Grundskyld får hammeren: Boligejerne stoler ikke på Skats vurdering

Danskerne stoler ikke på Skats vurdering af værdien af grunde. Den er ellers grundlaget for skatte­betalinger på knap 15 milliarder kroner – mere end ejendomsværdiskatten indbringer.

For Frederiksbergs vedkommende når grundskylden først loftet i 2026. »Men der er stor forskel på, hvornår de er færdige med at stige i de enkelte kommuner, og det er endnu et tegn på, at dette system ikke fungerer optimalt,« siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Læs mere
Fold sammen

Den sønderlemmende kritik af Skats vurdering af ejendomme og især grunde er læst og forstået blandt de danske boligejere. En rundspørge, som Epinion har gennemført for Realkreditrådet, viser, at 50 procent af de danske boligejere har mest tillid til den samlede ejendomsvurdering, mens kun otte procent har mest tillid til grundvurderingen.

Kritikken af ejendomsvurderingerne fik ny næring, da Rigsrevisionen i december 2013 offentliggjorde en beretning, der især skød på grundvurderingerne. Efterfølgende nedsatte regeringen det såkaldte »Engberg-udvalg« opkaldt efter formanden, Peter Engberg, som i september 2014 blandt andet konkluderede, at fastsættelsen af grundværdierne sker på et meget usikkert grundlag.

»Engberg-udvalget slog fast, at der er mest usikkerhed om ansættelsen af grundværdierne. Det anbefaler, at man ikke anvender grundværdierne, og dermed giver de faktisk grundværdiansættelsen et bovskud,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Så dyr bliver grundskylden i din kommune

Kilde: SKAT og Danske Banks beregninger. Beregningen gælder grundværdien for et gennemsnitligt enfamiliehus i kommunen. Den fremtidige ændring afspejler både den aktuelle vurdering og eventuelt efterslæb fra tidligere stigninger i vurderingerne, som på grund af grundskatteloftet endnu ikke er slået igennem på grundskyldsbetalingen. Grundskylden er beregnet på baggrund af udviklingen i grundvurderingerne i den enkelte kommune siden 2001, sammenholdt med de enkelte års maksimale stigning i grundskatteloftet og den enkelte kommunes grundskyldspromille i 2015. Reguleringsprocenten for grundskatteloftet er sat til 7 (det højst tilladte) i hvert af årene.

Skatteminister Benny Engebrecht (S) er ikke overrasket over, at så få har mest tillid til grundvurderingerne.

»Det er klart, at den kritik, der har været af ejendomsvurderingerne, påvirker boligejernes tillid til vurderingerne. Derfor overrasker målingen mig på ingen måde. Men havde man spurgt til, om danskerne er villige til at betale en samlet højere skat for at kunne afskaffe grundskylden, så havde resultatet nok været anderledes,« skriver Benny Engelbrecht i en skriftlig kommentar.

Rundspørgen viser videre, at et flertal af de danske boligejere ønsker at fjerne grundskylden. 51 procent af de adspurgte mener, at grunde ikke længere bør beskattes selvstændigt via grundskylden, mens kun 19 procent mener, at grundskylden skal fastholdes som selvstændig skat.

»Uanset hvilken holdning man i øvrigt har til boligskatterne, er det et klart signal fra boligejerne. Modviljen mod grundskylden er bredt forankret hos boligejerne. Uanset hvilken region eller boligtype vi kigger på, ønsker flertallet at fjerne grundskylden,« siger Ane Arnth Jensen, som påpeger det vilkårlige i den udvikling i grundskylden, som boligejerne oplever:

»Grundværdierne er eksploderet, og derfor er den samlede skat på fast ejendom steget lige så meget som priserne – og det dækker over, at boligejere i nogle områder har oplevet, at skatten er steget mere end priserne, mens den så er steget mindre i andre områder.«

Men skatteministeren er ikke indstillet på at fjerne grundvurderingerne fra skattesystemet. Dels indbringer grundskylden hvert år mange milliarder, som ville skulle findes et andet sted, og hvis de lægges sammen med ejendomsværdiskatten, vil det ifølge skatteministeren medføre »en betydelig omfordeling til fordel for boligejere med de dyreste ejendomme«.

»Det, mener jeg ikke, er fair,« skriver Benny Engelbrecht.

Realkreditrådets vigtigste ønske til det nye offentlige system til ejendomsvurdering er, at det er baseret på objektive data. Det vil give både gennemsigtighed og tillid til systemet, mener Ane Arnth Jensen.

»Som det er nu, er det et »black hole«. Man kan godt regne sin indkomstskat ud, selv om det er svært. Men der er ingen mulighed for at beregne sin egen grundværdi eller ejendomsværdi. Og den er jo grundlaget for en milliardstor skatteindtægt,« siger hun.

Ifølge Realkreditrådets vurdering indbragte grundskylden i 2014 kommunerne ca. 14,7 milliarder kroner, mens ejendomsværdiskatten udgjorde ca. 13,3 milliarder kroner.

Mens ejendomsværdiskatten er underlagt et skattestop, er grundskylden underlagt et »glidende« skatteloft, der tillader en stigning på syv procent om året. Dermed er der stadig adskillige år, til alle kommuner har nået den grundskyld, der svarer til den aktuelle og egentlige vurdering.

Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen har beregnet den kommende udvikling i grundskylden for et gennemsnitligt hus i alle landets kommuner.

I de kommuner, der kommer til at opleve den kraftigste stigning – hovedstadsområdets kommuner – når grundskylden først loftet i 2026 for Frederiksbergs vedkommende.

»Men der er stor forskel på, hvornår de er færdige med at stige i de enkelte kommuner, og det er endnu et tegn på, at dette system ikke fungerer optimalt,« siger Las Olsen.

På daværende tidspunkt vil grundskylden være steget fra 45.147 kroner i 2014 til 96.209 kroner.

Så galt går det dog næppe for de frederiksbergske boligejere. Skatteministeriet oplyser, at der i efteråret 2014 blev etableret det såkaldte Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) i Skatteministeriet, der skal arbejde videre med at udvikle et nyt system til ejendomsvurdering blandt andet på baggrund af Engberg-udvalgets anbefalinger.

Arbejdet skal efter planen resultere i nye vurderinger fra 2018 og 2019. På dette tidspunkt vil grundskylden på det gennemsnitlige hus på Frederiksberg kun være på 57.765 kroner.