Det nye ejendomsvurderingssystem, der skal erstatte det nuværende stærkt kritiserede og fejlbehæftede system, kommer efter alt at dømme til at koste mindst 837 millioner kroner. Det er 437 millioner kroner mere, end regeringen offentligt har budgetteret med.

Ifølge et aktstykke, som Finansudvalget skal godkende, stiger udgiften med godt 90 millioner i år. Der ud over er der »væsentlige merudgifter« frem mod 2019, som der står i aktstykket.

Det fremgår her, at de ekstra penge skal bruges til at indhente relativt simple oplysninger om alle landets ejendomme, hvilket blandt andet gælder oplysninger om tinglyste handler, geodata, BBR-oplysninger og byggekarakteristika.

Beløbets størrelse vidner ifølge sekretariatschef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter, om, at regeringen har erkendt, at problemet er større, end man har gjort det til hidtil.

»Jeg synes, at man overgiver sig her og erkender, at vurderingssystemet stikker dybere, end man har sagt,« siger Curt Liliegreen, der mener, at de nye data vil være til stor gavn.

»Dataene vil sikre mere transparens omkring boligmarkedet og i det hele omkring det byggede miljø i Danmark. Jeg er sikker på, at det vil give mange gode afkast, at man forbedrer de her data helt grundlæggende,« siger han.

En betændt politisk sag

Systemet til vurdering af ejendomme er en af de største skandalesager i nyere tid. Allerede i 2013 rettede Rigsrevisionen en sønderlemmende kritik mod Skat, fordi tusindvis af boligejere oplevede, at den offentlige vurdering af ejendomme afveg væsentligt fra den reelle værdi.

Den tidligere SR-regering nedsatte i efteråret 2013 et ekspertudvalg under ledelse af den tidligere Nykredit-direktør Peter Engberg, som skulle udarbejde et nyt og mere præcist system. Men det system, udvalget kom frem til, var heller ikke tilfredsstillende, mente politikerne, og i stedet satte Skatteministeriet sig for at udvikle et nyt system.

Til efteråret skal partierne på Christiansborg forhandle om, hvordan det nye ejendomsvurderingssystem skal skrues sammen. Mange faktorer er fortsat ubekendte, men ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) er det helt nødvendigt med de ekstra 437 millioner kroner, hvis det kommende vurderingssystem skal fungere.

»Hvis man vil have et mere rigtigt vurderingssystem, hvor ens huse ikke bliver vurderet forskelligt, skal man have et bedre datagrundlag. Vi har simpelthen brug for, at oplysninger, man putter ind i maskinen ude hos Skat, er mere rigtige, end det er tilfældet i dag, og derfor beder vi om et stort beløb,« siger Karsten Lauritzen, der i februar udskød forhandlingerne om et nyt ejendomsvurderingssystem til efteråret.

Skatteminister: »Vi skal nok nå det«

Kort efter understregede Skatteministeriet dog over for Berlingske, at projektet »vil kunne gennemføres inden for de nuværende tidsrammer«. Tidsplanen er ifølge Karsten Lauritzen »stram«, men han er alligevel fortrøstningsfuld.

»Vi nok skal nå det. Det afhænger af, om vi kan få sat gang i de her ting nu,« siger Karsten Lauritzen.

Føler du dig overbevist om, at de afsatte penge er tilstrækkelige?

»Det kommer helt an på, om de forskellige ministerier lever op til det, de nu har lovet. Det er da mange penge, så det skal helst ikke blive dyrere, men når det handler om at indhente så mange oplysninger om alle landets boliger, er der en vis procesrisiko.«

Regeringens beslutning om at udskyde forhandlingerne til efteråret giver ifølge de øvrige borgerlige partier god tid til at tænke et helt nye tanker om den fremtidige boligbeskatning i Danmark. Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti mener, at princippet i vurderingssystemet ikke virker, og at det derfor ikke giver mening at bygge videre på. Alligevel forsvarer skatteministeren det grundlæggende princip i systemet.

Ikke luget ud i fejlskud

»Selv om man vil have et andet system, skal man stadigvæk have noget til at vurdere, hvad et hus er værd. Det er noget, der er helt nødvendigt, hvis man ikke er tilfreds med det nuværende system. Jeg oplever kun kritik af Skats nuværende vurderingssystem, og det koster simpelthen nogle penge at fremskaffe relativt simple oplysninger,« siger han.

Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter frygter dog fortsat, at der ikke vil blive »luget tilstrækkeligt« ud i i fejlskuddene.

»Fejlene vil nok blive nedbragt, men jeg er ikke sikker på, at man vil eliminere dem. Det skyldes, at det byggede miljø er så utroligt sammensat. Bygninger i nogen områder af Danmark er meget forskelligartet, og man har kvarterer, hvor man ejendomme fra vidt forskellige årtier og i forskellig vedligeholdelsesstand med blandet bolig og erhverv,« siger han.

Der opkræves hvert år omkring 40 milliarder kroner i boligskatter.