OW Bunkers knockout gav kapitalfond en grim blodtud

Mysteriet om OW Bunkers forlis kaster lange skygger over kapitalfonden Altor, som førte den nordjyske virksomhed på børsen. Sagen vil formentlig forfølge den ellers succesrige svenske kapitalfond i mange år.

Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indtil for nylig ringede navnet Altor næppe en klokke i den brede offentlighed. Og hvis ikke det var for OW Bunkers spektakulære kollaps, var Altor næppe for alvor blevet kendt uden for en snæver kreds af investorer, bankfolk og finansielle rådgivere.

Men i løbet af blot en uges tid har den svenske kapitalfond gennemgået en veritabel transformation fra en anonym tilværelse i Danmark til rollen som fuldtonet skurk i dramaet om OW Bunker. Et drama, der foreløbig kulminerede forrige fredag, da selskabet indgav konkursbegæring og efterlod 20.000 private investorer og en stribe professionelle investorer med store tab.

Vinder og taber

Det er Altor, som børsnoterede oliehandelsvirksomheden OW Bunker. Det er Altor, som har tjent penge på børsnoteringen. Og det er Altor, som ikke kunne eller ikke ville redde OW Bunker, da bankerne trak stikket onsdag i sidste uge. Sådan ser det hastigt skitserede billede ud af skurken. En rolle, som Altor i øvrigt deler med OW Bunkers bestyrelse og direktion samt de fire finanshuse, der førte selskabet på børsen.

Tager man et par nuancer mere med i billedet af Altor, skal det nævnes, at den svenske kapitalfond også taber på OW Bunkers kollaps, fordi kapitalfonden ejede 35 procent af den nu krakkede virksomhed, at Altor ifølge sine foreløbige udmeldinger også blev taget med bukserne nede, og endelig at Altor i de sidste hektiske dage – ifølge udtalelser fra chefen for Altors danske aktiviteter, Søren Johansen – faktisk gjorde et forsøg på finde »en holdbar løsning« for OW Bunker.

Det er kort fortalt, hvad vi i Danmark ved om Altor efter de seneste to ugers heftige medieomtale. Men hvad er der ellers at fortælle om den indtil for nylig næsten ukendte svenske kapitalfond? En del hel.

En stjerne på kapitalfondshimlen

Altor er lidt af en stjerne på den nordiske kapitalfondshimmel. Altor Equity Partners så dagens lys i Sverige i 2003 og voksede på noget nær rekordtid til en position som den fjerde største kapitalfond i Norden målt på kapitaltilsagn, altså den mængde penge, som investorer har betroet kapitalfonden at investere på deres vegne.

»Altor er en af Skandinaviens bedste kapitalfonde. De har haft en formidabel evne til at rejse penge og har været en af de kraftigst ekspanderende kapitalfonde i Skandinavien. Men det er også en kapitalfond, som har et godt ry. Jeg tror, de ærgrer sig ret meget over den her sag,« siger Robert Spliid, ph.d. og ekstern lektor ved CBS samt forfatter til bogen »Kapitalfonde – rå pengemagt eller aktivt ejerskab«.

Harald Mix trak læsset

Manden, der kunne tiltrække de mange penge til Altor, hedder Harald Mix. Han var i 1990erne en af kapitalfonden Industri Kapitals store dealmakere, men forlod i 2001 den svenske kapitalfond for at etablere sin egen fond, som han døbte Altor Equity Partners. Industri Kapital var sammen med Nordic Capital de to første kapitalfonde i Norden, begge stiftet omkring 1990.

I mange kapitalfonde er det få dealmakere, der trækker læsset. Investorerne interesserer sig typisk ikke kun for den enkelte kapitalfonds historiske resultater, men i høj grad også for den enkelte dealmakers track record.

Efter at Harald Mix i 2001 forlod Industri Kapital, fik det alvorlige følger for Industri Kapitals fundraising. Mens Industri Kapital i 2000 kunne rejse 2,1 milliarder euro, var investorerne i 2004 kun villige til at forpligte sig for 825 millioner euro. Altor kunne derimod allerede i 2003 hente 650 mio euro og i 2006 yderligere 1,15 milliarder euro, fremgår det af Robert Spliids bog »Kapitalfonde - rå pengemagt eller aktivt ejerskab«.

