offentliggjort et grafik, hvor de beskriver prisen på biler som følge af den nye aftale:

Se endnu en grafik - der beskriver bilpriserne - nederst i artiklen.

Fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, lyder vurderingen:
»Det har taget alt for lang tid at lande aftalen. Men nu er porten åben for store forhandlinger, hvor regeringen og DF vil kunne lande aftaler om skat, erhvervspolitik, finansloven for 2018 og ny stramninger af udlændingepolitikken. Efter et par år med hårde interne opgør kan efteråret føre til større samling i blå lejr.«

Dansk Folkeparti har så sent som denne uge lagt yderligere pres på regeringen for at lave en aftale om, da DF varslede, at forhandlingerne skulle være afsluttet inden for to uger - uanset om der var landet en aftale eller ej.

Aftalen kommer efter flere ugers forhandlinger, hvor bilindustrien har meldt om et styrtdykkende bilsalg, mens mulige fyringer bankede på døren som følge af forhandlingerne. Konkret viser tal fra AutoBranchen, at bilsalget i løbet af de første 16 dage af september 2017 er nede med 36 pct. i forhold til i 2016.

Diskussionen om bilafgifter begyndte, da dagbladet Politiken 28. august på baggrund af lækkede dokumenter skrev, at regeringen ville forslå en registreringsafgift på 100 pct. for alle biler.

Samme aften betonede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på TV2, at en aftale skulle lande inden for »nogle få uger«, fordi udsigten til, at biler bliver billigere betyder, at borgerne holder på pengene. Konkret ønskede regeringen, at bilafgifterne blev sænket.

Det ville både betyde, at danskerne ville kunne købe billigere biler, og at Liberal Alliance ville kunne hive et tiltrængt stik hjem.
En af de helt store uenigheder i forhandlingerne har dog netop været, at mens regeringen ønskede en flad afgift på 100 procent, har regeringens støtteparti Dansk Folkeparti krævet, at hvis registreringsafgiften skal sænkes igen, skal det være med udgangspunkt i en såkaldt teknisk omlægning.

Så sent som onsdag denne uge har Dansk Folkeparti i Berlingske beskyldt regeringen for ikke at have forberedt aftalen godt nok. Konkret sagde finansordfører René Christensen (DF), at han var »irriteret« over forløbet om med regeringen.

»Man skulle have lyttet bedre, når både Kristian Thulesen Dahl og jeg sagde sidste år, at hvis vi skulle lave denne her øvelse én gang til, så ville vi komme med det hér krav,« siger René Christensen.

Ifølge René Christensen havde regeringen nemlig ikke forberedt løsninger, der tog udgangspunkt i netop dette.