OW-formand vasker hænder ...

Bestyrelsen var helt uvidende om de begivenheder, der førte til sammenbruddet i OW Bunker. Det mener bestyrelsen selv.

Niels Henriksen Jensen og resten af OW Bunkers afgående bestyrelse fastholder, at de var udvidende om de store kreditter, som et datterselskab havde givet til enkeltkunder. Foto: Dennis Lehmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Niels Henrik Jensen og resten af bestyrelsen var uden skyld i det store sammenbrud i OW Bunker, fastholder den afgående formand og afviser, at bestyrelsen havde viden om det store tab i Singapore og de spekulative oliekontrakter, der endte med at koste OW Bunker livet.

I en fælles pressemeddelelse forsøger den tidligere bestyrelse at gøre det klart, at nogen i virksomheden gik langt ud over de overordnede retningslinjer, som bestyrelsen havde opstillet. Ifølge eksbestyrelsen var de uvidende om den kredit på mellem 720 og 780 millioner kroner, som datterselskabet i Singapore, Dynamic Oil Trading, ydede til kunden Tankoil.

En kredit, der er en af hovedårsagerne til OW Bunkers krak.

»Det er uklart for bestyrelsen, hvordan denne situation kunne opstå, og bestyrelsen ser således frem imod en tilbundsgående undersøgelse af hændelsesforløbet,« lyder det fra den detroniserede OW-formand.

Formanden siger, at en enhver kredit på mere end 120 millioner kroner skulle godkendes af bestyrelsen, som det har været beskrevet i børsprospektet, der sendte OW Bunker på børsen i foråret. Men det skete aldrig.

Bestyrelsen havde på hvert bestyrelsesmøde et fast punkt på dagsordenen om kreditgodkendelse. Her fik medlemmerne udleveret og gennemgået en oversigt over kreditgodkendelser på over 120 millioner kroner.

»Den af Dynamic Oil Trading ydede kredit til Tankoil, som ifølge det nu oplyste udgør mellem 120-130 millioner dollar, har aldrig været forelagt endsige godkendt af bestyrelsen,« hedder det. Også i sagen om spekulation med oliekontrakter står bestyrelsen uvidende tilbage. Her har selskabet tabt op mod 900 millioner kroner. I forløbet beskyldte virksomheden to medarbejdere for bedrageri, men i dag er Niels Henrik Jensen mindre sikker på, at de to har begået kriminelle handlinger. Det, selv om han sammen med administrerende direktør Jim Pedersen stod som afsender på den fondsbørsmeddelelse, som beskrev de store tab.

»Det var ikke en vurdering, som vi (bestyrelsen, red.) ønskede på noget tidspunkt. Det er en juridisk vurdering,« siger Niels Henrik Jensen.

Han fortæller, at den tidligere bestyrelse har valgt at sende en meddelelse ud på grund af mange forkerte oplysninger i sagen.

»Vi har sendt den her meddelelse ud for at stoppe den flokmentalitet, der finder sted i pressen i øjeblikket,« siger Niels Henrik Jensen.Føler du, at noget af det, som er blevet skrevet, er forkert?

»Ja, det er fuldstændig absurd at høre på alle de kloge hoveder, der blander sig.«Tænker du på nogen bestemt?

»Nej, det er bare generelt«.Har kontrollen fra bestyrelsen været tilstrækkelig i forhold til, hvad der foregik længere nede i virksomheden?»Det er der, hvor vi påpeger, at de kontrolsystemer har eksisteret i rigtig mange år,« siger Niels Henrik Jensen, der henviser til, at virksomheden har eksisteret i mere end 30 år uden tab af den størrelse, som fik virksomheden til at bukke under.

Ud over Niels Henrik Jensen tæller bestyrelsen de erfarne erhvervsfolk Jakob Bro-gaard, Kurt Larsen og Tom Behrens-Sørensen samt Søren Johansen og Petter Samlin fra kapitalfonden Altor, der børsnoterede virksomheden i foråret.