»Private equity er people’s business,« som Robert Spliid konstaterer i bogen.

Men selv en mand af Harald Mix’ kaliber kan selvfølgelig ikke alene trække en hel kapitalfond. Blandt de andre tunge partnere i Altor er Stefan Linder, Fredrik Strömholm og Johan Cervin.

Altor har pt. kapitaltilsagn for samlet 43 milliarder kroner. Til sammenligning har Nordens største kapitalfond, EQT, et samlet kapitaltilsagn på 164 milliarder kroner. EQT blev stiftet i 1994-95 af Wallenberg-gruppens investeringsselskab Investor.

Styrtende rige

Det er velkendt, at partnere i kapitalfonde tjener styrtende med penge, og Harald Mix er ingen undtagelse. Ifølge bogen »De svenske riskkapitalisterne« er Harald Mix den, der har den højeste indkomst af samtlige. Ifølge den svenske avis Aftonbladets omtale af bogen tjente Harald Mix ifølge de svenske skattemyndigheder 231 millioner svenske kroner i 2011. Men det er ifølge Harald Mix’ udtalelser i Aftonbladet en sandhed med modifikationer.

»26 millioner kroner er, hvad jeg som privatperson har fået i løn og udbytte. Det andet beløb på 231 millioner kroner modsvarer det afkast, jeg har fået af investeringer fra Altors første fond. Dette afkast er videreinvesteret i Altors andre fonde eller er overført til et selskab for virksomhedsinvesteringer, jeg har i Sverige. Det vil sige, at de her penge er endnu ikke trukket ud af selskaberne til mig,« lød det fra Harald Mix.

Mange kapitalfonde har etableret deres investeringsfonde i skattely, og Altor er ingen undtagelse. Altors ejerskab af OW Bunker var dermed også i skattely. Da OW Bunker gik på børsen, var storaktionæren i den nordjyske virksomhed den lidt anonyme OW Lux S.a.r.l. med adresse på Rue Lou Hemmer i Luxemborg. Bag OW Lux-selskabet i Luxemborg stod Altor Fund II, der ifølge børsprospektet er »stiftet og organiseret i henhold til lovgivningen i Jersey«, et andet skattely.

De svenske skattemyndigheder, Skatteverket, har i flere år kredset om svenske kapitalfondpartneres skattebetaling eller påståede mangel på samme. Og Altors 54-årige Harald Mix er en af dem, der er havnet i det skarpe projektørlys.

Skattejagten har ikke overraskende trukket mange overskrifter i de svenske aviser. Ifølge en artikel i Svenska Dagbladet fra september i fjor kræver Skatteverket, at fire Altor-partnere, heriblandt Harald Mix, skal betale 271 millioner svenske kroner mere i skat, mens syv Altor-ansatte skal betale samlet 35 millioner svenske kroner mere i skat. I det samlede beløb på 306 millioner svenske kroner indgår en strafafgift på over 50 millioner svenske kroner for at være kommet med urigtige oplysninger.

Altor bekræftede officielt sidste sommer, at Altor Equity Partners AB har en strid med de svenske skattemyndigheder. Ifølge en pressemeddelelse fra Altor i juni 2013 har Skatteverket besluttet at forhøje Altors skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 med 153 millioner svenske kroner samt skattetillæg.

Altor vil imidlertid ikke acceptere denne forhøjelse og har klaget over afgørelsen. I praksis betyder det et slagsmål i retten mellem kapitalfonden og Skatteverket.

»Spørgsmålet kommer dermed til at blive afgjort af en domstol,« konstaterer Altor i pressemeddelelsen.

Presset ud af skattely

Den svenske skattejagt og den offentlige forargelse over kapitalfondenes placering i skattely har formentlig spillet ind på flere kapitalfondes beslutning om at lægge fremtidige fonde uden for skattely.

I januar 2012 meddelte kapitalfonden EQT, at fremtidige fonde skulle forvaltes fra ikke-skattely-lande, og på samme tid luftede Altors finanschef, Jesper Eliasson, muligheden for, at også Altor ville gå den vej.

