Ryanair ændrer kontroversiel ny bagagepolitik

Foto: SERGEY DOLZHENKO.
Læs mere
Fold sammen

Ryanair har ændret selskabets kontroversielle nye bagagepolitik for at tillade 2 mio. kunder, der allerede har reserveret flyrejser, at medtage deres små kufferter gratis. Det er anden gang i år, at Ryanair ændrer politik.

Det skriver The Guardian.

Sidste år annoncerede lavprisflyselskabet, at små kufferter under 10 kg ikke var tilladt at have med i kabinen fra november, medmindre man havde betalt for prioriteret påstigning eller betalt 8 pund for at tage en lille kuffert med.

Flyselskabet sagde, at tiltaget var nødvendigt for at reducere antallet af forsinkelser, men passagerer, som i forvejen havde booket flybilletter fra november og frem, var utilfredse.

Passagerne fik muligheden for at aflyse deres billet og få fuld refusion eller at opgradere billetten til prioriteret påstigning eller betale for kufferten.

Ryanair har nu valgt at ændre reglerne igen, fordi mange passagerer nægtede at acceptere betingelserne, og nu kan de 2 mio. passagerer som bookede før den 31. august for at rejse efter den 1. november nu få en kuffert på 10 kg med.

Omkring 50.000 passagerer, som allerede havde booket en billet, opgraderede deres billetter til prioriteret påstigning for at få deres små kufferter med. De får nu refunderet 8 pund.

/ritzau/FINANS