Nu strammes grebet om Danske Bank

De systemisk vigtige banker som Danske Bank skal overholde endnu strengere regler end de mindre banker. Det første konkrete eksempel på den nye og hårde linje er netop offentliggjort.

Danske Bank koncernen offentliggør årsregnskabet for 2012 torsdag den 7. februar 2013. Pressemøde i Kuppelsalen. Eivind Kolding. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu går myndighederne direkte ind og blander sig i Danske Banks forretning, hvis de er bekymrede for udviklingen. Den nye og hårdere linje over for storbanker som Danske Bank, der er det vigtigste danske pengeinstitut, og som i myndighedernes øjne er alt for stor til at gå ned, er for første gang kommet til offentlighedens kendskab.

Finanstilsynet gik i aktion, da Danske Bank fik sin kreditvurdering nedgraderet i maj 2012 og på kort tid mistede indlån for 29 mia. kroner, fordi nogle investorer ikke ønskede at have deres penge stående i en bank med så ringe en kreditvurdering. Finanstilsynet krævede, at Danske Bank mindskede sit indlånsunderskud med 75 mia. kroner. Myndighedsreaktionen blev dog ikke offentliggjort på det tidspunkt, fordi det kunne medføre »uforholdsmæssig stor skade for banken«. Dengang nærmede eurokrisen sig sit højdepunkt, og man frygtede den uro, der kunne opstå.

For CBS-professor Jesper Rangvid er der ikke tvivl om, at man har lagt pres på Danske Bank for at gøre den til en mere sikker bank:

»Det er klart, at det er tilsynets vurdering, at Danske Bank skulle stramme likviditeten op ud fra devisen – jo stærkere likviditet, desto sikrere bank. Det er udtryk for, at der er mere fokus på at undgå, at de største banker herhjemme kommer i problemer.«

Der er kun få uger til, at et udvalg nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet skal aflevere en længe ventet rapport om de systemisk vigtige banker i Danmark. Denne rapport kan indeholde kritik af myndighedernes håndtering af de største banker særligt i tiden op til den mest alvorlige del af finanskrisen, der udløste Bankpakke 1 – en historisk redningsaktion, hvor bankerne med Danske Bank som den suverænt største modtager fik en statsgaranti for et astronomisk firecifret milliardbeløb. En situation, der de facto pantsatte Danmark.

Jesper Rangvid peger på, at den hårdere linje kan være med til at puste til den frygtede kreditklemme.

»Jeg er af den opfattelse, at en stabil og stærk bank i længden er bedre til at låne ud. Men lige nu er vi i en overgangsfase. Derfor er diskussionen om en kreditklemme relevant,« siger han.

Bankekspert og seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet mener ikke, at man skal overdramatisere sagen:

»Man har ønsket, at en bank af den størrelse fik en stærkere position. Derfor fik Danske Bank et påbud.«

Danske Banks topchef, Eivind Kolding, er ikke kun glad for statens indblanding:

»Det må man jo leve med. Den finansielle sektor generelt er jo under overvågning, og Danske Bank med dens betydning for Danmark skal naturligvis være under tæt overvågning.«