Og i sommer blev det så ganske vist, da Altor meddelte, at Altors fjerde fond, Altor Fund IV, vil have sit juridiske hjemsted i Stockholm i Sverige. Harald Mix gav det følgende kommentar med på vejen.

»Diskussioner og medieopmærksomhed om skatteplanlægning og skattely er ikke særlig produktive. Vi foretrækker at bruge vores tid og kræfter på at udvikle succesfulde virksomheder sammen med stærke ledelsesteams og succesfulde entreprenører,« lød det i pressemeddelelsen fra Harald Mix, der håber, at det omgivende samfund vil lære at forstå og værdsætte kapitalfondenes betydning.

»Øget transparens og tilpasning til et reguleret miljø vil forhåbentlig skabe en bedre overordnet forståelse af og viden om private equity som en succesfuld ejermodel,« lød det fra Harald Mix i pressemeddelelsen.

:Den fjerde Altor-fund blev i øvrigt lukket på rekordtid. Det tog Altor under tre måneder at rejse de to millarder euro, som var sat som skæring. Pengene kom overvejende fra eksisterende investorer. Kun få nye investorer blev lukket ind i kredsen, og ifølge pressemeddelelsen var efterspørgslen fra investorerne af nærmest historiske dimensioner. Monument Group, som rådgav Altor i forbindelse med kapitalrejsning til den fjerde fond, har i sin 20-årige levetid ikke set tilsvarende stor efterspørgsel fra investorside.

Tilliden har lidt et knæk

10.000-kroners spørgsmålet er så, om Altor kan holde kadencen fremover. Foreløbig kan det konstateres, at Altor midt i miseren om børsfloppet og konkursen i OW Bunker alligevel ikke børsnoterede den svenske apotekerkæde Apotek Hjärtat, som det ellers var annonceret. I stedet blev apotekerkæden i tirsdags solgt til den store svenske supermarkedskæde ICA Gruppen.

Og tilliden til Altor har utvivlsomt lidt et knæk efter den skandaleløse udvikling i OW Bunker.

»Det er et imagemæssigt tab, som kommer til at betyde noget, når Altor skal ud og rejse kapital. Det gælder både hos bankerne, når Altor skal have refinansieret sine deals, men også hos investorerne. Når Altor fremover skal ud og overbevise pensionskasser om, at de skal skyde penge i Altors projekter, så vil der lige være en klokke, der ringer hos de fleste af dem. Det er en sag, man vil huske et stykke tid fremover,« siger ekspert i kapitalfonde Robert Spliid. Han er stensikker på, at Altor ville have reddet OW Bunker fra dens skæbne, hvis det på nogen måde havde været muligt.

»Hvis Altor havde set, at der var udsigt til at redde virksomheden, så tror jeg, at man havde gjort det – af to grunde. Selvfølgelig for at redde sin egen investering, men også for at redde sit renommé,« siger Robert Spliid.

Ringe muligheder for indgreb

Til gengæld har kapitalfonde ikke ret gode muligheder for at trylle, når en virksomhed er så langt ude i tovene, som OW Bunker var.

»Kapitalfonden kan ikke selv gøre det, for den har ikke pengene. Det er andres penge, den forvalter, og de penge er bundet i fonde. En kapitalfond ville skulle ringe og spørge investorerne, og hvis det er en udsigtsløs sag, ville kapitalfonden jo ikke kunne forsvare det,« siger Robert Spliid.

Kapitalfonde er sat i verden for at optimere velfungerende virksomheder, ikke for at redde virksomheder fra graven. Så et genoplivningsforsøg af en døende virksomhed ville i sig selv nærmest være naturstridigt for en kapitalfond og dens investorer. Og det er da heller ikke første gang, at en virksomhed er blevet opgivet, mens Altor har været ejer.

I 2012 gik den svenske bådproducent Nimbus konkurs, og året før blev en stribe banker tvunget til at overtage internetvirksomheden Relacom, da virksomhedens finansielle situation var blevet mere og mere anspændt.

»Det ligger ikke inde for en kapitalfonds radius at redde virksomheder,« konstaterer Robert Spliid.