Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det skriver Børsen efter advokatundersøgelsen af Amagerbanken er blevet offentliggjort.
Det konkrete projekt er ikke direkte nævnt i undersøgelsen, men avisens oplysninger peger på, at advokaterne bag undersøgelsen tager sagen meget alvorligt, og at den kan blive grundlag for en erstatnings- eller en straffesag mod den tidligere bankledelse.
Udgangspunktet for lånet var ejendomsprisernes kollaps i 2009, der havde slået de tre investorer i ejendomsprojektet Østerfælled Torv i knæ. De havde overtaget projektet mens ejendomspriserne var på toppen og var nu særdeles pressede. For at indhente det tabte valgte bankledelsen at låne halvanden milliard kroner til de tre, som skulle bruges til valutaspekulation – hovedsageligt i schweizerfranc.
Provenuet skulle bruges til at dække renter og afdrag på det lån, som de tre ejendomsinvestorer havde fået til at overtage Østerfælled Torv.
Men sådan gik det ikke. Schweizerfrancen opførte sig ikke som forventet, og det betød i sidste ende, at Amagerbanken måtte indkassere endnu et tab på de tre ejendomsinvestorer – denne gang på 394 millioner kroner, skriver Børsen.
Sagens forløb kan muligvis ende med, at Finanstilsynet politianmelder den tidligere Amagerbanken-ledelse i sagen. Det vurderer juraprofessor Vagn Greve fra i hvert fald på baggrund af formuleringer i advokatundersøgelsen, der nævner et muligt brud på straffelovens §299, der handler om at påføre andre formuetab.
”Når man er så langt fremme med sådan en formulering, så er der da en vis sandsynlighed bag,” siger professoren ifølge Børsen.
Finanstilsynet har endnu ikke officielt afgjort, om det vil politianmelde bankledelsen. Finansiel Stabilitet vil senere onsdag beslutte, om det vil rejse erstatningssag mod de tidligere Amagerbanken-topfolk.