Mærsk: Sådan bruger vi lande med lav skat

Med flere end 60 offshore-selskaber er Mærsk den danske koncern, der ejer flest selskaber i skattely, viser en undersøgelse. Mærsks head of group tax, Clive Baxter, giver for første gang indblik i, hvorfor koncernen placerer selskaber i skattely som Bermuda og Panama, hvordan Mærsk opererer selskaberne, og hvor skatten betales.

Med flere end 60 offshore-selskaber er Mærsk den danske koncern, der ejer flest selskaber i skattely, viser en undersøgelse. Mærsks head of group tax, Clive Baxter, giver for første gang indblik i, hvorfor koncernen placerer selskaber i skattely som Bermuda og Panama, hvordan Mærsk opererer selskaberne, og hvor skatten betales.(Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER

Blandt de tusind største virksomheder i Danmark er Mærsk den danskbaserede koncern, der har placeret flest selskaber i skattely. Over 60 Mærsk-selskaber ligger i lavskattelande som Bermuda, Panama og Virgin Islands.

Bisnode, som er Nordens største udbyder af kredit- og forretningsinformation, har for Berlingske analyseret landets største virksomheder på basis af EU-Kommissionens liste over skattely. Undersøgelsen viser, at mens udenlandskejede datterselskaber i Danmark ofte har døtre i skattely, er danskejede selskaber overvejende ueksotiske, og kun de færreste vælger fjerne palmeøer som hjemsted for deres datterselskaber, så blandt danskbaserede selskaber er Mærsk usædvanlig. Ud af de flere end 60 selskaber, som Mærsk har placeret i skattely, ligger 16 på Bermuda. Mærsk har også ti selskaber i Panama, som lige nu er i søgelyset på grund af et omfattende læk af de såkaldte Panama Papers. Mærsks tredje store skattelylokation er Hongkong, hvor den danske koncern har 31 selskaber.

Mærsk følger skattereglerne

Mærsks head of group tax, Clive Baxter, giver for første gang offentligheden et indblik i, hvorfor koncernen placerer selskaber i skatte­ly, hvordan selskaberne opereres, og hvor skatten betales. Berlingske har modtaget samtlige informationer på e-mail via Mærsks kommunikationsafdeling og har altså ikke haft adgang til at interviewe Clive Baxter. Clive Baxter forklarer grundprincippet i, hvordan Mærsk opererer koncernens selskaber i skattely således:

»Det er Gruppens ufravigelige politik at følge skattereglerne i de lande, hvor vi er repræsenteret. Driver vi forretning i lande med lav beskatning, er konsekvensen, at vi betaler lav skat i det pågældende land. Men vi udnytter ikke tilstedeværelsen i det pågældende land til at søge anden indkomst lavt beskattet,« skriver han og fortsætter:

»Har vi i lavskattelande selskaber med væsentlige finansielle aktiviteter og finansielle indtægter, de såkaldte CFC-selskaber (Controlled Financial Company), medfører danske skatteregler, at der herudover skal betales dansk skat af sådanne indtægter. Disse regler overholdes naturligvis også.«

Ekspert i international skatteret ved CBS, Peter Koerver Schmidt, forklarer, at Danmark indførte CFC-reglerne i 1995 for at hindre, at danske virksomheder og privatpersoner placerede finansiel indkomst i selskaber i skattely for at undgå dansk skat. Reglerne kan betyde, at danske virksomheder er skattepligtige i Danmark af indkomst genereret i datterselskaber i skattelylande, hvis mere end 50 procent af indkomsten er finansiel indkomst såsom skattepligtige udbytter, rente­indtægter og royalties.

»Egentlig driftsaktivitet omfattes normalt ikke af CFC-beskatningen, og vil derfor kun blive beskattet lokalt. Hvis man for eksempel har en fabrik på Bermuda, gælder CFC-reglerne normalt ikke,« forklarer han.

Ifølge Clive Baxter fra Mærsk har de danske skattemyndigheder adgang til regnskaberne i samtlige 45 Mærsk-selskaber, som ligger i skattely: »Gruppen indleverer lokale årsrapporter og selvangivelser i de lande, hvor vi er til stede, når dette er foreskrevet efter lokal lovgivning,« skriver han.

Skat har adgang til alle tal

Berlingske har spurgt Mærsk, om det danske skattevæsen kan kontrollere, at Mærsk betaler skat af indtægter fra CFC’erne.

»Det er der rig mulighed for, og inden for de senere år har de danske skattemyndigheder revideret flere hundrede af gruppens regnskaber. Oplysninger om og indsigt i gruppens selskabsstrukturer, skatteforhold og placeringer i specifikke lande er tilgængelige for de danske skattemyndigheder, som har fuld adgang til at kræve oplysninger om alle koncerninterne transaktioner med danske selskaber samt oplysninger om alle udenlandske koncernselskaber,« forklarer han.

For at Danmark kan opkræve skat af CFC-selskaberne, kræver det ifølge Peter Koerver Schmidt, at danske virksomheder enten selvangiver finansielle indtægter fra skatte­ly, eller at Skat opdager indtægterne ad anden vej – for eksempel via regnskabs­oplysninger eller information fra andre landes skattemyndigheder. Han tror på, at de fleste større selskaber har orden i penal­huset: »Jeg har intet empirisk materiale, men jeg tror, de fleste større selskaber tager CFC-reglerne ret alvorligt og selvangiver eventuelt skattepligtige finansielle indkomster fra lavskattelande,« siger han.

Peter Koerver Schmidt understreger, at han ikke ønsker at udtale sig om konkrete virksomheder.