Mangel på IT-folk bremser udvikling

Offentlige og private virksomheder kan ikke skaffe kvalificerede IT-folk og må udskyde de projekter, som skal drive dem fremad. Det er slut med hurtige gevinster – nu venter de seje træk i selvbetjening hos det offentlige på nettet.

Veluddannede IT-folk er et eftertragtet folkefærd i både offentligt og privat regi. Faktisk står mange projekter i stampe rundt om i virksomhederne, fordi manglen på IT-specialister er så udpræget. Foto: Steffen Ortmann Fold sammen
Læs mere
Mangelen på kvalificerede IT-folk er nu så stor, at en tredjedel af både offentlige og private virksomheder har måttet udskyde projekter, selv om IT bevisligt er afgørende for videreudviklingen af virksomhederne.

Det fremgår af Rambøll-rapporten »IT i praksis«, som udkommer for 12. år i træk. Den er resultatet af 2.500 timers arbejde. 168 af Danmarks 500 største, private virksomheder, 54 af de 98 kommuner og 36 statsinstitutioner og to regioners topchefer har givet deres besyv med, ligesom 1.000 borgere er blevet spurgt. Rapporten udsendes i samråd med Dansk IT, som organiserer IT-folk uden for selve IT-verdenen.

Hver anden privat virksomhed kan ikke skaffe ledere eller specialister til IT-afdelingen. Det foruroliger fagfolk.

»IT har fået en ny rolle, populært sagt kommet ud af baglokalet. Meget markant viser undersøgelsen, at IT skal bruges strategisk til at forny og styrke virksomheden. Men mangelen på den fornødne kompetence hos ledere og medarbejdere er en hæmsko, og det er en uheldig situation, at Danmark ikke kan gennemføre, hvad vi vil. Samtidig er det meget urovækkende, at 38 procent af danskerne ifølge Teknologisk Instituts nylige rapport ikke har de basale færdigheder, så de f.eks. kan sende en e-postbesked eller bruge Google, og at 72 procent ligger under det digitale niveau, som vil være krævet i 2012, altså f.eks. kan hente en fil hjem fra internet,« siger Lars Mathiesen, formand for Dansk IT og direktør for koncernudvikling og IT i Nykredit.

Dygtige bliver dygtigere
Private virksomheder er bedre til at tænke forretningsprocessen igennem fra A til Z, og de, der får gevinsten, er dem, der går radikalt til værks med centralisering og udlicitering. De bruger IT til at forandre virksomheden og organisationen, og det giver mere tilfredse medarbejdere.

»De dygtige bliver stadig endnu bedre,« siger Ejvind Jørgensen, underdirektør i Rambøll Management og ansvarlig for undersøgelsen.

Men to tredjedele af de offentlige og over halvdelen af de private ledere formår ikke at formidle de nye arbejdsprocesser. Dem tænker man først igennem, når de nye IT-systemer er leveret – og det er for sent.

De hurtige gevinster på selvbetjening over nettet er nu hentet hjem.

»Der skal mere til for at tage de næste, og det kræver mere af medarbejderne. Samtidig er flere store projekter i det offentlige i gang nu, hvor man ikke høster gevinsten samme dag, som man sår. 73 procent af de offentlige topledere ser potentialet ved flere selvbetjeningsløsninger for borgere og virksomheder. Men gevinsterne skal hentes i de tværgående processer. Det er svært, mere bøvlet, og den, der har udgiften, får ikke nødvendigvis gevinsten, men det er det, der skal til,« siger Ejvind Jørgensen. Trods ønsket om at sætte borgerne i centrum bliver danskerne reelt kun inddraget direkte i en enkelt procent af de tilbud, der udvikles på nettet. Det kan ellers bevises, at det betyder færre fejl og klager og sparer flere penge, når borgerne hjælper med at bygge de nye tilbud op, så de er brugervenlige og relevante.

Og 36 procent af danskerne foretrækker faktisk at kommunikere digitalt med det offentlige. Halvdelen finder det fint, at det offentlige laver digital selvbetjening for at blive mere effektiv og spare penge. Men danskerne siger klart fra, hvis det skal give særlige fordele at bruge selvbetjeningsløsningen i forhold til at blive betjent på anden vis.

»Så selvbetjeningen skal simpelt hen være så god, at borgerne ikke kan lade være med at bruge dem,« siger Ejvind Jørgensen og konstaterer, at der skal politisk mod til at tvinge folk til at betjene sig selv og lukke for andre muligheder. Det gør man på bl.a. Statens Uddannelsesstøtte og erhvervsportalen virk.dk.

Mere tvang, tak!
Fire af fem både offentlige og private ledere ser den digitale signatur som afgørende for, at selvbetjening via internet for alvor kan rykke. Næstvigtigst er fælles standarder for udveksling af data og for IT-sikkerhed.

Kuriøst nok efterlyser kommunerne langt mere end staten, at der tages centrale initiativer – og beslutninger – så alle bliver tvunget i samme retning. Det er f.eks. sket med elektronisk fakturering og modtagelse af elektronisk post.

Finansministeriet ses af de fleste som den store trækkraft i digitaliseringen, men Ejvind Jørgensen advarer mod at forfalde til at gøre det til en ren rationaliseringsdagsorden at give selvbetjening. Og han efterlyser en klarere rollefordeling mellem ministerierne med Finansministeriet bag forretningen og Videnskabsministeriet bag standardiseringen.