Renault slår forventningerne og når rekordresultat for 2017

Den franske bilkoncern Renault havde fremgang i 2017, og indtjeningen var en anelse højere end forventningerne i markedet.

Renault slår forventningerne og når rekordresultat for 2017 Fold sammen
Læs mere
Foto: Francois Lenoir

Renault kommer ud af året med et driftsoverskud på 3,81 mia. euro på baggrund af en omsætning på 58,77 mia. euro.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet henholdsvis 3,60 mia. euro og 59,2 mia. euro. Indtjeningen er løftet 16 pct. over året, og ifølge det franske selskab var 2017 et rekordår.

For 2018 venter den franske bilproducent fremgang på toplinjen og en overskudsgrad over 6 pct.

I forbindelse med regnskabet bekræfter Renault desuden planer om, at selskabet i fremtiden vil udvikle færre modeller af dieselbiler.